Kate Kirkmans vej ind i fotografering var anderledes end de flestes. Efter at have studeret kunst og kunsthistorie på universitetet fulgte en karriere i mediebranchen, men alt ændrede sig, efter hun blev mor. Kate ledte efter en ny passion og en vej ud af kontor- og pendlerlivet.
"Vi havde et gammelt filmkamera, og det pirrede min interesse. Men den digitale æra var kommet for at blive, så jeg ønskede mig et DSLR i julegave, og derfra startede det som en hobby. Jeg tog derefter et brevkursus på et Åbent Universitetet kaldet The Art of Photography. Det omfattede ikke mange detaljer om, hvordan man bruger kameraet, men mere om komposition og farve, og jeg indså, at det i høj grad lignede mine kunststudier på universitetet bare med et andet medie. Det lyder forfærdeligt, men jeg har altid fundet det interessant, at fotografering er hurtigere - det er noget, der sker sker øjeblikkeligt. Du kan se dine resultater hurtigt, hvilket gør det meget tilfredsstillende at arbejde med.
De år, Kate tilbragte på universitetet med at studere kunst og kunsthistorie, gavnede hende virkelig, da hun begyndte sin rejse som fotograf. Og de giver hende stadig den dag i dag de færdigheder, hun har brug for, til at fotografere. "Jeg bruger meget fra kunstverdenen," siger hun, "og terminologien inden for visuel komposition ligner meget det, jeg har lært ved at studere kunsthistorie. Nogle mennesker kan instinktivt skabe et bedre billede end andre, men jeg mener, at alle kan lære komposition, hvilket kan forbedre ens arbejde. Jeg mener helt klart, at hvis man lærer det grundlæggende ved komposition, så bliver man en bedre fotograf."
Kate forklarer, at det for hende er lyset, som er det vigtigste element i hendes billeder: "Hvis du forstår lyset, forstår du eksponeringen, og så kan du tage styringen over billedet, og det bliver spændende. Jeg ved, hvordan jeg godt kan lide at fotografere lyset, og selvom det til tider kan være svært, når jeg arbejder på en lokation, er det den bedste del ved fotograferingsrejsen – opdagelsen."
Kates brug af lyset er en konstant i alle hendes billeder af mennesker. Uanset om det er et portræt af en enkelt person, et familiebillede, boudoirbilleder eller et bryllup, afspejler de alle hendes unikke stil, og du kan se, hvordan brugen af lys og hendes baggrund inden for kunst skinner igennem. Hvert billede er et lille kunstværk på sin egen måde og er beregnet til at blive hængt op på en væg.
Kate arbejder sammen med sin mand om at tage bryllupsbilleder. Hun forklarer, at deres rolle er at fortælle en historie, men deres filosofi er meget anderledes end dokumentarfotografers. "Vi mener, at vi skaber fotos, lige så meget som vi tager dem," siger hun. "Jeg flytter og instruerer motiverne og forsøger at få dem til at være i det smukkeste lys, jeg kan finde. Vi skaber disse øjeblikke i stedet for blot at fotografere det, der sker."
Hvad angår hendes udstyr, så sætter Kate sin lid til sine to Sony α9-kameraer, når hun fotograferer. Hun elsker kombinationen af størrelse og hastighed både i forbindelse med autofokus og fotograferingshastighed. "Jeg havde også brug for et kamera med plads til to kort. Det er for mig ikke til forhandling, når jeg fotograferer et bryllup."
Hvad angår objektiver, så har Kate et par objektiver, hun altid vender tilbage til. "Jeg bruger altid Sony G Master-objektiver, når jeg fotograferer mennesker. Jeg har FE 70-200mm f/2.8 GM, FE 24-70mm f/2.8 GM og 85mm f/1.4 GM. Jeg bruger også makroobjektivet FE 50mm f/2.8, men det er primært til nærbilleder."
Kate er skiftet fra DSLR til spejlfrie kameraer, hvilket har haft stor betydning for den måde, hun fotograferer på. "Efter at have skiftet væk fra DSLR er der nu nogle funktioner, jeg bare ikke kan leve uden," fortæller Kate. "Muligheden for at se dit endelige billede i søgeren, før du tager det, er enestående, og autofokus på øjet giver mig mulighed for at holde kameraet overalt og stadig have fokus på øjet."
"For mig var det meget nemt at skifte fra DSLR til spejlfrit. Det er ligesom at få en bil, man aldrig har kørt før. Til at starte med er det ukendt, men efter nogle få køreture er det helt naturligt. Det vil være så mærkeligt for mig at vende tilbage og ikke længere kunne se eksponeringen. Det virker så indlysende nu, så jeg tror, det ville være virkelig svært."
"Jeg jagter altid lyset. Lys gør det almindelige til det magiske" – Trent Parke
