Naturligt lys og hvordan det påvirker dit foto

 Albert Dros

Fotograf Albert Dros kan ikke lide at overlade tingene til tilfældighederne. Især ikke hvad angår lyset. "Jeg planlægger alt. Hvornår får jeg det bedste lys? Hvornår står solen op og ned? Hvordan er vejret? Hvis jeg skal fotografere refleksioner, finder jeg tilmed ud af, hvad vindhastigheden og -retningen er. Jeg kender de omgivelser, jeg skal fotografere i, før jeg ankommer." 

Det er denne omhyggelige fokus på detaljerne, der transformerer de enestående landskaber på Alberts billeder. Hans øje for sammensætning og farve stammer fra hans fortid som grafisk designer.

"Jeg blev først seriøs omkring fotografering for ca. 6 år siden, mens jeg var i Hongkong. Der var så meget at fotografere! Lige fra neonlysene, som er helt fantastiske at fotografere, når de reflekteres i de våde gader, til de ofte uudforskede bakker, bjerge og nationalparker, som ligger blot 45 minutter uden for byen."

Albert-Dros-Sony-Alpha-7RII-provence-landscape-at-night-long-exposure
© Albert Dros | Sony α7R II | 25s, ISO 6400

Det var i dette miljø, at Albert forelskede sig i at fotografere landskabsbilleder. "Jeg har fundet ud af, at jeg kan inkorporere mange elementer fra min baggrund som designer i mine landskabsfotografier. Der er så meget at lege med: lige fra de grundlæggende regler for sammensætning og brug af linjer til den måde, som lyset kan forstærke farverne og kontrasten på."

Albert-Dros-Sony-Alpha-7RII-dramatic-lighting-on-distant-volcano
© Albert Dros | Sony α7R II + 55mm f/1.8 ZA | 10s @ f/1.8, ISO 3200

Den planlægning, der ligger forud for Alberts billeder, er beregnet til at give ham de bedst mulige forudsætninger for at få et fantastisk billede. Men ligesom alle andre landskabsfotografer er Albert prisgivet overfor vejret.

"Det er meget svært at planlægge efter vejret, især i Holland. Jeg kigger på alle prognoserne: de høje skyer, de lave skyer, vindretningen. Det lykkes naturligvis ikke altid, og nogle gange bliver billedet ikke til noget, men jeg elsker at udforske. Nogle gange går jeg bare ud et sted og ser, hvad der sker. Det sker ofte, at jeg har planlagt at tage et billede et sted, men ender med at komme hjem med et helt andet skud, end det jeg havde forventet."

Albert-Dros-Sony-Alpha-7RII-amsterdam-canal-at-night-long-exposure
© Albert Dros | Sony α7R II | 30s, ISO 50

Albert bruger kun en håndfuld forskellige objektiver – for det meste FE 12-24mm f/4 G Lens – sammen med sit kamera til at fotografere perfekte landskabsbilleder i vidvinkel. Han forklarer: "Jeg elsker de vide perspektiver, jeg kan tage, og jeg kan være yderst kreativ med dem. Med 12mm får du et lidt anderledes perspektiv, som ikke mange bruger i deres fotos." En undtagelse til dette er, når han er på vandretur i bjergene og bakkerne. Her medbringer han FE 70-300mm f/4-5.6 G Lens pga. det lette zoom, som giver hans billeder et nyt perspektiv.

Albert-Dros-Sony-Alpha-7RIII-first-light-hitting-a-snowy-mountainside
© Albert Dros | Sony α7R II + 70-300mm f/4.5-5.6 G | 1/320s @ f/10, ISO 100

Albert var på vandretur og brugte sit objektiv, da han tog dette spektakulære billede: en solbeskinnet bjergtop. 

"Jeg husker stadig, da jeg fotograferede i bjergene. Ved solopgang og solnedgang får du dette skær, hvor bjergtoppene stadig er høje nok til at blive oplyst, selvom solen er lige under horisonten. Når du bor i bjergene, ved du dette, men jeg bor i Holland, som er et ret fladt land, så for mig var det en enorm lærerig oplevelse. Du får oftest det bedste lys 30 minutter, før solen står op, eller efter solen er gået ned, da du får de her vidunderlige farver. Når du kigger på omgivelserne, ser du dem ikke altid, da de ikke er så stærke, men med kameraet kan du eksponere i længere tid og virkelig trække dem ud."

Albert-Dros-Sony-Alpha-7RII-the-shark-mountain-landscape
© Albert Dros | Sony α7R II + 16-35mm f/2.8 GM | 1/50s @ f/8.0, ISO 100

Ved hjælp af planlægning og forberedelse bliver Alberts billeder helt enestående på grund af det fantastiske naturlige lys. Der er kun ét tilbageværende trin til det endelige, færdige billede." Jeg vil gerne forstærke lyset i mine billeder, så de bliver så flotte som muligt. Jeg elsker at fotografere med drama og det lys, der allerede er der, og det eneste, jeg gør i behandlingen, er at forstærke det magiske øjeblik."

De bedste tips til at fotografere unikke landskaber

Tag et kamera med overalt, og find ud af, hvilken stil du elsker at fotografere.

Find din egen stil og dit eget perspektiv, og prøv at differentiere dig.

Planlæg fotograferingen, så meget du kan, før du tager hjemmefra. Dette vil øge muligheden for at få det perfekte skud i kassen.

Tag dig god tid! Ankom til lokationen en time før, du vil tage billedet, f.eks. en time før solopgang eller solnedgang.

Behandl dine billeder, så du forstærker de naturlige farver og det naturlige lys.

 Produkter i denne artikel 

ILCE-7RM2

α7R II med bagbelyst fuldformatbilledsensor

ILCE-7RM3

α7R III 35 mm fuldformatkamera med autofokus

SEL1635GM

FE 16-35mm F2.8 GM

SEL70300G

FE 70-300mm F4.5-5.6 G OSS

SEL55F18Z

Sonnar T* FE 55 mm F1,8 ZA

Albert Dros
Alpha universe

Albert Dros

Holland

Jeg er besat af at tage det perfekte billede.

Se profil


x