skihopper om natten

Sådan fotograferer jeg | Kolde omgivelser

Kyle Meyr

Fotografering ude i kulden starter allerede, inden du forlader huset; ikke alene med dit kameraudstyr, men også dit tøj. Du tror måske, at du skal have tonsvis af tøj på, men det handler faktisk om at have det rigtige tøj på. I stedet for at have 10 par sokker på, så vælg det rigtige par sokker, den rigtige jakke, et inderlag med uld og et par tykke handsker. Godt tøj holder dig ikke kun varm, men beskytter dig også.

Husk, at uanset hvad termometeret eller vejrudsigten siger, så kan vinden få det til at føles dobbelt så koldt. Og hold dit vand isoleret; du kan ikke slukke tørsten ved at drikke en klump is!

snowboarder i høj fart om natten

© Kyle Meyr | Sony α7R III + FE 85mm f/1.4 GM | 1/5000s @ f/1.4, ISO 50

Brug af dit kamera og udstyr

Når jeg fotograferer skiløb, praktiserer jeg "løb og skyd" på samme måde som en reportagefotograf; jeg vælger et objektiv og sætter det på mit Sony Alpha 1 eller Sony Alpha 7R III og spænder kameraet på min skulderrem. Jeg løber på ski med mine venner, indtil vi finder det perfekte sted. Jeg løber derefter i forvejen, lægger mig på knæ og fotograferer dem, når de løber forbi. Ingen opstilling, ingen mulighed for at tage billederne om; tag billedet, og løb videre.

en bjergbestiger på en glat isvæg

© Kyle Meyr | Sony α9 + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS | 1/200s @ f/6.3, ISO 500

Jeg kan helt ærligt sige, at jeg aldrig har haft problemer med at tage billeder med Sonys kameraer i bidende kulde. Batteritiden er selvfølgelig en smule kortere, men det gælder jo alt elektronisk udstyr, og både Sony Alpha 1 og Sony Alpha 7R III performer lige præcis, som de plejer under normale forhold. Så jeg søger altid for at medbringe en masse batterier og holde dem så varme som muligt.

en rød bil i høj fart på en tilsneet vej

© Kyle Meyr | Sony α9 + FE 16-35mm f/2.8 GM | 1/1600s @ f/8.0, ISO 100

Få billedet i kassen

Det, jeg vil vise i mine billeder, er naturens kraft. Omgivelserne er ligeglade med, om du er der eller ej – mennesket kan ikke interagere med omgivelserne på samme plan. Vi er i omgivelsernes magt og bøjer os for det. Det lyder måske lidt underligt, men du forstår det hele den dag, du prøver at sove i -13 °C med kraftig vind, og hvor der kun er en lille smule stof og nogle andedun mellem dig og hypotermi. Så jeg prøver at vise lige netop dét i mine billeder; den store natur og det lille menneske.

en gul helikopter over et snelandskab

© Kyle Meyr | Sony α7R III + FE 16-35mm f/2.8 GM | 1/3200s @ f/2.8, ISO 125

For at vise dette bruger jeg forskellige objektiver. Til dokumentering af historier eller steder og opgaver, der kræver hurtige reaktioner, har jeg tendens til at bruge zoomobjektiver som FE 16-35mm f/2.8 GM- eller FE 70-200mm f/2.8 GM OSS-objektivet. Og hvis jeg går efter et bestemt kreativt udseende eller en bestemt effekt, så bruger jeg et Prime-objektiv, f.eks. FE 50mm f/1.4 ZA eller FE 85mm f/1.4 GM.

Jeg vælger mine opbjektiver og eksponeringsindstillinger ud fra det miljø og de forhold, som jeg bliver tildelt. Mennesket er igen ganske ubetydeligt, og vi skal være fleksible og arbejde med det, som vi har.

to personer sidder uden for et telt på en vintermorgen

© Kyle Meyr | Sony α7R III + FE 85mm f/1.4 GM | 1/4000s @ f/1.4, ISO 125

Der er dage, der er for kolde til skyer, eller dage, hvor bløde, tjavsede skyer omfavner bjergtoppene og danner en mild silhuet. Disse kan blødgøre lyset og gøre det nemmere at fotografere i modlys; noget som jeg slet ikke kan undgå. Sne er også det ultimative lysspejl. Når jeg fotograferer personer eller telte eller andet, så reflekteres lyset i alle retninger af sneen. Det fylder skyggerne, uanset om du vil det eller ej. Dette giver billederne en lys og åndbar følelse.

to mænd sætter telt op i en snestorm

© Kyle Meyr | Sony α7R III + FE 16-35mm f/2.8 GM | 1/1000s @ f/6.3, ISO 400

Men der er også de dage, hvor vinden bider hård fra sig, og hvor kulden er en seriøs modstander. Billedet overfor blev taget for Helsport-telte og er med den legendariske Børge Ousland. Det var en vild optagelse i omkring -15 °C med vindhastigheder op til 20 m/sek. Det er sådan nogle dage, som du bare må acceptere som en del af historien, og hvor du end ikke kan lade som om, at alle nyder det. Når vinden blæser sneen op, kan du få en ren, hvid baggrund uden aftegninger. Men vinden kan også blokere for motivet og indsnævre et bredt billede. Det er helt vildt, så meget vinden og kulden kan diktere en optagelse.

Et lille råd til at gøre det lidt bekvemmeligt – find et sted, der distraherer dig fra kulden. Du kan være så fokuseret på billedet, at kulden ikke bider så meget på dig; eller i hvert fald indtil solen går ned, for dér bliver det VIRKELIGT koldt.

Alt bliver koldere i mørke.

Udvalgte produkter

Kyle Meyr

Kyle Meyr | Norway

"Det er ikke så tit, at man kan opleve så meget orden på ét sted… Det kaldes for naturen"

Relaterede historier