Billedfokus

For mig er Nepal et åndeligt sted, men også et meget travlt sted. Der sker altid en helt masse. Alt var anderledes i april 2021. Som fotograf synes jeg, det er interessant at tage billeder af mennesker og stemninger, men folk bar masker, og gaderne lå øde hen. Der var ingen synlige følelser.

På pladsen foran Dattatreya-templet i Bhaktapur kom jeg fobi de her børn, der lod til at være de eneste, som ikke var bange for Covid-19-situationen. Ingen af dem bar maske. Jeg kunne se alle følelser i børnenes ansigter.

De legede på den her kæmpemæssige vogn, der bruges under Bisket Jakra-festivalen til fejring af solens nye år. De gigantiske vogne kaldes Rathas og trækkes i lange reb af to voksne mænd.

Børnene kunne selvfølgelig ikke flytte vognene, men de legede og efterlignede den måde, som de havde set de voksne flytte denne Ratha på. Jeg var fascineret af energien, den positive karma og prøvede at fange det øjeblik, hvor jeg blev usynlig; hvor ingen af børnene så på mig eller gjorde noget bevidst for billedets skyld, fordi de havde travlt med at have det sjovt, være skøre og fulde af energi.

Vejret var også helt fantastisk. Det var lige op til en storm, der kom mod denne del af byen, så lyset var dramatisk og smukt.

Når jeg fotograferer en dynamisk situation som denne, så bruger jeg mit Sony Alpha 9 og FE 24-70mm f/2.8 GM-objektiv. Kameraet og netop dette objektiv er det perfekte værktøj til sådanne situationer. Jeg kan stole på, at sensoren giver den bedste billedkvalitet og ved, at systemet til måling på flere mønstre giver tæt på perfekte resultater hver gang. Objektivet er også utroligt skarpt, hvilket er den delvise årsag til, at jeg viser billedet i sort-hvid. Nogle gange er farverne så perfekte og giver så mange oplysninger, at der ikke er overladt noget til modtagerens fantasi. På denne måde bliver billedet mere mystisk og spændende.

Det, der driver mig i dette billede, er typen af positiv energi. Børnene er bare sig selv. Du kan kigge længe på billedet, fordi der er en masse elementer, og næsten alle børnene kan ses. De har alle forskellige karakter. De er mere højlydte, de er sjovere og mere dynamiske. Jeg synes, at det er et helt unikt øjeblik.

Da jeg blev færdig med min Fysik-uddannelse, havde jeg svært ved at finde ud af, hvad virkeligheden handlede om, og om der overhovedet var noget "virkelighed". Så jeg ser altid efter billeder, der fanger fantastiske øjeblikke som disse, hvor du får tydelige oplysninger, men hvor betydningen ikke er åbenlys.