Når man på en grå dag betragter Kyle van Bavels klare, farverige blomster, føles det, som når sommerens solskin igen dukker op bag et skydække. “Opbygningen af dem er enkel,” siger han, men det gør han ikke for at tale sin kreative rejse, der førte ham til dem, ned. Faktisk er Kyles vej ind i naturfotografiets miniatureverden meget overraskende og i særdeleshed opmuntrende.

“Det var en pudsig forbindelse,” begynder han, “for jeg var gamer, da jeg voksede op, og et af mine yndlingsspil var LittleBigPlanet på en Sony-playstation. Spillet, hvor den lillebitte hovedperson ofte oplever verden set fra jorden, lagde vægt på brugergenereret indhold, og som en del af gamergruppen fik jeg en besked på PlayStation-netværket, hvor jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at bidrage til den næste version. En måneds tid senere befandt jeg mig i England og var i gang med at designe et level til LittleBigPlanet 3.”

Selvom han virkelig nød at bidrage til spillet, havde Kyle også brug for at komme væk fra skærmen, så han begyndte at tage rundt til haveanlæg og parker med sit kamera ved hånden, når han kunne komme afsted til det. “Jeg blev tiltrukket af de åbne rum, blomsterne og dyrelivet,” husker han, “og til at begynde med fotograferede jeg med et almindeligt objektiv. Men jeg havde altid lyst til at komme lige lidt tættere på, så derfor blev jeg nødt til at investere i det objektiv, jeg bruger i dag, et FE 90mm f/2.8 Macro G OSS. Den beslutning er jeg virkelig glad for, jeg tog!”

Hans måde at indramme billederne på minder om mere formelle portrætter, og som Kyle beskriver det, ønskede han “at blomsten, svampen eller insektet skulle skille sig ud i motivet, og at der således blev skabt en balance, hvor hovedmotiv samt for- og baggrund er i balance”, hvorimod hans lette, luftige stil kommer ud fra “et ønske om at skabe en rolig følelse, nærmest som i en drøm”.

“En af de ting, jeg bemærkede, var, at jeg var mere tiltrukket af lyse baggrunde end af mørke,” fortæller han og fortsætter, “så jeg begyndte at ændre mine kompositioner, så de blev lysere. Der er mange, der ikke ser på baggrunden, når de arbejder med makro, men den er utroligt vigtig. Et mere åbent blænde og en kortere fokuseringsafstand vil naturligt nok give noget slør, men man kan stadig være selektiv med lys og farver og finde noget, der virkelig supplerer motivet.”

Når først Kyle har fundet et motiv, bruger han tid på at bevæge sig rundt om det for at finde den komposition, han synes bedst om. “Jeg er ude efter at få et billede, hvor motivet vises mod en lys baggrund og uden noget til at distrahere,” fortæller han, “og hvis der er højlys i baggrunden, kan det også give smukt afrundede kugler af bokeh, hvor motivets midtpunkt kan blive placeret.”

“Forgrunden er også virkelig vigtig,” fortsætter han, “Jeg forsøger at placere elementer, som planteblade eller kronblade, mellem mig og motivet, så de indrammer det, jeg fotograferer. Tæt på kameraet sløres de også og smelter velafbalanceret sammen i et blødt slør hen over rammen. Men det vigtigste er at være i samme niveau som blomsten, når der skal fotograferes. Det fungerer bare ikke på samme måde, hvis der fotograferes oppefra og ned. Det er mindre nærgående, og så får motivet ikke nær så megen dybde, der kan sløres.”

“Jeg fotograferer håndholdt eller lader kameraet hvile på jorden og komponerer mine billeder via vippeskærmen,” fortæller han videre. “Derfor er Steady Shot-teknikken, som begge har, utroligt nyttig. Jeg har ikke lyst til at være afhængig af et stativ, for jeg foretrækker løbende at lave småjusteringer i kompositionen, men takket være billedstabiliseringen, får jeg fantastisk skarpe detaljer, også ved langsommere lukkerhastigheder.”

“Jeg har for nyligt opgraderet til et Alpha 7R V, og dets stabiliseringsfunktion får også mest muligt ud af kameraets enorme opløsning,” siger han, “for man ønsker ikke en kamerarysten på 61 megapixel! De store filer er efter min mening også nyttige, hvis jeg gerne vil ind og beskære og gøre kompositionen lidt mere raffineret. Og her hjælper det utrolige autofokus også. Når jeg fotograferer sommerfugle eller andre insekter, er der mange fordele ved motivgenkendelsen. Den justerer konstant ud fra kameraafstanden, og det betyder også, at jeg kan koncentrere mig om småændringer i rammesætningen, samtidigt med at fokus bliver lige præcist der, hvor der er brug for det.”

“90mm-objektivet er så utroligt skarpt,” afslutter han, “men en af de gode ting ved at arbejde med det er, at det kan få selv de mest ubetydelige ting til at se fantastiske ud. Jeg har taget så mange af mine bedste fotos på en gåtur i nabolaget eller i min baghave. Så af den årsag siger jeg altid, at hvis man virkelig skal have kontakt med denne smukke, lille planet, skal det være igennem et makroobjektiv.”