Moskusokse i sneen

Sådan tager jeg billeder | Fotografering af dyr i sneen

Floris Smeets

Dækket med sne emmer landskabet af ro. Alle distraherende sten, klipper, grene, efterårsblade forsvinder under et hvidt tæppe. Det giver mig et helt tomt lærred at arbejde med. Den perfekte scene til, at jeg kan fokusere på mine motiver og fotografere dem minimalistisk.

to moskusokser, der slås i sneen

© Floris Smeets | Sony α9 + FE 400mm f/2.8 GM OSS + 1.4x teleconverter | 1/250s @ f/4.0, ISO 1000

Få styr på dit udstyrFor at kunne gøre det bruger jeg mit Sony Alpha 1 og Sony Alpha 9. Autofokus er perfekt i begge kameraer, og begge kan afvikle billederne hurtigt, så jeg aldrig går glip af et godt billede. Jeg bruger kameraerne sammen med forskellige objektiver fra Sony: 400mm f/2.8 GM OSS, FE 200-600mm f/5.3-6.3 G OSS og FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS. Det er de tre objektiver, jeg altid bruger til at fotografere dyreliv i naturen.

Når jeg tager snebilleder, er der en funktion, der er en kæmpe hjælp til at lave de her billeder, og det er, at jeg kan se eksponeringen, før jeg udløser lukkeren. Med den elektroniske søger kan jeg tjekke eksponeringen og sikre mig, at baggrunden bliver så hvid, den kan blive. Jeg kan se, når lyset ændrer sig, og bruge histogrammet til at justere lukkerhastigheden eller ISO-følsomheden, samtidigt med at jeg har øjet rettet på kameraet – klar til at skyde.

Bjerghare skjult i sneen

© Floris Smeets | Sony α1 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/1000s @ f/5.6, ISO 1000

Vær beredtNår man skal fotografere dyr i naturen, handler det altid om at kunne bruge så lang tid som muligt på sit motiv, og om vinteren bliver det lige lidt vanskeligere. Uden det rigtige udstyr ville jeg ikke kunne bruge så megen tid på at tage billeder i det fri. Eftersom jeg i reglen tager afsted nogle dage ad gangen, er det vigtigste udstyr mit telt, der kan klare selv det kraftigste stormvejr. Vejret kan skifte så hurtigt, at man er nødt til at have et sted at søge ly.

rensdyrflok i sneen

© Floris Smeets | Sony α7R III + FE 100-400m f/4.5-5.6 GM OSS | 1/320s @ f/14, ISO 800

KompositionLandskabet er ikke altid bare hvidt og snedækket. Det drejer sig om at placere sig det rigtige sted, i den rigtige vinkel, i den rigtige afstand og med det rigtige objektiv med den rigtige brændvidde. Det betyder, at jeg ofte er nødt til at knæle ned med sneen foran mig for at skjule eventuelle forstyrrende elementer som sten, der rager op af jorden. Jeg tager ofte billeder med objektivblændet helt åbent, så det kan hjælpe med at sløre forgrunden så meget som muligt. Det kan igen være med til at skjule mindre distraherende elementer og skabe en ren baggrund. Når alt det så er på plads, er det bare placeringen og dyrets positur, der betyder noget.

tre rådyr i sneen

© Floris Smeets | Sony α1 + FE 600mm f/4 GM OSS | 1/2500s @ f/4.0, ISO 3200

Jeg kan se, når lyset ændrer sig, og bruge histogrammet til at justere lukkerhastigheden eller ISO-følsomheden, samtidigt med at jeg har øjet rettet på kameraet – klar til at skyde.

Når jeg skal tage billedet, bruger jeg fokusknappen bag på kameraet. På den måde kan jeg bruge fokussporing, hvor jeg ved, at i det øjeblik, jeg trykker på lukkeren, er billedet helt perfekt i fokus. Hvis jeg er heldig nok til, at jeg kan komponere billedet igen, låser jeg ganske enkelt fast på dyrene og ændrer deres placering i rammen. Men når rammen er indstillet til det her tomme, snefyldte lærred, kan jeg i mange tilfælde ikke flytte på kameraet, hvis ikke jeg vil risikere at introducere et distraherende element i rammen. I stedet låser jeg fast på dyret og venter tålmodigt, til det har flyttet sig og står godt i rammen. Med fokussystemet i Alpha 1 og Alpha 9 kan jeg koncentrere mig om motivet og kompositionen i bevidstheden om, at motivet vil stå helt skarpt.

Udvalgte produkter

Floris Smeets

Floris Smeets | Norway

"De konstante forandringer i naturen er det, der gør naturfotografering så attraktivt. Man kan besøge det samme sted hver dag og stadig vende hjem med et nyt billede hver eneste gang"

Relaterede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt