Mit navn er Olle Nilsson, og jeg er svensk natur- og dyrefotograf. Jeg har på det sidste tilbragt en del tid i den svenske natur, hvor jeg har udforsket skovene og fotograferet dådyr i brunst samt indfanget dyrenes helt særlige adfærd og samspil. Selvom jeg fokuserede på dådyrene, benyttede jeg også lejligheden til at tage billeder af alt muligt andet, jeg kom forbi undervejs på mine vandreture.
Det er noget af det, jeg virkelig holder af ved at fotografere vilde dyr: den totale udforsigelighed. Hver eneste tur byder på uventede aspekter, fra fugle og pattedyr til skiftende lyssætning og foranderlige landskaber. Hvert eneste øjeblik føles som sin egen historie, og det er det, der gør denne type fotoarbejde så spændende.
Mit sædvanlige kamera er et Alpha 7 IV, og selvom huset har den samme størrelse, lagde jeg som noget af det første mærke til, hvor meget større grebet er, da jeg fik Alpha 1 II i hånden. Det er behageligt og velafbalanceret og således perfekt til de lange timer ude i marken. Den måde, knapperne er arrangeret på, er også spot-on. Der er nem adgang til alt det, jeg har brug for, især C5-knappen, som sidder helt ideelt, når funktionen til boost af hastigheden skal slås til og fra.
Da jeg første gang så igennem den elektroniske søger, blev jeg overrasket over størrelsen sammenlignet med mit sædvanlige kamera, og detaljeringsgraden er bare helt utrolig. Den 4-aksede og multivinklede LCD-skærm er også helt superb. Det at kunne se skærmen fra stort set hver eneste vinkel er en kæmpe hjælp - især når jeg er nødt til at indtage en lidt spøjs stilling. Kameraet føltes som en slidstærk, driftsikker arbejdshest, og det kløede i mine fingre efter at komme ud og prøve det i virkeligheden.
Ude i naturen lagde jeg især mærke til, hvor naturligt det føltes at bruge Alpha 1 II til at tage billeder af disse uforudsigelige øjeblikke. Pre-Capture-funktionen i kombination med kontinuerlig optagelse med 30fps føltes lidt som at have et hemmeligt våben. Det gjorde, at jeg kunne indfange de små, hurtige bevægelser, som en fugl, der letter, eller et dådyr, der løfter sit hoved helt perfekt. Det føltes nærmest magisk - at kunne indfange det, der nærmest skete lige før, jeg så meget som trykkede på lukkeren.
© Olle Nilsson | Sony α1 II + FE 300mm f/2.8 GM OSS + 1.4x Teleconverter | 1/3200s @ f/4.0, ISO 3200
En af de uventede fordele ved Pre-Capture-funktionen var, hvor nyttig den var, når jeg fotograferede med langsommere lukkerhastigheder. Eftersom den optager billederne, før jeg trykker på lukkeren, kunne jeg undgå den der lille rysten af kameraet, man nogle gange oplever ved langsommere hastigheder, så jeg i de situationer ikke havde brug for en fjernbetjening eller en timer.
Den AI-styrede autofokussporing var en anden funktion, jeg lænede mig op ad. Den fandt hurtigt mine motiver og fulgte dem, og det var en kæmpe hjælp, når dyrene pludselig bevægede sig eller gik i ét med omgivelserne. Det er ofte en udfordring, når der skal tages billeder af motiver i tæt skov.
Alpha 1 II er det ideelle værktøj, for med det får en fotograf det, der er brug for til de mere krævende projekter. Billedkvaliteten er fantastisk, så alle detaljer kom med, også selvom jeg var nødt til at beskære en del. Perfekt til dyrebilleder, hvor det ikke altid kan lade sig gøre at komme helt tæt på motivet.
For fotografer, hvor det er de hurtige øjeblikke, der tæller, fungerer kameraet perfekt. Pre-Capture-funktionen og fotografering med 30fps uden skyggeområder ved kontinuerlig optagelse gør det nemt at indfange hurtige, uforudsigelige situationer. Jeg kan ikke understrege nok, hvor værdifuld denne funktion er, når det virkelig gælder.
Ved fotografering gælder det om at indfange et enkelt øjeblik, og med et kamera som det her kan det rent faktisk lade sig gøre.
Til dette projekt brugte jeg mest FE 300mm f/2.8 GM OSS, som giver en utrolig skarphed. Det objektiv er et stærkt valg, især hvis det sættes sammen med en telekonverter, for så jeg kunne tage billeder op til 600mm.
I skoven, hvor jeg fotograferede dådyret, ændredes lysforholdene sig hurtigt, så det var en virkelig stor hjælp at have fleksibiliteten til at kunne skifte mellem blænder på f/2.8 og f/5.6, og selvom udstyret favner så bredt og er så fleksibelt, er det overraskende let, hvilket er en kæmpe fordel, når man skal bevæge sig gennem skov eller vandre til og fra dyr i brunst.
Jeg var nogle gange nødt til at kravle hen ad jorden for at komme tæt nok på uden at blive bemærket, og det er i den slags situationer, at vægten af udstyret virkelig kommer til sin ret. Den lave vægt gjorde, at jeg nemt kunne flytte mig og være klar.
Til syvende og sidst er det vigtigste, når der tages dyrebilleder i naturen, at være klar.
At fotografere dyr i det fri kan være en udfordring, men det er også det, der gør det tilfredsstillende. Noget af det sjove er at indfange det perfekte øjeblik. Det er måske en kendt sag, men det er altafgørende at kende sit motiv. At forstå dyrets adfærd er med til, at man kan tage de bedst mulige billeder.
Brug lidt tid på at lære om de dyr, der skal fotograferes. Søg råd og vejledning, og vær altid parat til at gøre det endnu bedre. Jeg siger ikke, du har brug for et indgående kursus, før du får et kamera i hænderne. Bare tag ud i naturen - det er den bedste måde at opleve dyrelivet på. Søg information, hvis du lægger mærke til en adfærd, der gør dig nysgerrig! Du bliver kun klogere for hver gang.
Når jeg er ved at give op med at finde det, jeg er ude efter, minder jeg mig selv om, at jeg ser flere vilde dyr her (i skoven) end hjemme fra sofaen. Så kom afsted. Udsæt dig selv for naturen, og hav altid kameraet med!