Billedfokus

Nicholas Mastoras | Modeloptagelse

Man skal stå tidligt op for at få sådan et billede. I Grækenland kan der simpelthen være for varmt om sommeren til at tage et portrætfoto så vi gik i gang fra solopgang ved sekstiden. Og så er der turisterne. Billedet blev taget på den smukke ø Milos i Cykladerne. Det er et helt specielt sted med Sarakinikos hvide strand og ditto klipper. Landskabet er virkelig slående men hvis man skal tage billeder skal man være færdig før klokken 10 på grund af varmen og turisterne. Motivet var Evelyn Kazantzoglou som er en græsk model og influencer og billedet skulle bruges til forsiden af bladet InStyle. Jeg tog det med mit Sony Alpha 7 IV og mit FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II-objektiv. Det er et meget markant billede fordi hun er så høj og hendes røde hår komplementerer de blå nuancer i himlen og hendes badedragt. Jeg har retoucheret huden en anelse men ellers er billedet bare råfilen fra kameraet. Jeg gjorde billedet lidt varmere men da vi optog tidligt om morgen var der allerede et svagt varmt lys. Jeg arbejdede alene på denne optagelse – der var ingen assistenter til at holde lys eller refleksskærme da de hvide klipper reflekterede lyset for mig. Alt gik helt naturligt til.

model, der står på hvide klipper i grækenland © Nicholas Mastoras | Sony α7 IV + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/6400s @ f/2.8, ISO 200

Sådan kan jeg bedst lide at arbejde når det er muligt – bare mig og modellen. Det hele går mere glat når man ikke skal bekymre sig om lyssætning og et kæmpestort hold. Det lyder som en kliche fordi alle taler om det men en anden stor hjælp ved en optagelse som denne er den Eye AF man får med Sony Alpha. Dengang man brugte et DSLR-kamera skulle man bekymre sig om at fokusere på øjet men nu kan man stole på at det altid står knivskarpt. Derfor kan jeg fokusere på at komponere billedet og samarbejde med modellen. Det sparer tid og arbejdsgangen er langt hurtigere. Med et Alpha 7 IV er opløsningen på 33 megapixels den helt rigtige når man arbejder for blade og andre trykte medier. Jeg tog et portrætbillede tættere på med mit Alpha 7R V og FE 24-70mm f/2.8 GM II-objektivet og det billede kommer på forsiden. Men jeg kan godt lide fotoet her med smallere fokus og komprimeret landskab. Ved at fotografere med 70-200 mm kunne jeg gå et skridt tilbage og indfange et andet perspektiv af modellen i landskabet. Jeg glæder mig virkelig meget til at se billederne i bladet. Det er stadig rart at se sit arbejde på tryk når man arbejder kommercielt. Det kan man godt lidt glemme nu hvor alting foregår digitalt. Derfor er det altid fedt at se sit foto fysisk på et stykke papir. For mig er det faktisk det fotografi handler om.

Udvalgte produkter

Nicholas Mastoras

Nicholas Mastoras | Greece

“I sidste end handler det ikke om, hvordan du ser på tingene, men hvor du lader dem føre dig hen.”

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt