Billedfokus

Thodoris Markou | Streger

Når jeg har fri, kan jeg godt lide at være kreativ. Så tager jeg mit Sony Alpha 1, tager afsted til studiet, ringer til nogle modeller og stylister, og så får vi, på en eller måde, noget ud af ingenting. Portrættet her er et resultat af et af disse ”kreative øjeblikke”.

Jeg leder ofte efter inspiration og afmærker fotos, jeg vil huske til senere. Før en fotosession finder jeg dem frem og viser dem til den stylist, der er til stede. Og sammen kan vi finde nye indgangsvinkler. Til dette billede så jeg for mig et ansigt med ganske lidt makeup, da jeg gerne ville fremhæve samspillet mellem stregerne i hendes ansigt og diamanterne på kjolen.

Til det her billede brugte jeg mit Sony Alpha 1 med et FE 135mm f/1.8 G Master-objektiv. Jeg prøvede først at tage billeder med et FE 50mm f/1.2 GM – et af mine egne favoritter – men jeg synes, det objektiv er bedre til billeder, hvor hele kroppen er med. 135mm f/1.8 er faktisk det, jeg foretrækker til nærbilleder, da det udflader billedperspektivet, så resultatet bliver et mere naturligt portræt.

Jeg tager ofte billeder med objektivet på den største blænde, men i det her tilfælde brugte jeg f/2.2. Den gav lidt mere dybdeskarphed, og jeg kunne få mere af ansigtet med i fokus – ud over bare øjnene.

portræt af kvinde med striber af makeup i ansigtet © Thodoris Markou | Sony α1 + FE 135mm f/1.8 GM | 1/160s @ f/2.2, ISO 100

Eye AF og fokussporing i Sonys Alpha-kameraer er det allerbedste. Når jeg trykker på AF-knappen, stoler jeg fuldt ud på kameraets evne til at låse fast på øjet og spore fokus helt perfekt. Når vi tidligere brugte manuel fokus eller ældre udgaver af autofokus, var vi altid opmærksom på fokusering, og spørgsmål som ”Vil dette være i fokus?” eller ”Har jeg fokuseret godt nok?” løb gennem mit hoved. I dag behøver jeg aldrig bekymre mig, dvs. jeg kan koncentrere mig om det, der betyder noget: Den vej modellen vender og belysningen.

Jeg tror fuldt og fast på at holde belysningen så enkel som muligt. Næsten alle gode portrætfotografer bruger bare en eller to lamper. Til dette billede rettede jeg en primær lampe mod modellens ansigt, og jeg lod lyset falde over på den hvide baggrund, så der kom en lysegrå baggrundsfarve. Under modellen anbragte jeg en hvidt skumplade, som skulle reflektere lyset og skabe bløde skygger i ansigtet. Jeg anbragte derefter en lille lampe bag modellen med et gitter, der var rettet ind mod modellens baghoved, så den kunne fungere som hårlys og dermed give lidt afstand fra baggrunden.

Jeg forsøgte at gå efter det enkle, herunder også posituren. Det kan måske lyde lidt gammeldags, men i det enkle findes de helt rene billeder. Jeg ville gerne have et billede, hvor øjnene, udtrykket, makeuppen og lyset tilsammen skabte et enkelt, men fantastisk smukt portræt - og uden Alpha 1 ville det ikke have kunnet lade sig gøre.

Udvalgte produkter

Thodoris Markou

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt