Billedfokus

Virgo Haan | Black is Back

Nogle gange er de mest enkle billeder de mest effektive. Og enkeltheden har stor betydning for cinemagrafier. Billederne, der er en blanding af stillbillede og video, kræver omhyggelig overvejelse og nøjagtig konstruktion, og de kan om noget begejstre seeren.

De sejeste cinemagrafier er dem, hvor du ikke forventer bevægelse. Du tror, det er et stillbillede, og pludselig fanges øjet af bevægelsen. Netop fordi de er så overraskende, er de også fantastiske til markedsføring, og mange virksomheder bruger dem, fordi de i den grad skiller sig ud i et nyhedsfeed. "Black is Back" var en del af Villeroy & Boch Bath PhotoArt-udstillingen. Produktet i cinemagrafien var et sort og hvidt bad, der førte mig til den næsten monotone farve.

person med hat på sidder i et bad © Virgo Haan | Sony α7R III + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/160s @ f/2.8, ISO 320

Cinemagrafien blev lavet i mit studie med makeup artist Janika Slepnjov og modellen Kseniia Satarova, hvor sidstnævnte blev bodypainted for at opnå det her billede med flere lag. Hver genstand skulle være i kontrast, sort mod hvidt. Selv skyggen i hendes nakke blev malet for at tilføre kontrast. Jeg ville ikke vise hendes ansigt, da jeg mente, det ville tage for meget opmærksomhed, og derfor ses hun med ryggen til.

Da jeg arbejdede på det endelige cinemagrafi, blev jeg nødt til at tænke over, hvordan de statiske og bevægende elementer – aktiverne – kunne kombineres i softwaren. Jeg brugte Adobe After Effects, og her var der tre aktiver; stillbilledet af Kseniia i badet, og to klip, hvor det ene viste bevægelsen af det sorte vand, og det andet viste damp, der stiger op over hendes hoved. Du har brug for en konstant bevægelse i en sløjfe, men i en simpel komposition som denne er det nemt. Du tager klippet, deler det i to og lægger den første halvdel over den anden. Og når du fader gennemsigtigheden fra 0 til 100, ser det ud som om, det sker i en evighed.

Det vigtige er, at alt skal være stille, og at kompositionen, farven og eksponeringen ikke ændrer sig mellem aktiverne. Jeg satte mit Sony Alpha 7R III på et stativ og skød det hele med manuel eksponering med indstillingerne 1/160 sek. ved f/2.8 og ISO 320. Når jeg fik et stillbillede, jeg kunne lide, skiftede jeg bare til filmfunktionen og optog vandet i bevægelse, så alt var perfekt opstillet. Kseniia skulle selvfølgelig også sidde stille! Det er skønt at have et kamera, hvor det er så nemt at skifte mellem højkvalitets stillbilleder og video.

Nogle gange laver du noget, der er teknisk svært, og det får ikke den store opmærksomhed, men så laver du noget simpelt og effektivt, og så kan alle lide det! Rent teknisk var det ikke et svært cinemagrafi, men det er bestemt et af de mest effektive og populære i serien. Så selvom det har været et af de nemmeste, jeg har lavet, så har det fået den største opmærksomhed.

Du kan se det originale cinemagrafi her på Virgos website.

Udvalgte produkter

Virgo Haan

Virgo Haan | Estonia

"Jeg giver det bedste af mig selv for at skabe værker, der er større end livet i hverdagen"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt