"Jeg prøvede mentalt at ignorere kulden, men det fysiske får næsten altid overtaget. Jeg skulle sidde på en hest i timevis – man bevæger sig ikke, fødderne hænger bare og dingler."
Vintrene i Kirgisistan er barske. Det kan blive helt ned til -35 °C om natten, og miljøet kom som lidt af et chok for Frederik Buyckx på den første rejse. "Jeg ankom i november. Det var koldt, men sneede ikke de første par uger. Hen imod slutningen begyndte sneen at falde, og temperaturen faldt, og alligevel tog vi stadig op i bjergene."
Mens han var i Kirgisistan, boede Frederik i en lille landsby i nærheden af At-Bashy, som direkte oversat betyder "hestehoved", hvilket inspirerede ham til navnet på sit seneste projekt. Det var et projekt, som Frederik følte sig kaldet til.
"For mig er det bare et personligt projekt at finde noget, som jeg savner her i Belgien," forklarer han, "vidtstrakte landskaber og natur og den slags. Det er en søgen efter noget, som jeg gerne vil opleve, og jeg ville undersøge, hvordan dette nomadefolk lever sammen og holder stand mod naturens kræfter, især om vinteren, hvor det er et virkeligt barskt miljø."
Frederiks projekt dokumenterer dagligdagen for halvnomadehyrderne, som én gang årligt vandrer med deres dyr fra vintergræsgangene i bjergene til de langt varmere sommersletter, hvor de bor i yurt-telte. Vandringen er på over 100 km, hvilket betyder, at rejsen varer flere dage. Det er en levemåde, som stort set ikke har ændret sig i løbet af flere hundrede år. Nogle ville måske forvente, at det er en langsomt uddøende kultur, men det er faktisk langt fra tilfældet.
"For mig," siger Frederik, "handler dette projekt slet ikke om at fortælle skabe historie. Jeg har ingen fornemmelse af, at denne nomadelivsstil forsvinder inden for den nærmeste fremtid. De to fyre, som guidede mig, er 25 år gamle, og de snakkede om at bygge deres egne gårde i bjergene."
Alle billederne fra projektet er sort/hvide, hvilket Frederik valgte for at understrege, hvor barskt landskabet er, men ifølge Frederik "hjælper det også med at komme helt ind til kernen af det, man fotograferer, når man ikke bliver distraheret af naturens farver".
"Jeg fotograferer i sort/hvid gennem søgeren, men når man uploader de ubehandlede billeder til computeren, bliver de vist i farver, hvilket altid forvirrer mig i starten," griner han, "men før jeg overhovedet tager billedet, forestiller jeg mig det i sort/hvid, og jeg tror, at mine minder om landskabet nu ofte også er sort/hvide."
Da han tilbragte så meget tid på hesteryg og på farten, var det vigtigt for Frederik at medbringe så lidt udstyr som muligt. Faktisk medbragte han kun to kameraer og to objektiver – to Sony α7R III-kameraer med et 28mm f/2-objektiv på det ene og et 24-70mm f/2.8 GM-objektiv på det andet. "Jeg brugte faktisk kun ét kamera det meste af tiden," fortæller han os, "og brugte kun kameraet med 28mm f/2-objektivet til at tage billeder indendørs. Det var umuligt at tage det samme kamera med fra varme til kulde, da det ville tage et par timer at akklimatisere kameraet for at undgå kondens."
Frederik havde også nogle praktiske grunde til at bruge to forskellige objektiver på sine kameraer. "Jeg besluttede at bruge brændvidden på 28 mm til det kamera, jeg brugte indendørs, da jeg helst vil have en lille, diskret opsætning," fortæller han os, "og jeg brugte det også i Silent Shutter-tilstand, så jeg ikke forstyrrede familien i deres omgivelser."
Ved udendørs optagelser gav 24-70mm f/2.8 GM-objektivet mulighed for flere brændvidder, uden at det var nødvendigt at bære rundt på flere objektiver. "Jeg red på en hest og havde to, eller endda tre par handsker på," griner Frederik, "og jeg havde tøjlerne i den ene hånd og kameraet i den anden, så det var ikke rigtigt en mulighed at skifte objektiv!"
Noget andet, der hjalp Frederik i de ekstreme omstændigheder, var funktionen til kontinuerlig autofokus på α7R III. "Det var første gang, jeg brugte den rigtigt," siger han. "Jeg fotograferede mennesker og heste i bevægelse, mens jeg selv sad på en hest, der ofte også bevægede sig, så den kontinuerlige autofokus var en stor hjælp til få alt i fokus."
Ud over at hans udstyr hjælper ham med at tage billeder under den slags udfordrende omstændigheder, var der så andet, som hjalp Frederik med at fortælle historier gennem sine billeder? "Helt sikkert at lære mine motiver at kende! Fordi jeg var der så ofte i en periode på tre år," forklarer han, "blev jeg gode venner med dem, og vi blev faktisk tæt knyttede. De er et meget udadvendt folk, selvom vi ikke rigtig kunne kommunikere – de taler ikke engelsk, og jeg taler ikke deres sprog, men de gjorde det nemt for mig at blive en del af deres dagligdag og inviterede mig ind i deres hjem."
"Fotografering hjælper mig med at kommunikere, undersøge og bedre forstå verden omkring mig. Mit kamera giver mig en grund til altid at springe ud i nye eventyr."
