Mit navn er Mike Will, og jeg er indholdsskaber. Jeg er bor i London, men rejser meget i udlandet for den kommercielle del af mit arbejde. Min vej til at fotografere er ret unik. Før jeg dristede mig ud i at skabe indhold, var jeg i mere end 10 år professionel ishockeyspiller. Det kan godt virke noget utroligt at gå fra at dyrke en intens sport til at arbejde med billeder, men det var en udvikling, der gav mening for mig.
Da jeg først fik et kamera i hånden i 2016, blev jeg fascineret ved tanken om at kunne gøre natten levende gennem fotos. Jeg lagde mærke til, at steder, der om dagen virker helt almindelige, om natten kan omdannes sig til noget unikt og spændende. Ved at indfange disse mere mørke stemninger kan jeg skabe billeder, der er anderledes og anslår en bestemt tone.
Platforme som Instagram har spillet en stor rolle for min udvikling. Jeg har fra begyndelsen brugt Sony-kameraer. Først Alpha 7 II og efterhånden som jeg har udviklet mig som fotograf, har jeg arbejdet mig igennem forskellige Alpha-kameraer. I dag bruger jeg Alpha 7 IV og Alpha 7R V, og de opfylder helt mine behov.
Til den her test tog jeg Sonys Alpha 7C II med til Island for at fotografere den aktive vulkan og også med rundt i London for at fotografere arkitektur og tage gade- og bybilleder.
Du var en af de første til at prøve Alpha 7C II – hvad var dit første indtryk, og hvad lagde du først mærke til?
Da jeg første gang fik kameraet i hånden, var jeg overrasket over dets størrelse og vægt. Det er noget af en forandring fra Alpha 7C, som er helt perfekt, når man er på farten. De store forbedringer er for mig muligheden for at ændre blænde og lukkerhastighed ved at bruge hjulene for og bag, de brugertilpassede knapper og den nye flipskærm med touchmenu. At fotografere med det er næsten som at bruge Alpha 7 IV, og nogle af de funktioner, der kun findes hos mit Alpha 7R V, er bedre, som AI-kontrolleret autofokus. Det er helt tydeligt, at det er et effektivt redskab, samtidigt med at det er nemt at have med rundt, og det er lige netop det, man har brug for som indholdsskaber.
Når jeg ser nærmere på bystrukturer og indfanger diverse stemninger, har jeg brug for den fleksibilitet til at skabe indhold af topkvalitet – undervejs og faktisk også om natten. Alpha 7C II er grundlæggende set det ultimative redskab, især til byfotografering om natten. Man får professionel billedkvalitet i et kamera, der kan være i en lille taske og tages med alle vegne, når man tager rundt i byen på kryds og tværs for at finde gode kompositioner.
Hvilken betydning kan de funktioner have for, eller hvordan kan de bidrage til den måde, hvorpå du og andre med samme interesser som dig fotograferer eller skaber indhold?
De nye funktioner gør det nemmere og mere fleksibelt at fotografere på rejser og i byen. Flipskærmen er uundværlig til fotografering i liggende format, så synsvinklen kan blive mere kreativ, men også helt afgørende, når der skal skabes indhold til sociale medier. Med hjulet på forsiden kan blændet hurtigt justeres, hvilket er afgørende for min stil. Man ved aldrig, hvornår man støder på en god komposition med et godt motiv i en by, og så er det vigtigt at kunne reagere hurtigt.
Kameraets lave vægt er også en stor fordel. Det har gjort, at jeg har kunnet indfange bittesmå detaljer og opnået en kvalitet, der svarer til det, man ser hos kameraet som Alpha 7 IV. Natfotografering handler ikke bare om at indfange mørket. Det handler om at afdække historier vha. de helt fine detaljer i kompositionen, som kommer til live, når nattemørket er dybest.
Hensigten med Alpha 7C II er at give den professionelle og entusiastiske fotograf den billedkvalitet, funktionsduelighed og det autofokus, vedkommende har brug for for at kunne udføre sine projekter. Opnås det efter din mening med dette kamera?
Helt sikkert. Der er sket en væsentlig opgradering fra Alpha 7 IV med tilføjelsen af AI-processoren, og det har gjort kameraet endnu bedre. Det giver den billedkvalitet, brugervenlighed og mulighed for autofokus, der er brug for til mere krævende projekter, især ved ringe belysning, hvilket er så altafgørende for den stil, jeg gerne vil have for mit indhold. Hvad enten man tager billeder, videoer eller begge dele, har det alt det, som den professionelle og den entusiastiske fotograf har brug for for at kunne tage de billeder, man ønsker.
Objektiver og tilbehør er andre vigtige elementer, når der skal kreeres billeder. Hvilke objektiver og andet tilbehør fra Sony brugte du i din indledende test og hvorfor?
I forbindelse med mine tests brugte jeg flere forskellige objektiver, herunder det nye FE 16-35mm f/2.8 GM II og FE 50mm f/2.5 G. 16-35mm var supergodt til at indfange by og arkitektur. Jeg ville gerne teste den forbedrede optiske kvalitet sammenlignet med de tidligere objektiver i G Master-serien, og så er det lidt nemmere at have med rundt. Til 50mm ville jeg gerne prøve, hvor kompakt en kombination der kan fungere, og det er perfekt til gadefotografering. Det er både meget diskret og nemt at transportere uden at skulle gå på kompromis med billedkvaliteten. På mine ture brugte jeg også andengenerations G Master-objektiver i de fleste situationer, og det fungerede godt. Hvis man skal rejse ud for at tage billeder for sine kunder, behøver man faktisk slet ikke andre objektiver. Der er selvfølgelig professionelle objektiver, men der er også tilsvarende muligheder i G-serien, som er endnu nemmere at have med rundt, noget jeg synes er så godt ved Sonys Alpha-serie.
Hvilke råd kan du give andre indholdsskabere?
Konsekvens fremfor alt. Øv dig jævnligt, og nyd at lære. Samarbejd med andre om at lære og blive bedre. Sørg for at komme i situationer, hvor du bliver nødt til at prøve noget nyt. Det kan hjælpe dig med at udvikle din helt egen stil, der vil vinde genklang hos dem, der ser dit arbejde. Du skal ikke forvente den helt store succes med det samme, men hvis du er vedholdende, vil dit arbejde udvikle sig. Og så skal du tage nye redskaber og teknologier til dig, som Alpha 7C II, så dine kreative resultater bliver endnu bedre.
Noget du har lyst til at tilføje?
Fotografering og videopoptagelse er under konstant videreudvikling – bliv ved med at være nysgerrig og åben over for at lære nyt. Skub til dine egne grænser, undersøg nye teknikker, og hold aldrig op med at gå efter ny inspiration. Jeg vil anbefale alle at afprøve dette imponerende, nye kamera, da det virkelig kan sætte din kreativitet fri, fordi det er så nemt at have med rundt. Sony-kameraer har altid være det perfekte redskab for mig. Sonys Alpha 7-serie er i forvejen ret kompakt og effektiv, men med Alpha 7C II – her tror jeg, at endnu flere indholdsskabere vil få mulighed for at skabe mere, være mere nysgerrige og udforske deres egne visioner.
Husk, at dit helt eget perspektiv og engagement kan resultere i spændende, kreative udfoldelser.