oliver wallner holder sit alpha 7m4 med sel50f14gm fastgjort

Ud i natten med det nye FE 50 mm f/1,4 GM

Oliver Wallner

Mit navn er Oliver Wallner, og jeg er en Imaging Creator for Sony Europe med base i Wien, Østrig. Jeg har brændt for fotografi siden 2007, og jeg elsker at gå på jagt efter nye perspektiver og kompositioner i min smukke by – helst om natten. Jeg prøver at indfange byens lys og gadernes subtile detaljer, og derfor er det afgørende at mine objektiver giver mig masser af skarphed og bokeh.

to damer som skal til at krydse gaden i wiens nat © Oliver Wallner | Sony α7 IV + FE 50mm f/1.4 GM | 1/160s @ f/1.4, ISO 1000

Jeg bruger utallige timer på at vandre rundt i Wiens gader for at udtrykke min fotografiske stil, så det er afgørende for mig at mit grej både er let og har objektiver af høj kvalitet. Mit sædvanlige sæt består af Sony G Master-vidvinkelobjektiver og mit Alpha 7 IV, så det var vildt spændende at udvide mit sortiment med det nye 50 mm f/1,4 GM.

alpha 7m4 i en kamerataske med sony g master-objektiver

De objektiver, jeg bruger mest for tiden er et 24 mm f/1,4 og et 35 mm f/1,4 Sony G Master – skønne objektiver, der passer perfekt til mit arbejde. Da jeg først satte et 50 mm f/1,4 på mit Alpha, passede det som fod i hose. Vægten og størrelsen mindede om de andre to objektiver, og der var samme solide følelse af kvalitet. Objektivet er knivskarpt fra kant til kant – selv når det står helt åbent – og det giver glimrende farvegengivelse og kontrast.

Brændvidden er lidt større en hvad jeg normalt bruger, så det var interessant at se, hvordan det mindre synsfelt gav mig nye muligheder for at komponere billeder, og jeg kunne nemt fylde billedet ud da jeg jo kunne gå tæt på motivet. Det er en god brændvidde til gadefotografi, og jeg var vild med det naturlige perspektiv, objektivet gav mig.

en let sne falder på biler i natten © Oliver Wallner | Sony α7 IV + FE 50mm f/1.4 GM | 1/320s @ f/1.4, ISO 1250

Omkring 90 % af mine billeder bliver taget om natten, så jeg er vant til at forholde mig til svagt lys. Dette er en af grundende til, at jeg gik over til prime-objektiver med bred blændeåbning – en blændeåbning på f/1,4 gør, at jeg ikke behøver have så høj en ISO – selvom mit Alpha 7 IV snildt håndterer netop en meget høj ISO.

person på en scooter i wiens nat © Oliver Wallner | Sony α7 IV + FE 50mm f/1.4 GM | 1/125s @ f/1.4, ISO 1250

Men hvis jeg skal være helt ærlig, er den utrolige bokeh det jeg elsker mest, når jeg skyder helt åbent med objektiver med hurtig blændeåbning, især G Master-objektiverne. Jeg har altid været fuldt ud tilfreds med 24 mm og 35 mm, men ydelsen fra 50 mm slog altså benene væk under mig. Genstanden i fokus forblev utroligt skarp og baggrunden smeltede nærmest væk i en meget smuk og blød bokeh. Kontrasten forbliver høj og billedskarpheden er uovertruffen, selv i de områder der ikke er i fokus.

sporvognsskinner der fører væk i natten © Oliver Wallner | Sony α7 IV + FE 50mm f/1.4 GM | 1/80s @ f/1.4, ISO 1250

Selvom det meste af mit arbejde handler om stillbilleder, tager jeg også video, og selvfølgelig er den hurtige blændeåbning ekstremt nyttig når jeg optager gadescener med svagt lys. Da objektivet er så kompakt kunne jeg nemt bruge det på en gimbal, og faktisk fandt jeg det let at skifte mellem objektiverne, da de er så ensartede i vægt og størrelse.

sony alpha 7sm3 med sel50f14gm monteret på en gimbal

Jeg troede egentlig, at jeg havde fundet det perfekte sæt med 24 mm og 35 mm G Master-objektiverne, men heldigvis har jeg fundet plads i min taske til et 50 mm f/1,4-objektiv. Tro mig, det kommer med på alle fremtidige optagelser.

Udvalgte produkter

Oliver Wallner

Oliver Wallner | Austria

Oliver er Imaging Creator for Sony Europe

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt