Aleksandra Szmigiel var med sin skarpe dygtighed, sit kreative flair og Sony Alpha 1 i stand til at fange stangspringer Robert Soberas spring ved det polske nationale mesterskab i atletik i 2021. "I stangspringet", fortæller hun, "sker handlingen så hurtigt, at indstillingerne skal angives helt nøjagtigt, og du skal skyde med en hastighed, der kan fastfryse øjeblikket. Her ville jeg fange det nøjagtige splitsekund, hvor stangen blev sluppet, men hvor den stadig er så tæt på springeren, at de næsten rører hinanden. Jeg kan altid lide at fotografere rene, ryddelige billeder, så jeg skød helt ude fra kanten af måtten under barren – og indrammede Robert mod himlen".
Aleksandra har selv været professionel atlet, så hun forstår konkurrencens perspektiv og ved, hvad der kræves for at tage fantastiske sportsbilleder. "Jeg har taget sportsbilleder i snart 10 år", fortæller hun, "men det er stadig en stor passion at skubbe mit arbejde til næste niveau. Jeg har så stor respekt for atleterne og den måde, de træner på for at nå deres mål – så at medbringe mit Alpha 1 til de mange events rundt om i verden var fantastisk, fordi det levede op til mine egne forventninger".
Inden for sport taler man om, at det er "marginalerne, der tæller", og man mener hermed, at det er de små, trinvise forbedringer, som til sammen udgør den store forskel, når atleterne konkurrerer. Gælder det også for Aleksandra – havde forbedringerne i Alpha 1 samme betydning? "Ja, men nogle af dem er enorme og ikke små!", smiler hun. "Da jeg f.eks. fotograferede Robert, var forskellen i billedhastigheden – selv for et fantastisk kamera som mit Alpha 9 II helt fantastisk. At gå fra 20 b/sek. til 30 b/sek. er en forøgelse på 50 %, der betyder, at du har endnu større chance for at fange det perfekte øjeblik. Og alt dette vises selvfølgelig med en EVF uden skyggeområder, så jeg nemt kan følge motivet."
Alpha 1s fokus var til stor gavn for Aleksandra. Særligt i forbindelse med ét billede, hvor AF-sporingen i realtid kunne fastfryse udtrykket i en længdespringers ansigt, selvom hun landede med høj fart i en sky af ophvirvlet sand. Aleksandra tog direkte ind på springeren ved 1/1250 sek. og f/2.8 ved ISO 1200, og "det er så utroligt svært for et kamera at klare", forklarer hun, "særligt på grund af springerens hastighed, den overfladiske dybdeskarphed og distraheringen med sandet, der flyver ind foran hende".
På samme måde som atleter kan drage nytte af at ændre deres tilgang over tid, har Aleksandra også draget nytte af at fotografere flere portrætter i år. "Jeg fandt ud af, jeg gerne ville tættere på og fortælle disse fantastiske menneskers historie gennem deres følelser", forklarer hun. "Tidligere brugte jeg ofte vidvinkler til at komme tættere på, men i år har jeg opdaget fordelen ved at bruge FE 400mm f/2.8 GM OSS til at komme tættere på, men på en anden måde, hvor jeg stadig kan fange de store emotionelle øjeblikke. Jeg får mulighed for at fotografere dem på en måde, hvor de ikke skjuler, hvordan de har det, og fylde billedet med det, så seeren også får den oplevelse."
"Til disse øjeblikke", fortsætter hun", "har du ikke tid til at ændre indstillinger, men heldigvis kan jeg bruge de samme indstillinger, som jeg har angivet til actionbilleder. Jeg er oppe omkring 1/1000 sek. og har blænden på maks., jeg bruger ofte Auto ISO på Alpha 9 II eller Alpha 1, fordi jeg ved, at den er fantastisk, selv ved høje indstillinger. Jeg indstiller derefter eksponeringen manuelt og vurderer den via EVF. Jeg udnytter også Eye AF til at holde skarpheden lige dér, hvor jeg har brug for den".
"På denne måde", fortsætter hun, "er Sonys 400mm f/2.8 GM-objektiv et absolut mirakel for sportsfotografer som mig. Dets kvalitet er helt uovertruffen, men det er også let nok til, at jeg slipper for at bruge monopod, som jeg hader, fordi det forsinker mig, så et flot skud slipper væk! Med Alpha 9 II og Alpha 1 er der endnu mindre, der kan forsinke mig eller forhindre mig i at bevæge mig rundt for at finde de bedste skud – takket være den indbyggede billedstabilisering i kombination med den optiske stabilisering i objektivet".
"Med kameraer som Alpha 1 og Alpha 9 II", fortæller Aleksandra, "kan jeg nemmere fange de uventede øjeblikke og det endda mere ægte end før. Som i sport kræver succes som fotograf, at jeg skal være til stede i øjeblikket uden distraktioner, så det bedste er, når jeg ikke skal tænke på kameraet, og når alt fungerer helt uden tanker og fejl. Sonys professionelle Alpha-kameraer er indtil videre det tætteste jeg kommer".
"Jeg bryder mig ikke om en masse snak. Jeg foretrækker at fortælle historier med mine fotos"