Páll Stefánsson har altid sit kamera med sig – han bor nemlig i et af verdens mest utrolige landskaber. Ofte medbringer han sit foretrukne Sony Alpha 7R III med et af sine mange objektiver, men han bruger også andre Alpha-kamerahuse. Hans arbejde fører ham til de mest afsidesliggende egne af Island. Selv da vi talte med ham om billederne, stod han på en klippe, hvor han de seneste 15 timer hverken havde set andre mennesker eller biler. Heldigvis kunne han – efter at have gået rundt i lidt tid for at finde et mobilsignal – fortælle os mere om de favoritbilleder, som han har taget i sit hjemland.
"Når jeg tager luftfotos, så kan jeg godt lide den stramme beskæring for at få de her mere abstrakte billeder. Jeg er fløjet over området nogle gange her i sommer, og jeg vidste, at jeg ville tilbage til vinter, så jeg kunne få nogle smukke kontraster mellem den snedækkede, hvide jord, de vulkansk sorte klipper og det klare blå vand i gletsjeren.
Det sværeste del ved at tage luftfotos er, at du skal bruge en meget høj lukkerhastighed som modvægt til flyets bevægelser og vibrationer. Til at få denne stramme beskæring brugte jeg et Sony FE 85mm f/1.4 GM-objektiv, og jeg blev nødt til at åbne vinduet i flyet for at skyde ud af det! Du skal være hurtig til at tænke og vide, hvordan billedet skal være, før du tager det. Og i den højde, hvor det er isnende koldt om vinteren, bliver dine hænder meget, meget hurtigt meget, meget kolde. Når du er i øjeblikket og tager billedet, så tænker du ikke over det, men bagefter opdager du, at du fryser helt vildt.
"Dette billede var interessant for Reykjavik. Sneen lå som et tæppe, jeg gik ud og tænkte "wow"! Jeg kunne ikke køre, fordi der var omkring 60 cm sne. Jeg vidste bare, at jeg blev nødt til at komme længere op for at fotografere det. Så jeg ringede til biskoppen for at høre, om han kunne åbne domkirken, så jeg kunne komme helt op i tårnet. "Fordi det var tidligt, og solen var ved at stå op, kunne jeg fange den lange skygge fra den ikoniske domkirke, hvor den strækker sig ud over byen. Men det var faktisk mere et lykketræf, fordi min oprindelige tanke var at fotografere det hvide tæppe af sne, der havde gemt al farve i byen. "Jeg skød billedet med Sony Alpha 7R II og 50mm f/1.4-objektiverne – det var alt, jeg tog med mig. Jeg bruger aldrig zoomobjektiver, fordi jeg synes, at en fast brændvidde hjælper mig med at koncentrere mig om billedet og kompositionen."
"Jeg elsker at tage billeder på årets korteste dag. Mange glemmer, at vi i Island har 21 timer med mørke midt i december, og det her billede er taget omkring middag. Solen kigger kun lige frem, og så går den ned, og lyset i de få timer er meget blødt. "Jeg planlagde faktisk ikke dette billede. Jeg var på stedet, fordi jeg ville tage nogle billeder med mit Alpha 7R II. Og mens jeg var der, spottede jeg hestene, øerne i baggrunden og middagslyset - det var bare et smukt billede."
"Dette billede er taget med Alpha 7R III og FE 24mm f/1.4 GM-objektiverne. Når du tager billeder i isgrotter, skal du bruge et vidvinkelobjektid, da det er et meget smalt sted. Jeg tror, at 24 mm er en passende brændvidde – ikke for bred og det giver dig en rumlig oplevelse. "Jeg monterede kameraet på stativ i isgrotten, da det var virkeligt mørkt. Det lys, som du kan se, er det naturlige dagslys gennem gletsjerisen. "I det fjerne kan du se guiden, og jeg tror, det er vigtigt, fordi du får en fornemmelse af størrelsesforholdet. Uden personen på billedet har du ingen idé om, hvor store disse isgrotter er. De er dannet af smeltet gletsjeris og har skabt små floder, som skærer deres vej gennem gletsjeren. Det helt utrolige er faktisk lyden – så utroligt stille og meget underligt. Af og til kan du høre knæklyde, når isen sprækker, og du kan blive rigtig bange – man har jo ikke lyst til at blive mast af tusindvis af kilo is." "Jeg føler mig priviligeret over at have Island som mit hjemland, og jeg håber, at mange vil rejse med mig. Men mit ultimative mål er bare at tage nogle flotte billeder!"
"Fotografering er for mig lidt ligesom vinden – det afhænger af, hvilken vej den blæser. Frem for alt foretrækker jeg udfordringer – også de små"
