Mit navn er Pepa Valero, og jeg er en familie- og portrætfotograf fra Spanien. Det sæt, jeg bruger mest, er Alpha 7 IV sammen med FE 24-70mm f/2.8 GM-objektivet, men jeg har altid gerne ville have en lille telefotozoom, der kan give mig flere muligheder og mere fleksibilitet. Jeg får også en smuk blød bokeh på grund af den længere brændvidde i objektivet, og det kan jeg rigtigt godt lide at bruge til især familiefotografering. Da Sony kontaktede mig og spurgte, om jeg havde lyst til at prøve det nye FE 70-200mm f/4 Macro G OSS II, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om dette måske var det objektiv, jeg har ventet på.
Når jeg tager billeder, kan jeg godt lide at være mobil, så jeg blev virkelig glad, da jeg så, at objektivet var meget lille og let. På trods af størrelsen føltes det solidt i hånden og det balancerede rigtigt godt med min Alpha 7 IV. Jeg tog nogle hurtige testbilleder og fandt ud af, at fokushastigheden var super hurtig og lydløs - to meget vigtige egenskaber, når man tager billeder. Børn er dynamiske og altid i bevægelse, men med dette objektiv kunne jeg følge deres rytme og tage tydelige billeder uden at miste nogen detaljer. Jeg indfangede hvert hop, hvert grin og hver flygtige bevægelse, så disse øjeblikke med energi og spontanitet er blevet frosset i tid.
Hvad synes du om objektivets skarphed og ydeevne?
Objektivet skuffede bestemt ikke, når det handler om at tage billeder. Det havde skarphed og fangede nuancerne og teksturerne i huden uden problemer. For at være helt ærlig har jeg ikke brugt objektiver med lang brændvidde ret meget, så jeg synes, at perspektivet var fascinerende. Jeg var vild med de bløde, slørrede baggrunde, og jeg drog fordel af det smukke lys ved skumringstid til at få taget nogle landskabsbilleder, hvor mit motiv var i fokus. Selv da jeg tog billeder mod lyset, var det ikke noget problem for objektivet hurtigt at fokusere og spore motivet, mens det bevægede sig. Jeg behøvede overhovedet ikke at tænke på at holde fokus, da jeg hurtigt indså, at denne kombination af kamera og objektiv kunne klare det uden problemer. Så jeg kunne blot koncentrere mig om kompositionen.
Hvad syntes du om objektivets makroegenskab?
Makroaspektet var en glædelig overraskelse, og jeg havde ikke forventet, at det ville kunne fokusere så tæt på, som det gjorde! Det betød, at jeg kunne gå tæt på, men uden at være helt ovenpå motivet, og det giver altid en mere afslappet tilgang til den slags billeder, jeg tager. De detaljer, som objektivet er i stand til at fange, selv med minimal fokus, er enestående, og det er noget, jeg vil arbejde mere med i fremtiden.
I dette objektiv har jeg helt ærligt fundet den perfekte partner til mit almindelige sæt, og det kan stadig være i en lille kamerataske. Nu er jeg dækket ind fra 24mm til 200mm med den bedste ydeevne, jeg kunne have håbet på.
Pepa er en Sony Europe Imaging Creator, der er specialiseret i portræt- og familiefotografering