Billedfokus

Jeg bor lige syd for Stockholm. Det er en travl hovedstad, som alle andre hovedstæder i Europa, men hvis man kører nordover med letbanen i 10 minutter, kommer man til søen Råstasjön, hvor jeg tog billedet her.

Selv inde i byen er man tæt på dyrelivet, men nogle gange er det så nært, at man går lige forbi uden at skænke det en tanke. Jeg ville gerne gennem mine fotos vise, at den slags steder er lige uden for døren, og at man ikke behøver rejse i flere dage for at komme tæt på naturen.

Jeg tog dette foto med mit Sony Alpha 9 II og et FE 400mm f/2.8 G Master-objektiv midt om vinteren. Omgivelserne er fantastiske hele vinteren igennem med et fladt, hvidt og gråt, snedækket landskab, der fungerer virkelig godt sammen med fiskehejrens grålige farver.

En af de første nøglefunktioner i mit Alpha 9 II, der hjalp mig med at tage billedet, var autofokussporingen. Det spændende ved billedet er, at den dramatiske mørke himmel foroven faktisk er ude af fokus tre grene fra det træ, jeg stod under. Med autofokussporingen i Alpha 9 II vidste jeg, at jeg bare skulle følge fuglens flugt, og selvom der skulle komme nogle grene i vejen, vil fuglen fortsat være i fokus. Det er den slags kamerafunktioner, der gør det problemløst at være fotograf, eftersom jeg ganske enkelt bare skulle pege og trykke på udløseren i bevidstheden om, at mit Sony Alpha nok skulle tage sig af fokuseringsarbejdet for mig.

Den anden funktion, der har en stor del af skylden for, at jeg fik taget billedet, var den blackout-frie søger, som hjalp mig med at holde øje med, hvor fuglen var, mens jeg tog billederne. Når man holder sin finger på udløseren og tager en række fotos, op til 20 fps, bliver der ikke nogen blinken eller frysen med Alpha 9 II. Man ser lige præcist, hvordan billedet kommer til at se ud gennem søgeren. Det er en god hjælp ved fotos som det her, hvor man følger noget, samtidigt med at man fotograferer gennem grenene på et træ.

Jeg vidste, jeg gerne ville have en meget lille dybdeskarphed, så baggrunden ville blive sløret, og det, jeg ikke ønskede med på billedet, rent faktisk ikke kom med. Jeg brugte derfor et blænde på f/2.8 med 400mm f/2.8-objektivet. Dybdeskarpheden er nogle få centimeter, og det betyder, at fiskehejrens hoved og den sne, der måtte være faldet, er i samme fokuseringsniveau. Sneen uden for fokusområdet blev sløret og forstørret, hvilket er med til at skabe den stormeffekt, man ser.

Jeg er vild med billedet, da det viser, at det ikke altid kræver det helt store at komme væk fra hverdagens trummerum og gå udenfor og bruge noget tid på at slappe af i naturen. Og når jeg rejser med mit trofaste Sony Alpha 9 II, betyder det, at jeg kan fortsætte med at vise naturens vidundere i bymiljøet i mange år fremover!