Når der skal tages billeder i luften, mens man selv befinder sig i luften, gives der ikke mange chancer. Ud over den ene.
Cessna Airplanes gav mig en udfordring: at fotografere deres fly i luften fra luften for første gang i Europa. I løbet af fire dage tog jeg billeder af Cessna-fly over Tyskland, Schweiz, Kroatien og mit eget land, Slovenien. Den sidste dag fik jeg den fantastiske idé at skyde et billede af et fly i luften over øen Bled.
Søen Bled er et af de smukkeste steder i verden og uden tvivl den mest berømte seværdighed i Slovenien – landets eneste ø. At få lejlighed til at fotografere i luften fra luften over et så fantastisk sted viste sig at være en mulighed, man kun får én gang.
Det er ikke for meget at sige, at det var noget af en udfordring at få det fly, jeg fløj i, den Cessna, jeg skulle fotografere, og øen Bled til at stå perfekt i forhold til hinanden. Der gives ikke mange chancer for det perfekte skud i betragtning af, hvad det koster med flyvning og logistik. Når man sidder der højt oppe og skal fotografere fra det åbne fly omgivet af skyer, tåge og solens stråler, og flyet raser derudad, er man nødt til at stole på det udstyr, man har med.
Jeg tog billedet med Sony Alpha 7R IV og et Sony 85mm f/1.4 GM-objektiv. Alpha 7R IV er med dets utrolige opløsning perfekt til en opgave som den her. Eftersom fotoene ifølge kunden skulle på tryk, var det vigtigt med den bedst mulige opløsning. Til den slags opgaver foretrækker jeg 85mm f/1.4 GM-objektivet. Jeg kan godt lide at arbejde med objektiver med fast brændvidde frem for zoom, da de er superskarpe uanset indstillingen, og med 85mm er fokus til at regne med. Jeg var helt sikker på, at billederne ville blive præcist, som jeg forestillede mig.
Solen var allerede gået ned over søen, da jeg tog billedet, så jeg satte blændet på f/1.4 og følsomheden på ISO 200. Jeg var nødt til at have en hurtig lukkerhastighed, så den satte jeg til 1/1250 sek. Det lykkedes mig at få taget et ufatteligt skarpt billede, selvom lyset var til den svage side, i kraft af, hvor godt Alpha 7R IV fungerer ved svag belysning.
Billedet betyder meget for mig, og der findes ikke nogen tilsvarende. Et fly af den størrelse har aldrig før fløjet så lavt over øen Bled, og så betyder det selvfølgelig mere for mig, fordi det er mit eget land, Slovenien. Jeg er utroligt glad for at få lov til at arbejde på sådan et projekt. Især fordi jeg er den første fotograf, som det lykkes at tage et så vanskeligt billede.
"Det er ikke et arbejde. Det er en passion, faktisk kærlighed. Find de ting, der holder dig i live og får dit hjerte til at slå. Følg det så med hele hjertet"