Hvis der er noget, der er kendetegnende for Nicholas Mastoras' tilgang til portrætfoto, er det kontrol. Men kontrol behøver ikke betyde begrænsning. Det kan faktisk give plads til at være kunstnerisk og være åben for det uventede. Så hvad enten han skyder sine billeder i studiet eller i marken, kan han få de bedste og mest overraskende resultater.
Nicholas har arbejdet som professionel fotograf siden 2013 med at tage billeder til avisartikler, kampagner og til kommercielt brug. Han var oprindelig reklamefotograf, men med sine egne ord har han altid været fascineret af portrættet. "I første omgang fordi det fik mig ud af min komfortzone," fortæller han, "Som de fleste kunne jeg godt lide at fotografere venner og familie, men der gik ikke lang tid, så ville jeg gerne kunne kontrollere det bedre. Det har udviklet sig til, at jeg nu caster modellerne, så de passer til den type billede, jeg gerne vil skabe. Og med de skønne makeupartister, hår- og modestylister, jeg arbejder sammen med, kan jeg skabe en vision, der er lige mig: frisk, modig og stylet!"
En vigtig del af den vision er lyset. "Jeg elsker at bruge stroboskoper, fordi de giver et helt særligt udtryk," bekræfter Nicholas. Han sofistikerede tilgang kan ses af de forskellige stilarter, han skaber ved at variere vinkel, styrke, modifikatorer og farver, så det bliver, som han vil have det.
"Det look, jeg får frem, afhænger altid af projektet. I det her billede ville jeg for eksempel understrege motivet, vise teksturen i makeuppen," forklarer han, "Jeg brugte en beautydish til venstre for kameraet udstyret med raster og en diffuser. Det er en modifikator, der giver et smukt, skulptureret look, ikke for hårdt og ikke for blødt. Det er et spørgsmål om erfaring, når man skal finde den modifikator, der passer til ens idé," siger han og fortsætter, "så forsøg dig frem så meget som muligt. Det er den bedste måde at lære på."
"Når man skyder ude på stedet, skal man være problemløser. Vælge de omgivelser, der passer til motivet, og kontrollere det naturlige lys, så man selv kan være kreativ. Da jeg brugte Sony Alpha 7 IV, var lyset noget helt særligt. Jeg drejede modellen væk fra lyset og havde en stor reflektor ved siden af til at udjævne skyggerne."
Ud over at kontrollere belysningen, sikrer Nicholas sig, at hans portrætsessioner er sjove og afslappede, så kreativiteten kan få frit løb. "Jeg tror, alle portrætfotografer vil være enige med mig i, at man er nødt til at skabe et forhold til motivet," forklarer han, "især hvis vedkommende ikke er helt tryg. Man er nødt til at kontrollere situationen på en måde, der gør, at vedkommende kan slappe af og har tillid til en. Mit trick er som regel, at jeg får dem til at le. Det har indtil videre fungeret fantastisk!”
Men for en fotograf afhænger roen af det udstyr, vedkommende bruger. "Jeg begyndte at bruge Sony-kameraer og -objektiver i 2018. De overraskede mig positivt," fortæller han, "Sensorerne i både Alpha 7 IV og Alpha 1 er af en helt enestående kvalitet, mens det dynamiske frekvensområde og eksponeringsmulighederne ved RAW-formatet betyder, at jeg kan få det bedste ud af selv de situationer, hvor lyset virkelig er en udfordring. Da jeg skulle tage lige præcist det her billede med Alpha 1, var jeg nødt til fylde skyggerne ud, lave en let undereksponering og så forbedre billedet en anelse i redigeringen for at fastholde den kvalitet, det skulle have. Fordi det dynamiske frekvensområde er så godt i disse kameraer, er det ingen sag."
Når han arbejder med Alpha 1, "er det utroligt, hvor nemt det hele føles," smiler han, "og jeg er vild med, hvordan det passer sammen med den høje opløsning i Sonys Alpha R-serie samt dets 30fps burst-tilstand. En anden kæmpe fordel er den hurtigere synkronisering på 1/400sek mellem blitz og hastighed ved Alpha 1. Det gør det så meget nemmere også at tilføje blitzen til lyskilder i omgivelserne, når man arbejder i klar belysning - indenfor eller udenfor," udbygger han. "Det betyder også, at jeg kan fortsætte med at bruge lys med fuld effekt og ikke er nødt til at gå over til højhastighedssynkronisering, hvor energien går tabt. Alpha 1 er et fantastisk redskab, uanset hvor man fotograferer," tilføjer han.
"Al den kontrol betyder, at jeg kan samarbejde med den person, jeg skal fotografere, og vedkommendes udtryk, idet jeg ved, at for eksempel mit fokus vil være, som jeg vil have det, i kraft af Sonys Eye AF-funktion. Faktisk er AF-funktionen alene grund nok til at begynde at bruge Sony og aldrig bruge noget andet brand igen!”
Hvad enten han arbejder i studiet eller på stedet, er yndlingsobjektivet 24-70mm f2.8 G Master. Og han tilføjer: "Det er et fantastisk redskab. Det er lige så godt helt åbent som helt nede. Så hvor jeg typisk skyder mine fotos ved omkring f/11, kan jeg åbne til f/2.8 med lille lyseffekt og få den samme imponerende skarphed. Det er stort set umuligt at finde andre objektiver, der gør det så godt som Sonys."
Resten er op til Nicholas: "Så mine billeder kommer til at udtrykke det, jeg forventer. Det er reelt set det magiske ved at arbejde med portrætfotos," konkluderer han.
“I sidste end handler det ikke om, hvordan du ser på tingene, men hvor du lader dem føre dig hen.”