"Det vigtigste billede i et magasin er forsiden," siger Maki Galimberti, "og magasinforsider handler næsten altid om ansigter. Ansigter skaber kontakt til betragteren som intet andet, og det er det, der har fået mig til at specialisere mig i portrætter." Maki skabte sig en glorværdig karriere inden for portrætfotografering, hvor han arbejdede for de største italienske magasiner, men så var der noget, der forandrede sig.
"Problemet er," siger han, "at redaktører i de seneste år har haft færre penge til fotografer, så det førte mig til at arbejde mere direkte med private og kommercielle kunder – dem, som vil promovere deres image eller deres virksomhed. Men som fagmand er det altafgørende for mig at have et formål med og en passion for det, jeg fotograferer. Så selvom arbejdet for virksomheder er blevet vigtigere end arbejdet for magasiner, vil jeg stadig gerne skabe det sofistikerede forsidestjerne-look."
Det var sådan, "Casting Italy" blev til: et projekt, der skulle samle en gruppe almindelige mennesker fra Makis hjemland, men behandle dem som berømtheder.
Det har sine fordele at forvandle rigtige mennesker til forsidestjerner, siger Maki, fordi "det kan være langt mere interessant at fotografere en gruppe forskere til en hospitalsreklame end at fotografere en skuespiller eller en popsanger, og det at finde skønhed og stolthed, når man portrætterer almindelige mennesker. er en professionel oplevelse, som jeg virkelig nyder."
Kernen i portrætprocessen er at være god til mennesker, at fremhæve deres personlighed og deres bedste side, og det er også den røde tråd gennem Makis karriere som fotograf. "Det er rigtigt," fortæller han os, "jeg tager min passion for mennesker med mig ind i mit arbejde."
Hans Sony α7R III hjælper ham også med at skabe kontakt til andre mennesker, især på grund at kameraets Eye AF-system.
"Detaljerigdommen og kvaliteten af billederne fra de to α7R III'er, jeg bruger, er utrolig vigtig," siger han, "men for en arbejdende portrætfotograf er det en kæmpestor fordel, at man ikke gemmer sig bag søgeren. Det er min opfattelse, at når jeg gør det, så mister jeg motivpersonens opmærksomhed, og intet er vigtigere end den relation. Så jeg stoler i stedet på Eye AF-systemet på α7R III og bruger skærmen på bagsiden, når jeg arbejder. På den måde kan jeg hellige mig relationen til den person, jeg fotograferer."
De relationsskabende aspekter af at bruge α7R III på denne måde styrkes af funktioner som f.eks. kameraets lydløse optagetilstand – en funktion, der er kendt for at hjælpe kamerasky personer med at opføre sig mere naturligt foran objektivet. Og Maki sikrer uovertruffen kvalitet og kontrol over dybdeskarpheden ved at bruge to objektiver, der foretrækkes af portrætfotografer: FE 24-70mm f/2.8 GM og FE 70-200mm f/2.8 GM. Med ét montereret på hvert kamera giver objektiverne ham fleksibilitet til at dække alt lige fra nærbilleder til gruppebilleder.
Maki frembringer også forsidestjerne-looket hos de personer, han portrætterer til hverdag, ved at samarbejde med en stylist, nøjagtig som han ville gøre ved fotografering til et magasin. Denne opmærksomhed på de små detaljer hjælper med at koncentrere betragterens opmærksomhed og fjerner distraktioner, som fotografen måske kunne overse. "Første gang, jeg arbejdede sammen med en stylist," forklarer han, "føltes det som enhver fotografs paradis. Opmærksomheden på tøjet og detaljerne gjorde automatisk mine billeder smukkere, så det forsøger jeg at gøre hver gang." Det hjælper også at bruge den store 3-tommers skærm på α7R III, da synsvinklen på 100 % giver en langt mere præcis gengivelse af billedrammen, end man får med en traditionel søger.
Og endelig, som for enhver anden fotograf, er lyset essentielt. Når det handler om belysning som på forsidebilleder, er Makis foretrukne opskrift at bruge en stor, blød kasse på motivpersonen og balancere lyset på en udendørs placering. For Maki er forberedelse yderst vigtig. "Undersøgelse af stedet er ofte lige så vigtig som opmærksomhed på motivet," siger han, "fordi baggrunden er altafgørende for at fortælle historien om den person, jeg fotograferer. I sidste ende er det det allervigtigste, vi prøver at udrette, vigtigere end at få personen til at tage sig godt ud, og mit udstyr er uvurderligt for at hjælpe mig med at opnå det."
