Den usete fotograf

Jan Tichy

For Jan Tichy er gadefotografering en passion, en kilde til kunstnerisk udfoldelse og desuden også noget andet. Det er en træningslejr.

 Enhver, som har prøvet at lave gadefotografering, vil føle sådan: det er et krævende emne. Det kan være hårdt arbejde, udfordrende, udmattende, sågar adrenalinpumpende. Når du har fotograferet på gaden…så ændrer du dig. Han siger, at alt dette bidrager til at gøre ham til en bedre fotograf, både på gaden og alle andre steder.

 

jan tichy sony alpha 7M2 pige i bus
© Jan Tichy | Sony α7 II + 55 mm f/1.8 ZA | 1/60s @ f/1.8, ISO 100

“Der er så mange vigtige færdigheder du lærer på gaden”, forklarer Jan, “den måde, hvorpå du lærer hurtigere at kontrollere kameraet, og den måde, hvorpå du begynder at se ting. Det vigtigste er dog den måde, hvorpå du lærer at reagere: du bliver hurtigere, og du begynder at tage flere og flere af de der øjeblikke, der varer et split-sekund. Du kan bringe alle disse ting ind i portrættering, bryllupper eller alle mulige andre begivenheder, hvor du har med mennesker at gøre”.

jan tichy sony RX1 mand, der går ned ad en trappe
© Jan Tichy | Sony RX1 | 1/80s @ f/4.0, ISO 1600

“Som gadefotograf ønsker jeg at forblive uset, ubemærket... Jeg vil ikke ødelægge øjeblikket med min tilstedeværelse. Det er ligesådan nu, når jeg tager billeder ved et bryllup, og i begge tilfælde synes jeg folk opfører sig mere naturligt, når de ikke ved, jeg er der. Naturlige reaktioner er det, jeg stræber efter. Nogle gadefotografer nyder at være en del af billedet, de kan godt lide at få en reaktion, men jeg ønsker at være usynlig”.

Det bedste af det hele er, at gadetræningslejren er lige for hånden, når du har brug for den, siger Jan: “Du kan tage billeder på gaden hvor som helst og når som helst. Og det er afhængighedsskabende: du begynder at kunne lide det og tilbringer så meget som muligt af din tid med at gøre det”. Det bringer os videre til en af de bedste regler for gadetræningslejren; du bør altid have et kamera med.

Jan ved, at det vigtigste ved gadefotografering er gunstige lejligheder, og derfor har han altid et kamera på sig, hvad enten det er hans Sony α9 eller RX1. “Alt ,hvad jeg optager på gaden, er opportunistisk. Alt. Og der er altid noget at tage, om jeg så blot står og venter på en bus eller en sporvogn. Du får kun én chance. Du kan ikke tage den igen. Jeg garanterer for, at hvis jeg efterlader mit kamera derhjemme en enkelt dag, vil jeg se den mest utrolige ting og fortryde det!”

jan tichy sony alpha 7M2 damer, der løber over gaden

© Jan Tichy | Sony α7 + 55 mm f/1.8 | 1/40s @ f/1.8, ISO 100

Hvad er det så for nogle teknikker, der hjælper ham med at tage billeder uden at blive set? Det er dels tilgangen, siger han, og dels støttet af teknologi. “En af de vigtigste ting, der hjælper mig, er faktisk en skærm, der kan hældes, så jeg kan optage på taljeniveau. På den måde ser folk mig ikke, og hvis de ikke ser mig, opfører de sig naturligt. Når du komponerer på den måde, tror folk, at du er ved at justere kameraet eller kontrollere billeder, men man kan faktisk være i gang med at optage. Taljeniveauteknikken er meget vigtig for min stil”. 

Det er også en fordel at optage på travle steder og på travle tidspunkter, hvor du ikke bare vil finde større mængder af motiver, men hvor folk også vil være for distraherede til at koncentrere sig om din tilstedeværelse, siger Jan. Han kan også godt lide at arbejde ved turistattraktioner, “hvor alle har et kamera i hånden”. 

jan tichy sony alpha 7M2 travl gade
© Jan Tichy | Sony α7 II + 55 mm f/1.8 | 1/1000s @ f/1.8, ISO 400

En anden metode til at undgå opmærksomhed og lave fængslende gadebilleder er at finde en god komposition eller en god belysning og vente, indtil motiverne kommer ind i den. Sådan gør Jan tit, da han synes det er en mere effektiv måde at indfange et øjeblik på end at jagte efter motiver. “Det mest komplicerede ved at tage gadebilleder er at indfange et stort øjeblik; du ved ikke hvor eller hvornår det sker. Somme tider er du heldig, men jeg kan godt lide at finde en komposition og så vente. Det kan være en flot ramme eller en afspejling…og så venter jeg på, at nogen går igennem, for at interagere, og på, at der sker et eller andet. Folk tror faktisk, de er i vejen for dit billede og undskylder, hvilket er fint, fordi de ikke er klar over, at det er dem, der er motivet!”

 Han opsætter sit kamera på en bestemt måde og holder alting så enkelt som muligt, så han ikke spilder tid og energi på indstillinger, når han i stedet for kan observere og optage. “Jeg kan reagere hurtigere på den måde”, siger han, og fortsætter “Jeg kender nogle fotografer, som for eksempel hele tiden ønsker at skifte måletilstand, afhængigt af, hvad de tager. Men det ville bare sinke mig. Og det giver mere plads til fejl. Jeg holder alting neutralt, standard, så jeg endda kan arbejde med én hånd”. 

jan-tichy sony alpha 7M2 gadescene ved lav vinkel

© Jan Tichy | Sony α7 II + 55 mm f/1.8 | 1/2000s @ f/1.8, ISO 100

“Jeg optager med blænderprioritet, men jeg bruger det med Auto ISO. Det er sådan en bekvem funktion, fordi den vælger den længste lukkerhastighed, du kan holde, baseret på den højeste ISO, du ønsker at bruge. Jeg sætter det til måske 1/500 sek., og det går ikke under det, men fremmer ISO, og disse kameraer kan håndtere støj på en forbløffende måde. Jeg kan gå fra klart sollys til skygge og vide, at kameraet vil tilpasse sig”.

Hvad angår fokusering bruger Jan Kontinuerlig AF med det mindste AF-spot, der kan vælges, og bevæger det efter behov. Men han bruger også α9’ens Eye-AF, “især når jeg ikke kan tjekke fokus på skærmen. Jo bredere zone, jo større spillerum er der for fejl, så jeg ville gøre den endnu mindre, hvis jeg kunne! Og jeg optager kun i enkeltbilleder, ingen 20fps i byger. Det hjælper mig med at koncentrere mig om det særlige øjeblik”.

 Men er der tilfælde, hvor det er vigtigere at opfange øjeblikket end at beherske de tekniske aspekter med skarphed? “Ja, det tror jeg nok, hvis der opstår et stort øjeblik eller en følelse, så kan jeg somme tider lukke øjnene og sige ‘det er ikke perfekt, men jeg vælger det, fordi det er sandt’. Ligesom billedet af kvinderne, der går over gaden, de er næsten alle sammen slørede, men jeg beholdt det, fordi billedet havde energi, snarere end skarphed. Skarphed er vigtigt, du har brug for at vide, hvordan man opnår det, men det alene vil ikke give et godt gadebillede – det forstærker det blot. Alle billeder består af lag: lyset, fokus, kompositionen, historien… jo mere af den slags du kan putte ind, jo mere vokser det og bliver bedre og bedre”. 

 Produkter i denne artikel 

ILCE-7-kabinet/-kit

α7 E-mount-kamera med fuldformatsensor

ILCE-7M3

α7 II med 35 mm billedsensor i fuldformat

SEL55F18Z

Sonnar T* FE 55 mm F1,8 ZA

TEST
SEL85F18

FE 85mm F1.8

Jan Tichy
Alpha Universe

Jan Tichy

Tjekkiet

"Fotografering har givet mig den største gave: at se verden gennem et unikt perspektiv. Der er så meget skønhed og magi omkring os, som er værd at indfange. Man skal blot blive ved med at kigge efter det og altid være klar…"


x