Stone Biter

Ismaele begyndte som dyrelivsfotograf med arbejde udgivet i internationale magasiner og anerkendt af konkurrencer som Nikon og National Geographic. Efter at være flyttet til Tromsø fokuserede han på arktisk filmproduktion. Hans første to korte dokumentarfilm vandt priser på internationale festivaler og blev sendt på Italiens nationale tv-station, RAI. Arctic Blue, hans debutspillefilm, er produceret med støtte fra NFI, FFN og andre. Den blev udviklet gennem EsoDoc og Documentary Campus og vandt toppriser ved North Pitch og Wildscreen 2024. I 2025 havde han premiere på Stone Biter, en ny kortfilm støttet af My World Film Grant. Han arbejder også som freelancefilmfotograf og dronepilot hos BBC NHU, Silverback, Plimsoll og DocLights, med værker, som er sendt på Netflix, BBC Studios, SVT, NDR og ORF.

Hvad var den oprindelige gnist eller inspiration bag din film?Filmen begyndte med en personlig drøm: at dykke ned under den arktiske overflade og filme stenfisken blandt frodige tangskove. Men det, jeg fandt i stedet, var en gold havbund, som var strippet for liv af en eksplosion af søpindsvin. Det chok blev gnisten. Jeg følte mig tvunget til at forstå, hvad der var sket, og endnu vigtigere, hvad der blev gjort ved det. Dette øjeblik af desillusion blev udgangspunktet for historien.Kan du fortælle os lidt om historien – hvilke temaer eller følelser havde du til hensigt at udforske?Stone Biter udforsker spændingen mellem tab og håb. Det er en rejse gennem et økosystem, der forsvinder, men også en søgen efter modstandsdygtighed – både menneskelig og økologisk. Jeg ønskede ikke kun at fange miljøkrisen, men også den stille beslutsomhed hos folk, der forsøger at vende den. Det handler om at bære vidnesbyrd og vælge at handle, selv når oddsene føles overvældende.

Hvordan udviklede ideen sig fra koncept til manuskript? Påvirkede selve kameraet overhovedet historien? Oprindeligt var det en simpel dyrelivshistorie – bare mig, stenfisken og tangen. Men da jeg begyndte at filme, blev fraværet af liv fortællingen. Kameraet blev et værktøj ikke bare til at dokumentere, men til at undersøge. Det førte mig til dykkerne, videnskabsmændene og samfundene, der arbejder under overfladen, både bogstaveligt og metaforisk. Manuskriptet voksede ud af den rejse – mere som en reaktion end planlagt på forhånd.Hvad var den største udfordring under produktionen, og hvordan hjalp udstyret med at løse det?Den største udfordring var at filme i arktiske farvande – koldt, ustabilt og ofte med meget begrænset sigtbarhed. Timing og forberedelse var alt. Jeg var meget afhængig af lette Sony-kameraer, der var kompatible med lavt lys, og kompakte undervandshuse, der gjorde det muligt for mig at være hurtig, støjsvag og responsiv under vandet. Uden den slags udstyr kunne jeg ikke have fanget de delikate detaljer i økosystemet eller de intime øjeblikke med de mennesker, der restaurerer det.

mand, der holder et sony-kamera i et undervandshus

Var der særlige funktioner ved kameraet, der hjalp dig med at opnå et bestemt udtryk eller stemning?Ja – at skabe en meditativ, fordybende visuel tone var centralt for Stone Biter. Ved at filme i S-Log3 med både Sony Alpha 7S III og Alpha 7 IV fik jeg mulighed for at bevare detaljerne i både skygger og højlys, hvilket gav mig fleksibiliteten til at forme filmens stemning i efterproduktionen. Jeg brugte XAVC S-I-codec og optagelse i 10-bit 4:2:2, som gav utroligt detaljerede filer til farvegradering. Kontrollen af dybdeskarpheden i fuldformatsensoren hjalp med at isolere sarte teksturer som f.eks. tang og søpindsvin, hvilket tilføjede intimitet og følelsesmæssig tyngde til hvert billede.Hvordan klarede kameraet sig under udfordrende forhold – svagt lys, hurtige bevægelser, kolde omgivelser?Ydelsen var enestående. Under vandet satsede jeg på Alpha 7S III, hvor den dobbelte oprindelige ISO (især ved 12.800) var en gamechanger. Det gjorde det muligt for mig at optage brugbare, detaljerede optagelser i ekstremt svag belysning – afgørende i arktiske farvande, hvor det naturligt lys er minimalt. Over vandet var autofokus i Alpha 7 IV utrolig præcis, når man fulgte motiver i bevægelse, f.eks. lokale dykkere eller forskere i aktion. Jeg satte også pris på beskæringstilstanden i 4K på Alpha 7 IV – den gav mig mulighed for hurtigt at skifte brændvidder uden at skifte objektiv, hvilket gav fleksibilitet til dynamiske scener.

en blå fisk, der hviler sig på havbunden

Begge kameraer holdt imponerende godt i de kolde arktiske omgivelser. Sony NP-FZ100-batterierne var afgørende – jeg kunne optage længere sessioner, selv under vandet, uden at bekymre mig om batteri på grund af frostgrader.Hvilken type objektiv, mikrofon og stativ brugte du med kameraerne? Låste de op for nye visuelle muligheder?Jeg arbejdede med forskellige Sony-objektiver for at give filmen en stærk visuel spændvidde. Til undervandsarbejde var FE 28-70mm f/3.5-5.6 kompakt og fleksibel. Over vandet brugte jeg FE 24-70mm f/2.8 GM II som arbejdshestobjektivet til både interviews og observationer, mens FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS, parret med Sony 1.4x-telekonverteren, gjorde det muligt for mig at komprimere landskaber og indfange dyrelivets adfærd på afstand. Skarpheden, stabiliseringen og det hurtige autofokus på tværs af alle disse objektiver var nøglen til hurtig tilpasning i felten – uanset om det var på land, fra en båd eller under vandet. Til lyd brugte jeg Sony ECM-B10-mikrofonen, som leverede overraskende lyd i høj kvalitet til en så kompakt form. Dens letvægtsdesign hjalp mig med at opretholde en hurtig og bærbar opsætning – afgørende for en solofilmskaber, der arbejder under uforudsigelige arktiske forhold. Med et kompakt system udelukkende fra Sony kunne jeg forblive mobil og responsiv uden at gå på kompromis med kvaliteten.

mand, der står foran et bjerg med sit kameraudstyr

Hvordan understøttede billedkvaliteten og farvevidenskaben tonen i din film?Sonys farvevidenskab leverede den naturlige, underspillede palet, som jeg sigtede efter. I Arktis er lyset ofte blødt, diffust og lavt i kontrast – forhold, der kræver subtil håndtering. Kameraerne gengav disse toner smukt, især hudtoner og undervandsnuancer. Filerne var robuste nok til at give mig fuld kreativ kontrol i karaktergivningen, samtidig med at jeg forblev tro mod omgivelserne. Denne realisme var afgørende for at kommunikere historiens stille nødvendighed – en historie om tab, modstandskraft og skrøbeligt håb.Hvilket råd vil du give andre filmskabere, der ønsker at eksperimentere med Sony-udstyr?Stol på systemet – det er bygget til fleksibilitet og kreativitet. Uanset om du fotograferer midt i en by eller under den arktiske is, giver Sony-udstyret dig værktøjer, der tilpasser sig dit syn uden at være i vejen. Mit råd: Lær, hvordan du får mest muligt ud af funktioner som S-Log3, dobbelt ISO, 4K-beskæringstilstand og autofokus i realtid – de kan åbne nye muligheder, især i hurtigt skiftende eller fjerntliggende miljøer. Undervurder heller ikke kraften i batteritid og bærbarhed, især hvis du optager under ekstreme forhold. Jo mere udstyret forsvinder, jo mere kan du fokusere på at fortælle historien.

Credits

Bag kulisserne video