Jeg var i Uganda for at lede en fotoekspedition for at observere bjerggorillaer og chimpanser. Men når du besøger et sted for at se noget specifikt, finder du ofte noget andet, som du finder lige så interessant.
Og det er lige præcis, hvad der skete for mig, da min opmærksom pludselig faldt på denne trehornede johnstonkamæleon (Trioceros johnstoni). Det var første gang, jeg så denne art. Det er faktisk en lokal art, som kun eksisterer her, i Virungas- og Ruwenzori-bjergene på grænsen mellem Uganda, Rwanda og Congo. Det er en rigtig farverig kamæleon og den her på billedet er hankøn, hvilket forklarer de mange farver. Måske er der hunner i nærheden, som han ønsker at imponere?
Jeg fotograferede med mit Sony Alpha 1 – det er mit foretrukne kamera, fordi det er så alsidigt. Jeg kan fotografere alt lige fra små detaljer til landskaber og dyreliv på ture som denne. Alpha 1 har den perfekte kombination af en hurtig 30 fps billedhastighed og 50 mio. pixelopløsning. Det er vildt imponerende!
Nogle tror måske, at en kamæleon bevæger sig langsomt, men når du ser dem tæt på, bevæger de sig febrilsk hele tiden. Jeg brugte Sony FE 90mm f/2.8 Macro til at tage billedet. Det er et ældre objektiv i Sony FE-serien, men det har et flot blød bokeh før og efter fokuspunktet. Og det er utrolig skarpt – et af de skarpeste objektiver, jeg nogensinde har brugt, og perfekt til situationer som denne.
Lukkerhastigheden på mit Alpha 1 var indstillet til 1/200 sek. Jeg brugte den maksimale 30 fps kontinuerlige optagelseshastighed, da blot 1 mm bevægelse fra enten mig eller kamæleonen gør en stor forskel for fokus og placeringen af dybdeskarpheden.
Jeg var også heldig, at det var en overskyet dag uden hårde skygger, så jeg vidste, at jeg havde det perfekte lys til fange farven og detaljerne – ligesom et portræt.
Det interessante ved kamæleoner er, at når de skal til at bevæge sig, flytter de først deres forben et par gange, før de går. Da jeg optog ved 30 fps, kunne jeg fange hele sekvensen med billeder og vælge billedet med den bedste trædebevægelse.
Men naturen er ikke ligesom et studie, hvor du kan arrangere det hele, så jeg skar enhver detalje væk, som ikke var nødvendig – et blad i den ene side og en gren, som kamæleonen sad på. Alpha 1's høje oplysning betyder, at jeg kan gøre dette og stadig have en stor fil, når jeg er færdig.
Mange naturfotografer laver den fejl, at de forsøger at få hele dyret med i billedet. Jeg har det anderledes. Jeg vil hellere forsøge at komme så tæt på som muligt og være nær motivet. Den endelige resultat? Et grafisk enkelt billede med levende farver, som fortæller seeren præcis, hvad det er, de skal kigge på.