Når han pakker sit kamera for at drage afsted på spændende eventyr, er et super Sony FE 12-24mm f/2.8 G Master-vidvinkelobjektiv det første, Michael Schaake kommer i rygsækken.
”Den største fordel ved det er, at jeg kan få meget af omgivelserne med i et enkelt billede,” siger den tyske dyre- og naturfotograf. Det er vigtigt for Michael at kunne vise en storslået udsigt, da han gerne vil tage tilskueren med på en rejse til stedet.
”Og hvis man vil fotografere nattehimlen – mælkevejen eller nordlyset – er der brug for et vidvinkelobjektiv som det her. Netop fordi himlen er så stor, og fordi man gerne vil indfange alt det vidunderlige lys, når det er der.”
På hans ture i Norge kommer Sony 12-24mm f/2.8 G Master-objektivet til sin ret med den korteste brændvidde på 12mm i kombination med en åbning på f/2.8, så han kan indfange selv de svagest lysende stjerner. Når der tages billeder af nattehimlen, er man med den trinvise forskel i blændet for et f/4-zoomobjektiv sikker på gode resultater den ene gang efter den anden.
”Man har brug for alt det lys, man kan få,” bemærker Michael, ”Jeg har i reglen ikke brug for et f/2.8-blænde til at fotografere landskaber, da jeg gerne vil have den størst mulige dybdeskarphed, hvor jeg kan. Når jeg bruger det, er det egentlig for at kunne indfange det meste af nattehimlens lys.”
Et af Michaels seneste yndlingsbileder af nordlyset blev taget med FE 12-24mm f/2.8 G Master-objektivet ved en sø i Kvikkjokk, Sverige.
”Jeg husker, da tog det her billede. Det var et smukt øjeblik, jeg fik fanget. Der var ro, helt vindstille og så den her perfekte spejling af træerne i vandet. Lidt af mælkevejen leder øjet ind til midten af fotoet. Ud over det kommer nordlyset ind fra venstre og leder til næsten samme sted med to træer lidt til højre. Det er for mig et virkelig velafbalanceret foto.”
Michael kunne godt have brugt et objektiv med fast brændvidde, men brændvidden på 12-24mm giver ham fleksibilitet, og det er særligt vigtigt, når man er ude i terrænet. ”Jeg er ikke sådan en, der vandrer afsted og venter i timevis for at tage et billede. Jeg er altid undervejs, går og vandrer.” Derfor vil Michael gerne have det fulde udbytte af hvert eneste gram, han lægger i kameratasken.
”Det er et mere fleksibelt objektiv end det på 24mm, som nogle gange kun lige giver nok bredde, hvorimod det på 14mm nogle gange giver for meget bredde eller ikke nok bredde – derfor er Sonys 12-24mm objektiv langt den mest fleksible mulighed, jeg kan have. Jeg har som regel to objektiver med mig, et FE 24-105mm f/4 G OSS og et 70-200 GM II, og så har jeg alt det, jeg skal bruge, uanset hvad der sker.”
Man er nogle gange nødt til at gå ret meget på kompromis med et zoomobjektiv sammenlignet med et objektiv med fast brændvidde. Men takket være udformningen af 12-24mm f/2.8 G-objektivet er der ikke brug for nogen kompromiser her, hvor den optiske kvalitet mere end opfylder Michaels behov for at kunne bruge det sammen med hans kameraer, et 61-megapixel Sony Alpha 7R IV og et Alpha 7R V.
”Objektivet er specielt. Det er utroligt skarpt, når det er helt åbent på f/2.8, men omkring f/8 er det rigtigt godt. Her er det skarpt i hjørnerne, uden forvrængninger.”
Et andet af Michaels yndlingsfotos, der blev taget med 12-24mm objektivet, er fra Isle of Skye.
”Jeg kan huske, at vejret skiftede konstant. Der kom et hul i skyerne, som gav det her smukke, dramatiske lys. Fordelen ved brændvidden på 12mm var, at jeg med den kunne komme helt tæt på floden, hvor alle detaljerne og selve overfladen på stenene kunne ses i lyset fra solen.”
Når det kan lade sig gøre for vejret, er Michael ikke bange for at tage billeder op mod solen, så han får den smukke stjerne, der som her stråler ud med sine 18 spidse fra objektivets ni afrundede blade i blændet. ”Jeg placerer altid noget – det kan være en gren eller et træ langt væk – direkte foran solen, så der dannes en stjerne. Jeg har nu aldrig problemer med overstråling eller pletter, medmindre jeg går efter det ekstreme eller bevidst vil have dem med på billedet.”
Generelt set fungerer FE 12-24mm f/2.8 G Master-objektivet helt exceptionelt godt, og det er noget Michael og med ham mange andre fotografer efterhånden forventer, når de ser det røde ”G”-logo på et Sony-objektiv. ”G Master står for kvalitet, og så ved man, det vil være det perfekte objektiv.”
"Det kan være en ærefrygtindgydende og personlig oplevelse at være til stede i nuet og se naturens dramatiske skønhed omkring sig. Når jeg deler mine billeder, forsøger jeg at tage andre med på denne rejse sammen med mig"