Når jeg tager billeder af mennesker jeg ikke ved noget om, bliver der tilføjet et lag af mystik til billedet. Jeg arbejder med mange forskellige slags fotografering, bryllups-, arkitektur-, landskabs-, portræt- og nogle gange endda detalje- og produktfotografering. Men når jeg gennemgår mine arkiver, så er det billederne af menneskene, deres ansigter og udtryk, der tiltaler mig mest. Jeg elsker at tage billeder af min familie, venner og folk jeg møder, men jeg kan også godt lide at tage billeder af folk, hvis historier jeg ikke kender. Der er jo heller aldrig mangel på fremmede mennesker, da de kan findes overalt.

Som regel tager jeg mine gadefotografier, når jeg er på farten, og fylder den fritid jeg nu har i løbet af dagen eller natten ud. Når man ikke ved, hvor man er på vej hen, og hvad man kan forvente bliver det endnu sjovere.

Hvis jeg ved jeg har planer om gadefotografering, tager jeg Sony FE 35 mm f/1.4 G Master-objektivet eller FE 50 mm f/1.4 ZA med. Begge objektiver tilbyder fantastisk billedekvalitet, selv når man skyder ved f/1.4. De har lige så enkle objektivkontroller, så de er nemme at bruge og vejer ikke for meget, hvilket betyder, at jeg kan bære rundt på dem, når jeg er ude at går i lang tid.

Men hvis jeg har mit kamera med mig “bare for en sikkerheds skyld” tager jeg som regel mindre og lettere objektiver med, som FE 3 5mm f/2.8 ZA eller FE 55 mm f/1.8 ZA. Der er mere ved disse objektiverne end man ser ved første øjekast – de er små men meget kraftfulde. De hjælper mig med at fange skarpe og tydelige billeder, hver gang.

Jeg kan godt lide at tage stedets stemning eller energi med på billedet. Jeg har også et ønske om at dokumentere de steder, som langsomt er ved at forsvinde under moderne glasbyggeri og shoppingcentre, så dem, der ser på billederne i fremtiden kan se, hvordan vores byer så ud i fortiden.

At blive usynlig

At være usynlig for dem jeg tager billeder af på gaden gør, at billederne virkelig bliver fantastiske. Det er fordi folk ikke ved, at de bliver fotograferet, at jeg kan tage billeder der ser autentiske og naturlige ud.

Jeg bliver mindre synlig, når folk omkring mig ikke ved, hvor jeg kigger, så jeg skjuler mine øjne. Det virker meget godt at have mørke solbriller eller en kasket på.

Nogle gange har jeg faktisk også brugt Sony RMT-P1BT-fjernudløseren med mit kamera. Jeg kan holde kameraet eller lade det hænge ved livet imens jeg udløser kameraet fra lommen. Det er glimrende især sammen med den lydløse lukker på Alpha 9 II.

Hvis der sker noget pludseligt, bliver jeg draget af “øjeblikket” og intet andet betyder noget. Jeg prøver at fokusere ind på emnet hurtigt og opbygge billedet så hurtigt som muligt. Autofokus-sporing-funktionen er virkelig god og betyder, at jeg også kan koncentrere mig om billedets opbygning og timing, fordi jeg ved, at kameraet vil spore emnet ubesværet og præcist.

At være diskret er til fordel for alle. For det første fordi sandsynligheden for, at jeg kommer i problemer, er mindre og for det andet, så skal jeg ikke komme med nogle akavede forklaringer om, hvad det er jeg laver. Til gengæld, hvis nogen lægger mærke til mig, kan øjenkontakt gøre billedet mere personligt og vække det til live!

En regel jeg har, når jeg tager billeder på gaden er, at jeg ikke tager billeder af folk i pinlige øjeblikke. Jeg har ikke lyst til at irritere folk på gaden og heller ikke senere, hvis de tilfældigvis ser billedet et sted.

Men selvom jeg elsker at gå gennem gaderne og tage billeder, fanger jeg ikke noget interessant hver gang. I nogle tilfælde er jeg heldig og i nogle er jeg ikke. Men det er det sjove ved det – at jeg ikke ved præcist, hvad jeg kommer til at tage billeder af og tage med hjem. Det er det, der drager mig til gadefotografering gang på gang.