Det var en sommer med både rejser og eventyr for den britiske fotograf og filmskaber Alice Greenfield, da hun besøgte de solrige og støvede sletter i Okavangodeltaet i Botswana. Her satte hun sin lid til sit robuste og pålidelige Sony Alpha 7 IV, der indfangede hvert skridt på den enestående rejse.
Alices liv er helt anderledes nu, end da hun boede og arbejdede i London: "Hver weekend tog jeg væk fra London og ud på landet eller ved kysten," siger Alice. "Jeg tror, at vi alle er den bedste udgave af os selv, når vi er udendørs; det er der, det er meningen, vi skal være. Vi er en del af naturen, og vi hører til der."
Alice stolede på sine instinkter om at komme væk fra byen og fulgte sin interesse i at være ude i naturen. Derfor tager hendes arbejde hende i dag på eventyr rundt i hele verden, hvor hun skaber indhold til frilufts- og rejsebranchen.
© Alice Greenfield | Sony α7 IV + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II + 1.4x Teleconverter | 1/160s @ f/4.0, ISO 160
I Camp Kwapa brugte Alice sit Alpha 7 IV til at tage billeder til markedsføringsmaterialer for en safarioplevelse i vildmarken guidet af Natucate samt The African Guide Company guidet af Alan McSmith. "Når vi tænker på en safari, tænker vi ofte på jeeps med aircondition og smukke luksustelte, men dette var anderledes. Det handler om at få folk til at se, hvordan dette miljø virkeligt er, og at levere en meningsfuld og bæredygtig oplevelse via frivilligt arbejde og en ægte forbindelse til naturen, som det aldrig er set før. Vi lærte om overlevelses- og sporingsfærdigheder, mens vi var ude i vildmarken på deltaets åbne sletter," mindedes hun.
Alices mål var ikke at tage billeder af dyrelivet, men at indfange det menneskelige element ved safarierne. "Traditionelt set er jeg ikke dyrefotograf, men det var en utroligt interessant opgave at indfange den måde, vi interagerer med dette miljø på," fortsætter hun. "Fordi jeg ikke er dyrefotograf, tog jeg ikke nogen lange objektiver med mig – jeg ejer ikke engang et. Jeg havde også en streng grænse for vægten på de ting, jeg kunne tage med mig, så jeg pakkede kun to objektiver ned, FE 24-70mm f/2.8 GM II og FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II sammen med en 1,4x telekonverter til, når jeg fik brug for lidt ekstra brændvidde for at tage billeder af noget af dyrelivet."
© Alice Greenfield | Sony α7 IV + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II + 1.4x Teleconverter | 1/640s @ f/4.0, ISO 320
24-70mm-objektivet blev Alices mest brugte objektiv til mange af turens øjeblikke. "Jeg optog også videoindhold, hvortil 24-70mm-objektivet er perfekt. Det gav mig zoomområdet til at optage alle livsstilsaspekterne på turen, den menneskelige interaktion mellem alle deltagerne og den magi, der finder sted, når alle bare sidder rundt om bålet og brygger morgenkaffen. Jeg brugte det også til at tage nogle helt fantastiske billeder af den smukke og tydelige Mælkevej oven over sletterne. Det var det perfekte objektiv til det hele."
Selv om fokus var på at dokumentere menneskerne, var et af Alices yndlingsøjeblikke og yndlingsbilleder alligevel af dyr. "Vi befandt os et af de få steder i Afrika, hvor elefantbestanden vokser. Elefanterne bliver i nærheden af denne lejr, fordi der pumpes vand ind til at skabe laguner, hvor de kan flokkes til og overleve. Vi mødte så mange elefanter i løbet af de ti dage, men der var ét billede, som det var virkelig svært af få i kassen. Jeg ville gerne tage et billede af elefanterne, der altid ankommer til det samme vandhul tidligt om aftenen. Jorden var tør, og elefanterne sparkede støv op, da de endelig ankom. Efter at have ventet i flere timer fik jeg taget dette utrolige billede i modlys og med en smuk komposition. Men da jeg vidste, at jeg havde taget det perfekte billede, husker jeg, at jeg satte kameraet fra mig og nød dette enestående øjeblik."
© Alice Greenfield | Sony α7 IV + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II + 1.4x Teleconverter | 1/800s @ f/4.0, ISO 125
Fordi hun tager både video og billeder, kan hun ikke leve uden én af Sony Alpha 7 IV's funktioner: muligheden for at skifte brugerdefinerede indstillinger mellem video og billede. "Jeg har sat min videotilstand til at optage ved 24 eller 25 fps i 4k. Men, hvis jeg så har brug for at tage nogle billeder, kan jeg skifte til min fototilstand, hvor alle mine yndlingsindstillinger for eksponering og billede allerede er klar. På en brøkdel af et sekund kan jeg skifte tilstand og gå i gang."
Når Alice tager kommercielle billeder tættere på sit hjem, tager hun også billeder med et Alpha 7R V, men hendes Alpha 7 IV er stadig det kamera, hun beskriver som sin arbejdshest. "Hvis jeg skal et eller andet sted hen langt væk, kan jeg sætte min lid til det," siger Alice. "I Botswana var der så støvet. Især fordi der er tørke. Jeg sørgede for at holde alt rent, men jeg tænkte ikke så meget på at beskytte kameraet, fordi jeg vidste, at det er robust og pålideligt. Jeg ser på kameraet som et værktøj. Det er muligvis ikke så pænt længere, men jeg ved, at jeg kan sætte min lid til det, uanset hvor jeg befinder mig i verden."