Sommeren kan være en svær tid at fotografere i. Om dagen er lyset som regel for skarpt til de fleste landskabsbilleder, så tidspunktet, hvor du kan få de bedste billeder, er enten meget tidligt om morgenen eller meget sent om aftenen. Jeg kan bedst lide de tidlige morgenstunder.

Morgenerne er rolige, selv i en by. Der er meget færre folk på gaden, og der sker ikke så meget. Der er et smukt lys og måske lidt morgendis, og så er der lyden af alle fuglene, dyrene og insekterne, der så småt har taget hul på dagen.

Når det handler om at planlægge mine tidlige morgenoptagelser, så er det ganske enkelt; jeg planlægger ikke – i hvert fald ikke som mange landskabsfotografer gør. Jeg undersøger aldrig, hvor i landskabet solen står op, eller hvornår lyset rammer en bestemt genstand eller andet. Jeg kan lide det spontane og at være i bevægelse, og hvis jeg pludselig ser noget, så tager jeg et billede.

Det er svært at forklare, hvorfor jeg klikker lukkeren på Sony Alpha 7R III eller Alpha 7R IV. Jeg kigger mig altid omkring og observerer, kigger lysets retning eller noget i landskabet – måske en gennemgående linje eller et ensomt træ. Jeg går og observerer omgivelserne, og pludselig sker der noget, der slipper fantasien løs, og så stopper jeg og fotograferer det.

Jeg ved aldrig helt, hvilke billeder jeg kommer til at tage, så jeg medbringer altid forskellige objektiver for at sikre mig, at jeg er forberedt. Det ene objektiv, som jeg altid har med i tasken, er FE 24-105mm f/4 G OSS. Det performer super godt og fungerer perfekt til mange af mine billeder.

Jeg har som regel også et FE 16-35mm f/4 ZA OSS-objektiv, og hvis jeg vil have udstyr med mig, der er let, men har brug for et teleobjektiv, så vil jeg bruge FE 70-300mm f/4.5-5.6 G OSS – det er et fantastisk telezoomobjektiv til prisen, men igen, det er størrelsen og vægten, der gør det til en vinder.

Når vægten ikke betyder noget, så tilføjer jeg FE 12-24mm f/2.8 GM, 70-200mm f/2.8 GM OSS i stedet for FE 70-300mm f/4.5-5.6 G OSS og så selvfølgelig FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS-objektivet.

En fantastisk ting ved at bruge et Sony-kamera er det dynamiske frekvensområde. For få år siden fotograferede jeg med mit DSLR-kamera, og jeg brugte altid eksponerings-bracketing og satte dem sammen i Adobe Photoshop for at maksimere det dynamiske frekvensområde. Det behøver jeg næsten aldrig gøre mere. Jeg har tendens til at eksponere for højlys, og så har jeg mulighed for at gøre skyggeområderne lysere for at gendanne detaljer.

Ud over at holde øje med histogrammet sikrer jeg mig, at jeg maksimerer min eksponering til kameraets dynamiske frekvensområde ved at indstille JPEG på kameraet til Neutral og derefter skrue kontrasten ned på sin laveste indstilling. Jeg går efter at få det fladest mulige billede, så jeg kan se alle de detaljer i højlys og skygge, som jeg ønsker i raw-filen. Når jeg tager billedet, er det, jeg ser gennem søgeren eller på bagskærmen, ikke i nærheden af det endeligt redigerede billede, men det hjælper med at skabe den bedst mulige raw-fil at redigere ud fra.

Der kan godt gå nogle få dage eller endda uger, efter de er taget, før jeg redigerer dem, så jeg prøver at huske, hvordan motivet var; hvordan øjeblikket føltes og også, hvordan omgivelserne var – temperaturen, vejret – alle de detaljer, der påvirker min redigering af billederne.

Hvis det f.eks. var en dag, hvor jeg frøs, og jeg allerede var udmattet efter vandringen, kan det være, jeg giver billedet en let kold blå tone. Hvis det var varmt, og jeg følte mig godt tilpas, så afspejles det i min redigering. Det vigtigste er ikke at overdrive.

Jeg må dog indrømme, at det altid er svært for mig at komme op til de tidlige morgenbilleder. Jeg gør det for belønningen. Når jeg kommer tilbage med billeder, jeg virkelig er vild med, så opvejes alt andet.