Cartier-Bresson elskede et objektiv på 50 mm, og ligesom mig var han maler før han blev fotograf og brød sig ikke om forvrængning i billeder. Der gik ikke lang tid efter jeg fik mit første sæt med kamera og objektiv, før jeg købte mit første prime-objektiv: et 50 mm f/1,8. Det var billigt, småt og let men det var det objektiv der gjorde en hobby til en besættelse og – kort efter – en karriere. Jeg kunne skyde helt åbent og nyde de maleriske resultater og bokeh'en. Derfor har 50 mm-objektiver også altid haft en særlig plads i mit hjerte, så da jeg åbnede æsken med det nye Sony FE 50 mm f/1,4 GM, blev jeg helt fortryllet af ergonomien. Det ligger helt perfekt i hånden – størrelsen og vægten var de første tegn på, at det her er at objektiv af høj kvalitet.
Da jeg tog et par indledende fotos for at få føling med objektivet – med fabriksindstillingerne, helt åben og med fokus tæt på motiverne – kom jeg til at bruge et adjektiv, jeg normalt ikke forbinder med fotografi: flødeagtigt. Dét var ganske enkelt den bedste måde at beskrive billedernes lækre og bløde egenskaber på. Men det var ikke til skade for de billeder, der skulle være knivskarpe. Ved nogle af billederne eksperimenterede jeg med ekstrem dybdeskarphed – jeg skød helt åbent for at skabe billeder med masser af bokeh.
Ved andre billeder – især til madfotografi – brugte jeg mindre blændeåbninger fordi jeg skulle have hele billedet skarpt, og her leverede objektivet virkelig også. Det er vigtigt for mig at undgå forvrængning, og jeg testede vel det nye objektiv da jeg optog arkitektur i Oxford. Jeg var ovenud tilfreds med resultaterne.
Både min mand Brent og jeg er hybridfotografer, og vi bruger de samme objektiver til video og stillbilleder. Jeg opdagede, at det nye 50 mm-objektiv giver samme skarphed og kvalitet til levende billeder, og denne brændvidde er simpelthen så alsidig at filme med. Jeg optager meget udendørs, så af og til tilføjede jeg et filter med 10 stop, så jeg kunne blive ved med at optage helt åbent. Jeg arbejder meget på mørke, historiske steder, så sammen med Alpha 7S III udgør det en fantastisk duo, når der ikke er meget lys.
Objektivet har nærmest den ideelle størrelse til når man "går rundt" og derfor havde jeg det virkelig med overalt i tre uger. Det føltes godt afbalanceret på kamerahusene fra Alpha 7 og Alpha 9 (med og uden batteripakke), til både stillbilleder og video. Det var utroligt nemt at balancere det på gimbalen, og det var rigtig rart at håndtere.
Sony AF-systemet virker simpelthen til at blive bedre og bedre med hver nyt objektiv og kamerahus, der kommer. Objektivets trackingfunktion var ulastelig, og jeg testede den virkelig – det mest imponerende resultat var med vores sorte labrador, som hun kom drønende mod kameraet på stranden. Når der skulle fotograferes, beroede jeg mig kun på trackingfunktionen, som gnidningsfrit vandrede mellem ansigtet og øjnene. Jeg blev især imponeret under en portrætsession, hvor jeg bad modellen om at blive ved med at dreje mens jeg trackede hende. Da jeg optog ved f/1,4 fangede kameraet hendes øjne med lynets hast og forblev i ro når hun havde ryggen til mig. Video-ydelsen var også fantastisk – den var så præcis, at jeg var helt rolig ved at skyde med helt åben blænde – for enten at nyde godt af det yderligere lys eller den smukke bokeh. Objektivet er hurtigt og præcist – man kan virkelig stole på det.
Mit arbejde går både ud på at fotografere og filme bryllupper og mad, det går fra boudoir til det kommercielle, og derfor har jeg investeret i en stadigt voksende række Sony G Master-objektiver. Sonys kamerahuse og objektiver udvikler sig hurtigt og sideløbende med hinanden – hver især får de modparten til at yde sit absolut bedste. Jeg ønsker både den bedst mulige opløsning og kreativitet, men først og fremmest ønsker jeg at kunne slappe af og stole på mit grej – og den sikkerhed får jeg ikke hos et andet brand.
Enhver investering i objektiver bør først overvejes grundigt, og vi ved alle at der ikke findes et "perfekt" objektiv. Men det nye FE 50 mm f/1,4 GM arbejder så hårdt for sagen, at fotografer på alle niveauer og med alle tænkelige interesser ikke bør tøve. Zoomobjektiver er fede og nyttige, men dette objektiv giver dig lyst til at arbejde lidt mere med din komposition, til at gå lidt mere rundt og til at prøve nye ting. Det er flere år siden jeg lavede mennesketomt landskabsfotografi, og størrelsen og vægten var perfekt til at eksperimentere med tilsigtet kamerabevægelse for at skabe nogle abstrakte og maleriske billeder – bare fordi det et skønt at gøre. En afsluttende bemærkning? Det er flødeagtigt, hurtigt, alsidigt, velafbalanceret og kreativt. Jeg er begyndt altid at have det med på optagelse.