en polarræv, der sidder blandt klipper i et snedækket landskab

Sand og sne

Marco Ronconi

Ideén til Marco Ronconis projekt 'Hueco Mundo' blev til under isolationen i pandemien i 2020. Det er en smuk undersøgelse af lighederne mellem to af verdens barskeste miljøer. Marco har taget billederne til projektet med sit Sony Alpha 1 og Alpha 9, der er de bedste kameraer, når der skal tages billeder i ekstreme omgivelser.

en flok antiloper, der løber på tværs af en sandslette © Marco Ronconi | Sony α1 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS | 1/1000s @ f/8.0, ISO 320

"Jeg fik idéen til projektet under pandemien. Jeg ville gerne slippe væk mentalt set og gjorde det ved at forestille mig rejserne til disse steder og de motiver, jeg ville tage billeder af. Så snart det var muligt, rejste jeg afsted og gjorde de billeder, jeg havde set i mine tanker, til en realitet," siger Marco.

Marco rejste til to øde steder. Disse steder er omtrent så langt væk fra hinanden, som vi kan forestille os, men Marco fandt en slående lighed i deres fysiske struktur og i den følelse, omgivelserne skabte.

en antilope springer på tværs af en sandbakke © Marco Ronconi | Sony α1 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS | 1/2000s @ f/5.6, ISO 320

"Disse to modsatrettede steder ligner hinanden mere, end vi nogensinde kunne forestille os. Klimaet og temperaturen er muligvis meget forskellig, men der er ligheder, hvad angår tomheden og stilheden. Stederne har en terapeutisk indflydelse på min sjæl," siger Marco. "Stilheden var en af de ting, jeg ledte efter. Det var mental sundhed for mig."

en polarræv er næsten usynlig imod et snedækket landskab © Marco Ronconi | Sony α1 + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/640s @ f/5.0, ISO 1600

Derhjemme tager Marco næsten aldrig kameraet frem: "Jeg er ikke én, der tager billeder hver dag. Jeg tager en masse billeder, når jeg er på tur, og så tager jeg måske ikke kameraet frem i flere måneder bagefter. Når jeg finder mit Alpha 1 frem, behøver jeg ikke tænke på kameraet. Når først hukommelseskortet og batterierne er opladet, ved jeg, at det virker, som det skal."

Marcos tillid til sit Alpha 1 giver ham trygheden til at tage billeder i ekstreme omgivelser. "På Svalbard var der -35 ºC, men alt fungerede altid fint," afslører han, "og det er det samme, når der er varmt.”

en polarræv, der sidder på en snedækket bakkeside © Marco Ronconi | Sony α1 + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/640s @ f/5.0, ISO 640

Som mange andre fotografer, der tager til fjerntliggende steder, pakker Marco kun det, han har brug for, men han skal altid være parat til forskellige situationer. "Jeg er en meget enkel fyr," griner han, "Jeg bruger næsten altid zoomobjektiver – FE 24-105mm f/4 G OSS, FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II-objektivet, og så har jeg for nylig tilføjet FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS. Til sidst har jeg mit FE 20mm f/1.8 G-objektiv. I mit arbejde handler det om kompositionen, så når jeg bruger zoomobjektiver, ofrer jeg en lille smule kvalitet i forhold til, hvis jeg brugte prime-objektiver. Men dette lille offer giver mig mere fleksibilitet i min komposition. Jeg tager billeder med en mindre blændeindstilling, så jeg behøver ikke de store blænder, som man kan få med de dyre prime-objektiver. Afhængigt af, hvad jeg vil tage billeder af, pakker jeg to kamerahuse og to eller tre objektiver, og det hele kan være i en lille rygsæk."

De øde steder med sne og sand i Marcos bogprojekt 'Hueco Mundo' leverer den perfekte grafiske baggrund til nøgleelementerne i hvert billede.

sollys, der rammer en sandbakke og kaster en kraftig skygge © Marco Ronconi | Sony α9 + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/4000s @ f/9.0, ISO 800

"Det er meget minimalistisk, hvad angår farvepaletten og motiverne," siger Marco, "I lang tid blev jeg inspireret af de traditionelle blæktegninger fra Japan eller Kina, der kun har få elementer og er meget monokromatiske. Jeg har også studeret østens filosofi, hvilket kan ses i mit arbejde. I Østen er begrebet tomhed meget anderledes. Det er en fundamental del af et billede eller et stykke musik. I Vesten ses 'tomhed' mere som noget negativt, som om der er noget, der mangler. Jeg mener, at rum og tomhed er vigtige i enhver kunstnerisk komposition."

polarræv, der sidder på en bjergside © Marco Ronconi | Sony α1 + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/800s @ f/5.0, ISO 640

Marco skubber eksponeringen i sine billeder så meget som muligt for at skabe sine minimalistiske, grafiske billeder af dyrene i deres habitat. En tæppe af sne udgør en næsten ensfarvet, hvid baggrund i mange af Marcos billeder. Den egenskab, der gør dette muligt, er Alpha 1's elektroniske søger. "Når du først har prøvet det, kan du ikke gå tilbage igen," siger han om den elektroniske søger. "Den eksponeringssimulering, som den leverer, er utrolig vigtig for mig. Jeg har det med at overeksponere mine billeder, når jeg tager billeder i sne, for at få det der meget lyse grafiske billede. Den elektroniske søger gør det muligt for mig at se en forhåndsvisning af det endelige billede for at tjekke, at jeg har den korrekte eksponering, og at jeg ikke har brændt nogen detaljer væk."

enlig polarræv i et snedækket landskab © Marco Ronconi | Sony α1 + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/800s @ f/5.0, ISO 1600

Der er så mange fantastiske billeder i 'Hueco Mundo', at Marco ikke har et enkelt favoritbillede. "Det er derfor, jeg ikke deltager i konkurrencer," afslører han, "Jeg er mere fokuseret på flowet i hele mit projekt og ikke et enkelt billede."

en polarræv, der går ned ad en snedækket bakke i en snestorm © Marco Ronconi | Sony α1 + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/20000s @ f/5.0, ISO 800

Men Marco kigger dog med glæde tilbage på nogle billeder fra det øjeblik, hvor han tog dem. "Der er et billede af en polarræv, der løber ned ad en lille bakke. Lyset var smukt, og ispartikler og sne blæste rundt i luften.

Det var et glædesfyldt, smukt øjeblik."

Udvalgte produkter

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt