En foregangsmand ser på vandfald

Efter at have vandret 2 km stod Páll Stefánsson med sit kamera kl. 2.00 om natten ved Dettifoss i det nordvestlige Island. Omgivelserne var perfekte – og han glemte at tage billeder. Undervejs tilbage til bilen med sin søn gik det op for ham, at han ikke fik taget et billede af "det perfekt brusende vand". Det, der umiddelbart virkede som en lettere mislykket fototur, blev i realiteten den røde tråd i Pálls landskabsarbejde. Efter den tur begyndte han at dokumentere Islands utallige vandfald på sin helt egen måde.

"Jeg vendte tilbage den samme dag i 3 år efter hinanden og forsøgte at genskabe motivet, selvom det aldrig blev helt det samme", ler han, "Det siger noget om naturen. Den er altid i forandring, aldrig stillestående. Du er nødt til at være i den, give dig hen til den og vise dens rigtige ansigt på en naturlig måde".

Vand – og altså også vandfald – kan antage tre former. Det kan blive kastet rundt, danne drømmeagtige tåger, fryse til is, eller som det nogle gange sker på Island alle tre ting på én gang. Páll har virkelig svært ved at sige, at man kun kan opleve de smukke scenarier i det gyldne daggry eller i skumringen. I realiteten ville der ikke været noget foto af landets utallige vandfald, der ville være fyldestgørende uden en bredere synsvinkel med hans Alpha 7R IV.

"Der var for eksempel en morgen, hvor jeg tog nordpå til Foss i Fossá, selvom vejrudsigten var alt andet end god, for jeg vidste, at det ville se flot ud efter snestormen", fortæller han, "Jeg fik et hotelværelse i nærheden, og der faldt så meget sne, at de ringede til mig og spurgte, om jeg virkelig havde tænkt mig at komme. Sneen faldt så tæt, at jeg ikke vidste, hvilken side af vejen, jeg kørte i! Om morgenen var lyset lige præcist så smukt, som jeg havde forventet – men vandfaldet var bundfrossent, og de sorte klipper var hvide. Det så helt anderledes ud. Usædvanligt og et jomfrueligt syn. Rammen var perfekt med 50mm G Master-objektivet".

Han roser også sit Sony G Master-objektiv højt: "50mm f/1.2 er det bedste, jeg nogensinde har haft, og jeg har haft mange! Kombinationen af skarpheden og hastigheden i G Master-objektivet er helt utrolig. Jeg foretrækker vidvinkel, fordi jeg godt kan lide at arbejde med lave ISO-indstillinger, og i kombination med opløsningen i mit Alpha 7R IV er kvaliteten fantastisk. Mere end nok til at jeg lave de store landskabstryk, jeg har brug for".

Hvad angår eksponeringen og kompositionen af hans vandfaldsmotiver, kommer Páll med et tip, der lyder som en gammel skandinavisk talemåde: "Man skal være ærlig over for vandfald", ler han, "og ikke gøre grin med det! Det, jeg mener, er, at man skal tage et billede, der viser det lige så naturligt, som hvis man selv så det. For eksempel åbningen. Jeg sænker den ikke for meget. De steder ser jeg ikke alt lige skarpt, så hvorfor skulle jeg tage billeder, hvor man gør det? Jeg kan godt lide at bruge et kamerastativ, også selvom min lukkerhastighed er hurtigere, fordi det gør mig langsommere og hjælper mig med at få bedre motiver".

Det samme gælder for de objektiver, han vælger: "Jeg foretrækker helt klart et mere naturligt perspektiv", forklarer Páll, "så jeg fotograferer mest vandfald med 50mm G Master. Når man tager landskaber på den måde, lægger man ikke så meget mærke til objektivet – kun motivet! Det er mere ægte. Men til de næste billeder, har jeg brugt et længere objektiv, det fantastiske 135mm f/1.8 GM, og sat billedproportionerne til 1:1, så billedet står skarpere".

Når der skal fotograferes rundt om eller endda under vandfald uanset årstiden, er konstruktionen utroligt vigtig for Páll: "Nogle gange vil jeg gerne helt tæt på og vise vandfaldenes højde og kræfter, og så bliver jeg våd og kold", ler han, "Men i sidste instans er det motivet, der er vigtigst. Man kan altid blive tør. Og jeg har fundet ud af, at mine kameraer og objektiver fra Sony faktisk godt kan holde trit med mig. Jeg har udsat dem for ufattelige mængder regn og kulde og vand, uden der nogensinde har aldrig været problemer".

Disse eksponeringer repræsenterer, både hvad angår indhold og lys, selve kernen i Pálls tilgang og er afgørende for hans succes: "Se her", afslutter han, "man er nødt til at nyde øjeblikket. Og hvis man er naturfotograf, kan man selvfølgelig godt lide at tage billeder udendørs. Jeg tror, den spænding, man føler ved at være der, altid skinner igennem. Så man skal sørge for at tage sig tid til at observere og nyde omgivelserne, og så vil den respekt, du udviser, blive afspejlet. Det kan godt være, du fotograferer vand, der vælter ned med noget, der ligner lynets hast, men du må aldrig selv haste afsted".