Natan Dvir var et godt stykke henne i livet, før han begyndte at fotografere. Da han var 30, skiftede han forretningsverdenen ud med fotografering og blev redaktionel fotograf og billedjournalist, før han senere etablerede sig som kunstner med udstillinger på museer og gallerier. I dag er Natan Managing Director of Education på Houston Centre for Photography, og hans arbejde vises i førende publikationer over hele verden. På trods af et travlt program prioriterer Natan stadig sine personlige projekter, som han fotograferer med sit Sony Alpha 1.
“Du kan gå til dit projekt med en bestemt hensigt og skabe en større debat”, forklarer han. “Du starter med at udforske idéer og situationer”. Natan føler, at det er et vigtigt aspekt, at fotografen via et projekt kan arbejde med sin fotografering: “Du er nødt til virkelig at analysere dit arbejde. Hvilke idéer vil du gerne debattere via din billedserie, og hvordan kan du fortælle en historie?”
Natan stod for nylig bag projektet “Subway Diaries”, der bygger videre på hans tidligere projekt, “Platforms” (2013-2017). “’Platforms’ udforskede ensomheden i storbyer”, forklarer Natan. “Det blev fotograferet med mit digitale SLR, og da jeg så billederne på tryk, gik teknologiens begrænsninger op for mig. Der var støj på billederne, og skarpheden forsvandt. Men brugen af det kraftfulde Alpha 1 ændrede virkelig det hele i ‘Subway Diaries’”.
Da Natan blev spurgt om hans yndlingsfunktion i Alpha 1, var det svært for ham kun at vælge én ting. “Det er et fantastisk kamera, der gør alt det, jeg har brug for: billeder i høj opløsning, fantastisk ydeevne ved svagt lys – der er intet dårligt at sige om det!”, sagde han begejstret. “Jeg bruger så mange forskellige funktioner. Jeg kan især godt lide den store søger og skærm, især under vanskelige lysforhold. Der er ingen forsinkelse, og fokus er så intelligent og hurtig, at jeg aldrig går glip af et billede”.
Natan henviser til et citat fra Robert Capa: “Hvis dine billeder ikke er gode nok, er du ikke tæt nok på”. Denne filosofi danner grundlag for Natans valg af objektiver og er noget, han forfølger i sine projekter. “Jeg foretrækker at komme tæt på mine motiver i stedet for at tage billeder på afstand”, forklarer han. “Jeg har Sony-objektiverne FE 16-35mm f/2.8 GM, FE 70-200mm f/2.8 GM OSS og FE 24mm f/1.4 GM, men FE 24-70mm f/2.8 GM II er mit favoritobjektiv, fordi det giver den rette balance i de situationer, jeg fotograferer, især i forhold til at opnå den foretrukne afstand”.
Han tilføjer, “16-35mm kan fungere godt, når jeg skal tæt på og tage billeder af en hel scene, men jeg foretrækker generelt at bruge 24-70mm og så træde et skridt tilbage. 24mm er fantastisk til mørke omgivelser, og 70-200mm er mit standardobjektiv til kommerciel fotografering og portrætter.”
En del af Natans arbejde er også at stå for fototure rundt omkring i verden. Han undgår turiststederne og prøver i stedet at afsløre et steds sande historier, personer og dets essens. På en tur til Cuba for nylig undgik han de klassiske biler og andre klichéer. “Der var nogle helt særlige øjeblikke i Cuba. Der er et billede af en kvinde, der går ned ad gaden med en paraply i hånden, og jeg kunne forudse den scene, der kunne udspille sig. Men du er stadig nødt til at få billedet i kassen”. Natan fik billedet med Alpha 1, og hans projekt fremhævede Cubas ægte historier.
“På ét billede ser man nogle mænd, der vælter skrald ned på en presenning, før det blev læsset på en skraldebil. Det er et ulækkert arbejde, men de gør det med et smil. Billedserien fortæller en historie, og du forstår den fattigdom, der findes her, og folks hverdag på en anden måde”.
Der var flere historier at fortælle, da Natan besøgte en ulovlig grænseovergang mellem Mexico og Guatemala. “Vi brugte nogle timer på at tage billeder af begge sider af overgangen, hvor vi så mennesker og varer blive smuglet over floden. Før jeg begyndte at tage billeder, brugte jeg 15 minutter på at observere, hvor jeg bare forsøgte at forstå situationen. Jeg spurgte mig selv, “Hvad er de vigtigste elementer i denne historie?”
I Todos Santos, der er en lille landsby i Guatamala, har de indfødte særligt tøj på: Mændene har stribede bukser og hvide trøjer, og kvinderne har ofte rødt på. I stedet for bare at tage individuelle portrætbilleder, forsøgte Natan at fortælle en dybere historie.
“Jeg vil ikke bare vise hverdagen for de mennesker, der har dette tøj på”, forklarer han, “men også skrædderne og de markeder, hvor stoffet sælges, fordi det er en del af historien bag tøjet”.
Med sit Sony Alpha 1 og sine G Master-objektiver skaber Natan et værk, der fortæller en historie, der strækker sig videre end et enkelt billede. Jeg kan godt lide at udforske forskellige kulturelle, sociale og politiske fænomener”, forklarer han.
“Nogle øjeblikke er fantastiske som et individuelt billede, men du forstår ikke hele historien ud fra bare ét billede”. Han tilføjer, “Når du kombinerer billederne, skaber det et anderledes indtryk – en komplet oplevelse af det, der foregår”.
"At være fotograf er ikke mit arbejde. Det er den, jeg er"