Hver gang Albert Dros deler et af sine landskabsbilleder af månen, strømmer kommentar såsom "Det er fake!" ind. "Månen er ikke så stor!" er den sædvanlige påstand, men Albert har råfilerne fra sit Sony Alpha 7R V som bevis. "Alle billederne er enkelteksponeringer – ingen fokusstabling, ingen bracketing, ingenting. Folk tror altid, at billederne er falske, og at månen ikke er så stor, men det skyldes, at de fleste mennesker aldrig har kigget gennem et objektiv med et 600mm- eller 800mm-objektiv," siger Albert.

Dette er et klassisk eksempel på, hvordan et teleobjektiv kan skabe en såkaldt "komprimeringseffekt", hvor fjerne objekter kan synes tættere på hinanden. Det er grunden til, at månen ser så stor ud på billedet i forhold til et motiv såsom en bygning, som vi er vant til at se meget tættere på. Og det er nøglen til billederne. "På nogle af disse billeder stod jeg omkring tre km væk fra bygningen," afslører Albert. "Med en afstand på tre kilometer begynder du at få atmosfæriske forvrængninger på grund af fugtighed. Hvis jeg fotograferer fra omkring to kilometer, er alt stadig skarpt."

For at indfange disse ekstraordinære billeder har Albert tidligere brugt FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS-objektivet, ofte med Sony 2x-telekonverteren, men på det seneste har han brugt Sony FE 400-800mm f/6.3-8 G OSS-objektivet. "Dette objektiv er fantastisk til månebilleder. De fleste mennesker antager, at det er mørkt, så du har brug for et hurtigt objektiv. Men det er faktisk lige modsat: Månen er så lys, at vi slet ikke har brug for et hurtigt objektiv. Faktisk bruger jeg ofte f/11 eller f/14. Ved 800 mm vil jeg stadig gerne have, at både bygningen og månen er skarpe, og så er en mindre blænde bedre."

Albert monterer 400-800mm-objektivet på sit Sony Alpha 7R V eller Sony Alpha 1 II, sætter det derefter op på et stativ og bruger en lydløs lukker og en fjernbetjening for at sørge for stabilitet, hvilket er afgørende ved så lange brændvidder. "Jeg foretrækker normalt Alpha 7R V, fordi det har en højere opløsning. På den måde kan jeg tage billeder på lang afstand ved 800 mm og stadig beskære lidt mere, hvis jeg har brug for det. De fleste ville ikke overveje at bruge objektivet til måne-fotografering, for de mener måske, at det kun er et dyrelivsobjektiv. Men sådan noget som et FE 600mm f/4 GM OSS, måske med en telekonverter, er tungere og meget dyrere, og når du tager hensyn til atmosfæren, giver det dig faktisk ikke et bedre billede. Selvom chancen for at tage fuldmånebilleder er der én gang om måneden, er der ingen spontanitet. Hvert billede planlægges omhyggeligt og i mange tilfælde op til et år i forvejen. Jeg vil gerne minde om, at der var mange mislykkede forsøg, inden dette billede blev taget. Skyer, tåge på det forkerte niveau, justeringer, der ikke var 100 % korrekte, bygninger, der var i vejen. Hvert forsøg kræver meget arbejde, og nogle gange fungerer det, og andre gange gør det ikke," forklarer Albert.

"Jeg har mange billeder i hovedet, og jeg noterer dem nogle gange i min kalender i op til et år i forvejen. Jeg bruger mange timer på bare at researche på internettet: Hvad for nogen vindmøller er gode? Hvad for nogen kirketårne er gode? Og hvor er de? Det skal være objekter, som du kan se på lang afstand, og helst i et åbent landskab. Jeg tager ofte et kig på Google Street View og tjekker omgivelserne. Herefter bruger jeg en app til at tjekke den nøjagtige vinkel og se præcist, hvor solen og månen befinder sig en bestemt dag, hvor det er fuldmåne. Jeg har et billede af et bestemt tårn, jeg ville fotografere. Det gik ikke, og den næste mulighed var et år senere. Nogle gange er man nødt til at vente meget længe."

For at bygningen på billedet er godt oplyst, fotograferer Albert ved solopgang eller solnedgang, hvor månen altid står lavt på himlen. "Du skal have noget omgivende lys, så du kan tage billedet med én enkelt eksponering. Folk fotograferer ofte månen, når den er meget lys, mens landskabet er mørkt. Det skyldes, at den står for højt på himlen, og det er aften eller nat. Du skal tage billedet, når månen står lavt i horisonten, når det er fuldmåne, og så skal det være ved solopgang eller solnedgang."

Med Sony-sensorerne i Alpha 7R V og Alpha 1 II kan Albert få mest muligt ud af kameraernes dynamiske frekvensområde. "Jeg fotograferer ofte lidt undereksponeret – jeg eksponerer for månens lysstyrke, og under redigeringen gør jeg skyggerne lysere. Sony-kameraerne er kendt for deres høje dynamiske frekvensområde, og det gør denne type billeder mulige. Nogle af billederne er taget ved ISO 2000 eller ISO 3200, hvor det dynamiske frekvensområde ikke er så højt, så denne type billeder får absolut mest muligt ud af sensoren," forklarer han. "Der er noget særligt ved kombinationen af spektakulær natur og menneskeskabte elementer, og det er altid en god kombination. Den giver mig noget særligt – lidt som naturens maleri, som jeg indfanger."