Billedfokus

Jeg fandt min inspiration til dette billede i den franske mode fra 1960'erne. Jeg ville skabe et billede, der var minimalistisk designet, et billede, der komplimenterede motivets femininitet.

Jeg tog billedet i mit studie i Constanta, og modellen er faktisk en makeup artist, jeg har arbejdet med; hun havde lige netop det look, jeg ønskede til billedet. Vi valgte et rent snit, enkelt, smart, sort rullekravebluse, tilbehør med en sort hat med stor skygge, som vi fik lavet specielt til lejligheden. Jeg vidste, at dette outfit ville fremhæve hendes træk og se fantastisk ud på det endelige billede.

Noget andet ved optagelsen er baggrundsfarven. Jeg ønskede en farve, der komplimenterede hendes hud og ville tiltrække seerens opmærksomhed. Derfor valgte jeg den blågraduerede baggrund, som jeg lavede med et lille Dedolight, der blev dækket med en CTB-gel (Colour Temperature Blue). Ved at bruge kontinuerlig belysning frem for blitz kunne jeg visualisere den endelige optagelse, mens jeg arbejdede. Jeg startede med at belyse baggrunden og skabte gradueringen og modellens silhuet. Derefter valgte jeg en reflektor til mit Dedolight, der kunne give modellens ansigt et blødere skær. Én ting blev jeg dog nødt til at sørge for, nemlig at der var lys på blusen ved modellens hals for at adskille den fra hatten.

Da tøjet og belysningen var klaret, var næste skridt poseringen. Jeg fik hende til at posere som tøjmodellerne fra 1960'erne med alle linjer og mørkt område med den store hat, der skulle lede seerens opmærksomhed direkte til hendes ansigt.

Jeg tog billedet med Sony Alpha 1 med Zeiss Sonnar T* 55mm f/1.8 ZA-objektivet. Blænden blev indstillet til f/1.8 for at skabe en dybdeskarphed, hvor det skarpeste punkt er billedet af hendes øjne. Jeg brugte Alpha 1-funktionen Eye AF for at gøre det nemt, så jeg kunne koncentrere mig om at instruere motivet til den ønskede posering og det ønskede udtryk i stedet for at skulle bekymre mig om fokusering.

For at sikre mig, at jeg havde billedet, tog jeg meget korte serier af to til tre billeder. Derefter instruerede jeg modellen igen og fotograferede igen. Hvert billede var i perfekt fokus takket være Eye AF, og bagefter kunne jeg bare vælge det billede, som jeg bedst kunne lide, i stedet for at skulle tjekke, om jeg havde opnået den ønskede skarphed i øjnene.

Ud over styring af lys og kamera var der ikke det store arbejde med efterbehandling af det endelige billede; jeg brugte Capture One og Adobe Photoshop til at korrigere lidt småting, og jeg gjorde huden en smule mere blød. Hele redigeringen tog mindre end 10 minutter.