Hun har en mastergrad i fysik, og alligevel oplever fotograf Stefanie Liebermann en særlig følelse af magi, når hun tager astrobilleder. "Det er som at åbne en julegave", siger hun. "Man ved ikke, hvad man får, så det er altid spændende."

De lange eksponeringstider, som ofte er flere minutter, gør, at man aldrig kan vide, hvordan billederne kommer til at se ud, og for Stefanie skaber dette et rum, hvor fysik møder kunst. "Jeg er altid så spændt på resultatet, og jeg elsker at rejse rundt i verden og besøge interessante steder med mit Sony-udstyr."

Stefanie bruger forskellige Sony-kameraer, alt afhængigt af motivet. "Jeg har et Alpha 7 R III, som jeg har ændret til infrarød for at kunne indfange H-alpha-stjernetågen og alle de mere synlige detaljer i det infrarøde spektrum. Og jeg har et Alpha 7 IV og et Alpha 7R V." Så er der også FE 24mm f/1.4 GM, som er et af Stefanies foretrukne objektiver til fotografering af nattehimlen. "Det er så lille og let, at jeg kan tage det med mig overalt", forklarer hun. Stefanie bruger dette objektiv på mange måder. "Jeg kan tage billeder med f/1.4, hvilket giver en god, kort eksponeringstid, når jeg tager billeder af en workshop. Men når jeg tager billeder med en stjernesøger, kan jeg gå ned til f/2.8 ved lav følsomhed, og det skaber en fantastisk billedkvalitet, som producerer tydelige stjerner uden vignettering og koma."

En stjernesøger er en enhed, der modvirker Jordens rotationsbevægelser, så stjernerne forbliver fikserede punkter på himlen i stedet for stjernespor under en lang eksponering. "Stjernesøgeren giver mig mulighed for at gå ned fra f/1.4 til f/2.8, og billederne ser altid bedre ud, end hvis jeg brugte et objektiv med en blænde på maksimum f/2.8. Jeg er helt vild med kvaliteten af disse billeder."

Det, der er helt særligt ved Stefanies billede, er det landskab, hvor billedet er blevet taget. Landskabet tilføjer sammenhæng og størrelsesforhold til billedet, mens nattehimlen forbliver hovedmotivet. "Nogle gange slukker jeg stjernesøgeren under en optagelse, og så bruger jeg en anden eksponering med lave ISO-værdier og lange eksponeringstider. Så bliver stjernerne selvfølgelig slørede, men eksponeringen skaber et flot landskab. Billedet med stjernesøgeren er lige omvendt, for her er stjernerne perfekte, mens landskabet er sløret på grund af rotationen. Men jeg kan kombinere de to billeder af forgrunden og himlen i ét billede. Nogle gange venter jeg på den blå time, hvis jeg har dynamiske forgrunde, for så kan jeg tage billeder med kortere eksponeringstider og opnå helt fantastiske resultater."

På landskabsbilleder som dette er mælkevejen hovedmotivet, og en brændvidde på 24mm er perfekt til at indfange så meget af galaksen som muligt. Stefanie bruger brændvidden på forskellige måder. "Jeg elsker de forskellige muligheder. Jeg kan bruge den med f/1.4 til at tage hurtige billeder om natten med en eksponeringstid på 10 eller 15 sekunder. Det betyder også, at jeg kan bruge et stativhoved med panoramafunktion til at tage billedserier, som jeg derefter kan kombinere for at skabe et ekstremt bredt udsnit. Eller jeg kan gå ned til f/2.8 og bruge stjernesøgeren til at indfange en klar og tydelig nattehimlen. Jeg har to forskellige muligheder."

Stefanie brugte en panorama-stitching-teknik til at skabe billedet af Salar de Uyuni, hvor hun tog mange billeder med 24mm-objektivet og en blænde på f/1.4 for at indfange denne fortryllende scene. "Jeg var guide på en fototur, og jeg ville tage et billede af gruppen og vores bil. Jeg brugte panoramahovedet og bad alle om at stå stille et øjeblik, så jeg kunne tage billederne. Sådan et billede handler mere om historiefortælling og selve øjeblikket."

Endnu et billede, som blev taget i Garub, Namibia, og som viser den anden teknik helt perfekt. For at indfange denne storslåede scene med stjerner og planeter brugte Stefanie en stjernesøger med et 24mm-objektiv og en lang eksponering. Herefter tog hun endnu et billede med en meget kortere eksponering for at indfange det forsømte hus og ørkenen i forgrunden. Til sidst kombinerede hun disse to billeder for at skabe det endelige resultat, som er storartet.

En af de ting, som kameraet ser, men som vores øje ikke altid kan se, er rummets farve. "Jeg kan godt lide at skabe et harmonisk look ved at tilpasse himlens farvetoner til noget i forgrunden. I forhold til mælkevejen skifter jeg måske hvidbalancen fra 3900K til en mere blå 3700k for at få den til at passe til noget i forgrunden såsom det blå tag på en bygning eller noget i den stil. Jeg synes, at man skal tilgå hvert billede kunstnerisk, men med respekt."