Billedfokus

Alle har deres egen mening om et billede, men når man fortæller historien bag, opstår en helt anden følelse. Dette er min datter. For næsten fire år siden fik hun diagnosen kræft i leveren. Hun er ved at komme sig nu og har det godt.Billedet blev taget i Amsterdam under en fototur, og som sædvanlig var min datter med. Motivet var ikke planlagt. Jeg placerede hende blot foran en væg et travlt sted, hvor folk gik forbi og snakkede omkring hende. Jeg sagde til hende: "Posér, tænk over et eller andet, vær lidt drømmende." Jeg ville ikke lægge flere tunge følelser over på hende, men ønskede egentlig bare at udtrykke mine egne følelser igennem det foto.Den dag, vi fandt ud af, at hun havde kræft i leveren, stod hele vores verden stille. Det er så overvældende, at man bliver helt lamslået, når man hører den slags nyheder. Men det mærkelige var, at når vi kiggede på verden udenfor, så fortsatte den bare som altid. Det er det underlige ved at sådan nogle nyheder. Alle andre fortsætter med deres sædvanlige gøremål. Folk snakkede i telefon eller ventede på at kunne gå over vejen ved et lyskryds. Jeg kan huske, at der var en, der spiste en hamburger. En anden røg en cigaret. Jeg kunne se, at folk var lettere irriterede over ingenting, for eksempel at skulle vente ved rødt lys. Ting, der var helt normale. Og jeg ville ønske, at jeg også kunne have den følelse – bare et eller andet normalt at bekymre mig om – men intet af det betød noget længere.Og det var det, jeg ønskede at vise og føle gennem dette foto. Det fortæller alt. Hun står stille, poserer og tænker på sin fremtid. Det er derfor, jeg kaldte det "Drømmeren", fordi i den situation bliver man en drømmer. Man kan kun drømme om noget positivt. Men en drømmers vision kan også være et mareridt. Man balancerer på grænsen mellem at være positiv og negativ, og man kastes fra den ene side til den anden.

Jeg tog billedet med det kompakte Sony RX1R III og kameraets fastmonterede 35mm f/2-objektiv. Dette objektiv skaber en smuk dybdeskarphed, og størrelsen er vigtig for gadefotografering, da jeg helst ikke vil have, at folk ser, at jeg har et kamera. 61-MP-opløsningen giver mig mulighed for at beskære, mens jeg stadig bevarer en fremragende billedkvalitet. Den vigtigste tekniske beslutning, da jeg tog dette billede, var at bruge 1/30 sek. ved f/2.0. Hun er ikke helt skarp. Der er lidt bevægelse, men uperfektheden fungerer for dette billede, fordi hele historien handler om uperfekthed. Hvis det var for skarpt, for rent og for perfekt komponeret, ville det ikke udtrykke den følelse, som jeg ønskede at formidle.Jeg er så stolt af min pige – hvor stærk hun er, hvor fast hun står i livet, alt ved hende. Og af, at hun er en drømmer. Derfor er jeg virkelig stolt over at snakke om dette foto.