En af hovedårsagerne til, at jeg fotograferer portrætter, er, at jeg ønsker at vise et mere detaljeret billede af personen og afdække vedkommendes virkelige personlighed i mit stillbillede. Jeg synes, der er noget spændende ved vores sind, og jeg ønsker, at min fotografering skal fremstille et rent og ærligt portræt af den pågældende person.
Timing af billedet
For at fange øjeblikket, der viser et ærligt portræt, er det altafgørende at trykke på lukkeren på det rigtige tidspunkt. I nogle nylige projekter har timingen været central for at skabe fortællingen. Jeg har en særlig forkærlighed for portrætter, hvor motivet ikke ved, hvornår jeg tager billedet. Jeg instruerer selvfølgelig ikke motiverne på forhånd, når jeg vil have det perfekte billede – i stedet forsøger jeg at fange dem i et helt ubevogtet øjeblik for at opnå den her naturlige følelse.
Jeg har samme tilgang, når jeg arbejder med et motiv i studiet – jeg forsøger at instruere dem så lidt som muligt, og helst ikke, hvis det er muligt. Første skridt er at forsøge at få dem til at føle sig godt tilpas, og derefter studerer jeg dem og observerer dem. Jeg beder dem måske flytte deres hånd eller hoved en smule, og nogle gange er der lidt small-talk for at aflede deres tanker fra kameraet. Nogle gange kan samtalen bliver dyb, særligt hvis jeg kender meget til emnet. Og det er i disse øjeblikke, jeg kan lide at tage deres portræt.
Øje-AF-funktionen på mit Sony Alpha III hjælper mig med at fange sådanne følelser. Jeg kan lide at fotografere med blænden helt åben, fordi jeg ved, at Øje-AF giver mig mulighed for at koncentrere mig om kommunikationen med motivet, og jeg ved, at øjet står knivskarpt, når jeg trykker på lukkeren.
Idéer og placeringer
Der findes idéer overalt. Det lyder som en kliché, men du ved aldrig, hvornår du bliver ramt af en ny idé. Jeg kan godt lide simple steder og baggrunde, og mange af mine værker er fotograferet mod en hvid baggrund i mit studie. Jeg kan lide enkeltheden ved en hvid eller sort baggrund, fordi det giver både seeren og mig mulighed for at fokusere på motivet og aflæse følelserne i deres ansigt helt uden forstyrrelser.
At fotografere på andre lokaliteter kan også være med til at vise mere af en historie og gøre den mindre tvetydig. Portrættet af Anastasia er ét af sådanne billeder. Jeg brugte et Alpha 7R IV, og jeg elsker farverne, skarpheden og alt andet, der foregår på billedet. Men det, som overrasker mig mest, er lyset. Der findes to typer lys på billedet; en gul baggrundsbelysning fra gadelamperne og de tre frontlys, der faktisk er LED-lys fra smartphones. Det primære lys på billedet er en smartphone-LED, der er placeret to meter væk. Det dynamiske frekvensområde i Sony Alpha 7R IV var nok til, at jeg helt uden problemer kunne fange portrættet og følelserne; selv i svagt lys.
Lyssætning og kameraudstyr
Når et motiv skal belyses, holder jeg mig ofte til det enkle, så lyset ikke kommer i vejen. Jeg arbejder med kun ét eller to lys – det primære lys er en stor lyskilde i form af en dyb paraply eller softbox, der giver et blødt lys, og det andet lys er det vigtige lys på motivernes ansigt. Det er det samme, når vi fotograferer på andre lokaliteter – jeg forsøger at bruge så meget lys fra omgivelserne som muligt og kun et lille lys til at belyse motivets ansigt.
Et godt råd
Jeg fotograferer som regel med mit Alpha 7 III, selvom jeg også af og til bruger et Alpha 7R IV til visse projekter. Og jeg kombinerer altid mine kameraer med prime-objektiver. Lige nu bruger jeg Zeiss Sonnar T* 55mm f/1.8 ZA, FE 28mm f/2, FE 85mm f/1.8 og FE 90mm Macro G OSS-objektiver. Men hvis jeg skulle vælge ét, så ville det blive 55 mm-objektivet – dette objektiv fungerer bedst for mig og min portrætstil. Et godt råd til dem, der vil tage kunst- eller redaktionelle portrætter ... Mit bedste råd må være, at du skal være dig selv og udforske dine egne idéer. At være sig selv er den sværeste del, men det hele går op i en højere enhed med tålmodighed og hårdt arbejde.
