Øjnene siger alt

I et godt portræt er følelsen fanget i øjeblikket; en sandhed i et splitsekund, der foreviges. Hvis du vil fange det, skal du være klar. Sådan fortæller portræt- og modespecialist, Robert Wolanski, der har gjort en karriere ud af at fange disse øjeblikke og omdanne dem til enestående portrætter.

Robert når frem til denne sandhed gennem kommunikation, men til syvende og sidst stoler han på, at han kan reagere resolut. Sådanne øjeblikke kan jo trods alt være flygtige. "Jo bedre et forhold du har til motivet", tilføjer han, "jo mere kommunikation er der, og jo nemmere er det at finde disse øjeblikke. Men det kan være svært, når man fotograferer meget kendte personer".

"Det vigtigste for mig er at have kontakt, før jeg begynder at fotografere, hvis det er muligt. Det hører dog lidt til sjældenhederne. Det er trods alt svært at forestille sig, at Pierce Brosnan eller Sting ville have tid til at snuppe en kop kaffe og en snak med mig!" griner han. "Sådanne muligheder er næsten altid spontane og ledsaget af et projekt, f.eks. en koncert eller en filmpremiere. Men paradoksalt nok er det ofte her, at der er tid til at tage en snak". Uanset, om det er i forbindelse med en pause for at få lagt makeup eller tilpasset kostumet. "Der er ingen regelbog", siger han og fortsætter, "men hvis du kan udveksle nogle få ord, inden du fotograferer, også selvom det bare er om vejret eller om børn… så flyder energien".

At være klar betyder at kunne reagere spontant, og for at kunne gøre det sætter Robert sin lid til både hans kameraudstyr og hans evne til at håndtere det tilgængelige lys. Han medbringer næsten altid sit Sony α7R III eller RX1R II og fortæller: "Jeg troede, at det ville være svært at slå α7R II, men på trods af de tilsyneladende få, men fantastiske ændringer, er α7R III virkelig en fotografs drøm". Særligt én tilstand spiller en stor rolle i Roberts arbejde. "Jeg siger ofte, at jeg ikke er særligt "teknisk" anlagt – jeg kan ikke hele kameramenuen forfra og bagfra – men af alle de nyttige funktioner er der virkelig én, der skiller sig ud for mig: Eye AF. Det er vigtigt, da det betyder, at fokus er perfekt, lige præcis når du har brug for det – det der ene sekunds sandhed, som ses i øjnene. Med Eye AF fjernes alle risici, og det giver mig mulighed for at kommunikere rigtigt – at finde det rette øjeblik. Jeg kan ikke længere forestille mig at arbejde uden denne funktion".

Et andet aspekt af α7R III, der tiltrækker Robert, er "dets fysiske størrelse sammenlignet med de mange muligheder, det indeholder. Det er fantastisk, at førsteklasses professionelt udstyr med enorme tekniske egenskaber kan være halvt så stor, som det udstyr jeg tidligere brugte. Jeg vil altid gerne have et professionelt kamera med mig, uanset hvor jeg er, så jeg har brug for et, der ikke fylder halvdelen af min kuffert!" Han kobler oftest sit α7R III sammen med FE 55mm f/1.8 ZA "på grund af kvaliteten, og fordi det opfylder 95 % af mine behov. De tilbageværende 5 % opfyldes af FE 70-200mm f/2.8 GM-objektivet, som jeg ofte bruger mellem 105-135 mm".

For at kunne gribe chancen, når den er der, medbringer han altid et lille LED-lys som en del af sit udstyr, men han indrømmer, "lige siden jeg begyndte at arbejde med et Sony, har hele min tilgang til lyssætning ændret sig, for jeg ved, at jeg kan få en fantastisk kvalitet ved høje ISO-indstillinger. Og manglen på kompleks lyssætning skaber en venligere og mere intim stemning". Det betyder, at det er meget nemmere for ham at arbejde med det tilgængelige lys. Noget, han tog til nye højder under sit arbejde inden for film og TV: "Personligt foretrækker jeg at bruge fast lyssætning i filmstil i mine portrætter – kontinuerligt lys frem for en blitz. Jeg vil gerne se effekten eller opbygge den. Jeg vil gerne skabe en stemning, hvor lyset er en naturlig del".

Så hvordan ved Robert, hvornår han har fanget det perfekte øjeblik? Hvornår han har fundet motivets sandhed i portrættet? Igen vender vi tilbage til øjnene, siger Robert, "som kan være ligesom et kompas, der peger i den rigtige retning. Komposition træder næsten altid i baggrunden for mig, da jeg koncentrerer mig om øjnene. De glemmer muligvis helt sig selv, mens de venter på øjeblikket. Så ser de op og kigger på mig med sådan en sandhed – et billede af sjælen".