mand klipper lyng på en mark

Perfekte fotopartnere

Sony x PA Media Group

Ikke to dage er ens for en pressefotograf. I en verden, hvor nyheder er tilgængelige 24/7, er der konstant brug for de nyeste billeder til breaking news. Pressefotografen skal være klar til at fotografere alt fra lokale historier til store internationale begivenheder, så de har brug for kameraer og objektiver, som de kan stole på.

reddede personer stiger af en redningsbåd © Gareth Fuller | Sony α9 II + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/1000s @ f/8.0, ISO 250

PA Media Group er Storbritanniens og Irlands største pressebureau, og pr. september 2021 udstyres de 90 fotografer, videojournallister og reportere i medarbejderstanden med de nyeste Sony-kameraer og -objektiver.

"Vi har længe vidst, at spejlløse kameraer er fremtiden", fortæller Martin Keene, Group Picture Editor for PA. "Hvem vil have et spejl, der springer op og ned i kameraet og giver støj og vibrationer? Vi har været på udkig et stykke tid og haft en forventning om at skifte til spejlløse kameraer, og vi har taget alle skridt sammen med Sony UK."

Et af de vigtigste skridt til spejlløse kameraer var den første gang, PA-fotografen Owen Humphreys brugte et Sony Alpha 9-kamera.

"Jeg dækkede en masse forskellige events i nordøst fra nyheder, sport og vejr til royale besøg. Faktisk alt, der kunne give et billede til medierne", fortæller Owen. "Og det er ved lav belysning, at disse kameraer kommer til sin ret. Jeg bruger dem til at fotografere landemærker i det nordlige England med nordlys, når de er synlige, eller Mælkevejen, og resultaterne har været sensationelle."

I nordøst dækker jeg jævnligt fodboldklubberne Newcastle, Sunderland og Middlesbrough, men jeg har også været ekstrem heldig at dække andre store sportsbegivenheder i verden som Verdensmesterskaberne, de europæiske mesterskaber, De Olympiske Lege og store golfturneringer", fortsætter Owen. "Jeg har fotograferet hver kamp med tre kameraer og objektiver og bruger 70-200mm f/2.8 G Master-objektivet med et Sony Alpha 9 II, som jeg har over skulderen. Jeg skyder som regel med FE 400mm f/2.8 OSS G Master, og bag målet bruger jeg et fjernstyret kamera – måske med et 24-70mm f/2.8-objektiv eller noget større. Jeg har som regel også et FE 12-24mm f/2.8 G Master-objektiv i tasken, hvis jeg får brug for det, og som I kan se, så har jeg helgarderet mig med alt fra 12 mm til 400 mm eller 800 mm med en 2x telekonverter."

fodboldspiller fejrer et vindermål © Owen Humphreys | Sony α9 II + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS | 1/1600s @ f/2.8, ISO 2500

Nu kan alle 90 fotografer, videojournalister og reportere bruge hele Sony Alpha-sortimentet. Men det handler ikke kun om de vigtige kameraspecifikationer; pressefotografer skal også hurtigst muligt kunne sende deres billeder ud til billedbordene for at sikre, at det er netop deres billede, der bliver brugt.

"Den måde, som Sony Alpha 9 II overfører billederne direkte fra kameraet på, er helt fantastisk. Overførslen går enorm hurtig, så billederne modtages i London næsten omgående. Når du kombinerer dette med den nærmest lydløse lukker, så giver det os mulighed for at fotografere nogle begivenheder og på nogle steder, som vi ellers ikke ville have adgang til, og bagefter kan vi levere billederne med det samme", fortæller Owen.

Med de seneste års tilføjelse af Sony FE 600mm f/4 G Master- og 400mm f/2.8 G Master-objektiverne har Sony nu et stærkt sortiment af objektiver til de professionelle – et sortiment, der rækker ud over de pålidelige FE 24-70mm f/2.8- og 70-200mm f/2.8-objektiver.

far og søn spiller skak på et gigantisk bræt © Yui Mok | Sony α9 II + FE 12-24mm f/4 G | 1/2000s @ f/4.0, ISO 100

"Set fra vores side har vi nu et team af fotografer, der alle bruger samme fantastiske Sony-sensorer, så alle billederne har en ensartethed over sig. Autofokussen er fantastisk, farverne er utrolige, og billederne står skarpt. Helt enkelt: Vores billeder ser bedre ud!", fortsætter Martin.

"At kunne give et helt team spritnyt udstyr er en meget sjælden situation. Det er et kæmpeskridt fremad. Men endnu vigtigere er det at have Sonys team, der kan yde support og vejlede os i, hvordan vi bedst bruger kameraerne i specifikke situationer – det har været uvurderligt. At kunne låne udstyr, få svar på et teknisk spørgsmål og sende feedback om vores behov og udfordringer til teknikerne i Tokyo er et fantastisk partnerskab at have for os som selskab med en producent og deres repræsentanter", konkluderer Martin.

Udvalgte produkter

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt