Kvinde støtter sit hoved i hænderne

Det perfekte ægteskab

Sandra Åberg

Den professionelle bryllups- og modefotograf Sandra Åberg er internationalt anerkendt for sine drømmende, romantiske og pastelfarvede bryllups- og modebilleder, og nu har hun fundet det perfekte objektiv. "Jeg har fotograferet med Sony-objektiver i årevis, herunder FE 50mm f/1.4 ZA, FE 55mm f/1.8 ZA og FE 85mm f/1.4 GM", fortæller hun, "men af rigtig mange årsager er det nye FE 50mm f/1.2 GM det mest fantastiske objektiv, jeg nogensinde har brugt. Det look, det giver, dets alsidighed, og den måde, som jeg kan indramme mine portrætter på. Jeg er vild med det look, som mit 85mm f/1.4 giver, men det er noget ved dét at være en lille smule tættere på, der gør en stor forskel for mig. Det giver mig lidt mere kontekst, og jeg bliver lige som den forbindelse, som jeg gerne vil være".

Kvinde poserer med en motorcykel i eftermiddagssolen © Sandra Åberg | Sony α1 + FE 50mm f/1.2 GM | 1/1250s @ f/1.2, ISO 100

"Selvfølgelig er f/1.2-blænden også en kæmpe fordel for de billeder, som jeg ønsker at skabe", fortsætter Sandra, "og det giver lige netop den æteriske kvalitet, som jeg søger. Den skaber denne utrolig jævne bokeh omkring motivet, så de er indrammet i midten af en smuk blødhed. Den gør alt let og luftigt, men bevarer den menneskelige kontakt i hjertet af billedet, centreret omkring øjnene. Selv ved den største blænde, er den perfekt skarp dér, hvor den skal være".

Portræt af en kvinde, der hviler sine hænder på hoften © Sandra Åberg | Sony α1 + FE 50mm f/1.2 GM | 1/1000s @ f/1.2, ISO 100

Alt dette går perfekt i spænd med den særprægede stil, som Sandra har valgt til sine portrætter, hvor hendes motiver er omgivet af lys og fotograferet, hvor de ser aller smukkest ud. "Uanset, om jeg fotograferer en brud eller en model", fortæller hun, "så ønsker jeg, at hun ligner "den eneste ene" og er centrum for alt. Noget af det, som kan skabe denne effekt, er modlys, enten i form af solen eller mit eget lys. Det hjælper med at fremhæve motivet og sammen med den nøjagtige fokus, som objektivet giver mig, så kan jeg trække dem frem og gøre dem nærmest ikoniske".

For at kunne arbejde med modlys og samtidig bevare perfekt fokus og kontrast skal et objektiv kunne kontrollere overstråling, og for Sandra er FE 50mm f/1.2 GM perfekt til dette job. "Før solen var lav nok til optagelse, lavede jeg nogle testoptagelser, der blev super, super baggrundsbelyst af den meget kraftige sol, og det performede fantastisk", fortæller hun. "Og da vi begyndte at fotografere for alvor omkring solnedgang, fangede den motivets øjne igen og igen. Engang var det enormt svært – hvis du ville fotografere med helt åben blænde, så kunne du godt forvente, at mange af billederne gik tabt på grund af dårligt fokus."

Kvinde i flagrende, hvid kjole poserer i eftermiddagssolen © Sandra Åberg | Sony α1 + FE 50mm f/1.2 GM | 1/4000s @ f/1.2, ISO 100

"Og jeg gør det nok heller ikke nemt for objektiverne", griner hun, "fordi jeg kan lide at fotografere gennem kraftigt glas eller stof eller endda blade, alt sammen for den kraftige bokeh i forgrunden. Folk synes, jeg er skør at kravle rundt i en busk, men når du kan fotografere ved f/1.2, så kan sådanne forgrundselementer give de ekstra lag af dybde i et motiv, og hvis du kombinerer det med en blød baggrund, så bliver motivet endnu mere tredimensionalt". Sandra har fotograferet gennem mange forskellige genstande for at føje disse lag til sine billeder, herunder tildampet glas, broderet stof og blade, der hver især forøger den drømmeagtige kvalitet uden at forvirre kameraet eller objektivet.

Nærbillede af kvinde med sollys © Sandra Åberg | Sony α1 + FE 50mm f/1.2 GM | 1/125s @ f/10, ISO 320

"Lige så hurtigt og nøjagtigt objektivet er, lige så stille er det", fortsætter Sandra, "og fordi det bruger elektromagneter, høres der ingen klik eller andre lyde fra udstyret, og det er super godt, når jeg fotograferer til bryllupper og i andre situationer, hvor man ikke ønsker at blive forstyrret. Selv ved almindelige portrætter kan det være en fordel og særligt til personer, der ikke føler sig godt tilpas foran et kamera. De kan ikke lide lydene, og jeg ønsker ikke, at noget skal forstyrre forbindelsen mellem os".

Kvinde holder en rose foran sit øje Caption: © Sandra Åberg | Sony α1 + FE 50mm f/1.2 GM | 1/1250s @ f/1.2, ISO 100

Ud over, at hun elsker den måde, som FE 50mm f/1.2 GM hjælper hende med at få lige netop det look, som hun forestiller sig, så tror Sandra også, at det vil ændre den måde, som hun arbejder på i fremtiden.

Med dette objektiv kan jeg helt sikkert lege mere", fortæller hun. "At skifte til Sony fra DSLR'er har gjort det så meget nemmere at fokusere, og med det nye objektiv på et kamera som Sony Alpha 1, kan du gå endnu længere og arbejde med den største blænde med garanteret succes. Kunstnere har brug for, at deres værktøj kan leve op til deres vision, og at optage med f/1.2 var engang en stor udfordring. Faktisk var den så stor, at de fleste fotografer i bryllupsbranchen frygtede den. Dette objektiv giver dig looket med sikkerhed, leg mere og vær mere kreativ. De fantastiske muligheder som sporing af øjet i Sony Alpha 1 kombineret med 50mm f/1.2 gør dem til det perfekte dreamteam."

Udvalgte produkter

Sandra Åberg

Sandra Åberg | Denmark

"Hvis det begejstrer dig og skræmmer dig på samme tid, så skal du sandsynligvis gøre det!"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt