En pause fra bryllupstraditioner

 Jorge Miguel Jaime Báez 

Ordre fra kaos – det er den perfekte beskrivelse af Jorge Miguel Jaime Báez’s fotografering. Jorge tager alle sindsbevægelserne og uforudsigeligheden på en bryllupsdag og skaber en serie dokumentarlignende billeder ud fra dem ved at indfange øjeblikke, som en almindelig bryllupsfotograf helt sikkert ville gå glip af, når han går fra den ene opstilling til den næste. Og det er disse øjeblikke, som ellers ville gå tabt, der gør hans fotografering så speciel. 

jorge miguel sony alpha 7RII brudgom, der ser eftertænksom ud
 © Jorge Miguel Jaime Báez | Sony α7R II + 25mm f/2 Zeiss| 1/60s @ f/2.0, ISO 3200

Denne brud, som venter på at gå ind til ceremonien, er blot ét eksempel på, hvordan en oprigtig tilgang fungerer til at indfange sindsbevægelsen. Jorge forklarer:

“Hun var tidligere stoppet op ved dette indrammede billede af hendes mor, som var gået bort to år tidligere. Jeg kom for sent den første gang, så jeg ventede stilfærdigt på stedet med eksponering og fokus klar. Hun kom atter nærmere, og jeg knipsede. Jeg var nødt til at hælde kameraet en smule, så alt var, hvor det skulle være. Faderen i silhuet i baggrunden var afgørende for at indfange alle de følelser, jeg fornemmede; det var en fornemmelse af ensomhed med absolut klarhed. Dette blev brudens yndlingsbryllupsbillede”.

Jorges tilgang stammer fra personlig erfaring: hans eget bryllup i 2006 og et øjeblik, som ikke blev registreret, kun husket af ham selv og hans kommende hustru og fotografiske partner, Maria.

jorge miguel sony alpha 7RII brudepige, der følger bruden op ad midtergangen
© Jorge Miguel Jaime Báez | Sony α7R II + 25mm f/2 Zeiss| 1/200s @ f/2.0, ISO 640

“María spurgte mig, hvilke øreringe hun skulle tage på, og i betragtning af det tomme blik, hun modtog, spurgte hun, om der var noget galt. Jeg var nervøs og ude af stand til at tale. Det var den mest intense og smukke erindring jeg har om den dag, og den symboliserer essensen, nutiden og fremtiden af mit liv”. 

Desværre sad den fotograf, de havde hyret, udenfor og ventede på dem, og Jorge reflekterer over, hvor skuffede parret følte sig, da de så billederne fra den dag. “Da vi så billederne fra dagen”, funderer Jorge, “vidste vi, at de intet sagde om, hvad vi følte”. Dette var vendepunktet, det øjeblik, hvor han vidste, at hans fotografering måtte ændre sig og fokusere på det vigtigste: “mennesker, deres passioner og deres følelser: historien om deres bryllupsdag”.

jorge miguel sony alpha 7RII brud og brudgom afspejlet i rude

 © Jorge Miguel Jaime Báez | Sony α7R II + 24mm f/1.8| 1/500s @ f/4.5, ISO 640

Den oprigtige stil er afhængig af, at man nedsænker sig i kaos, siger Jorge. I glæde og tristhed, i larm og nerver. I livet, faktisk. Det handler primært om tillid. “Du er nødt til at opnå tilstrækkelig tillid til at være på steder og i situationer, hvor andre mennesker ikke formodes at være. Du skal være der uden at være der, uden at deltage, uden at give din mening til kende, men blot dokumentere. Hvis du blander dig, hvis du ændrer og dirigerer, vil alle bryllupper ende med at følge det samme mønster. Men hvis du lader tingene flyde af sig selv, vil du blive overrasket over situationerne, og du vil kunne registrere de mest utrolige øjeblikke. Jeg går til bryllupper med åbent sind, klar til at indfange følelser”.

Til sit bryllupsarbejde tilpasser Jorge fokuslængden med indbygget kamerabeskæring for effektivt at forlænge dem. “Med et α7R III kan du tilpasse en knap til at optage i fuldt billede ved 42 Mp eller med en APS-C beskæring ved 18 Mp, så mine 55 mm bekvemt bliver til 82 mm. Jeg elsker denne fornyelse og at være i stand til at skifte så hurtigt”. 

jorge miguel sony alpha 7RII bruds bedstemor ser til
 © Jorge Miguel Jaime Báez | Sony α7R II + 25mm f/2 Zeiss| 1/500s @ f/4.5, ISO 1250

Jorge forstår, hvor vigtigt det er at komme til at kende det par, som skal giftes, og hvad de kan lide, deres særegenheder og følelser, så han kan foregribe de øjeblikke, som sætter ham i stand til at optage sådanne oprigtige billeder. Han forklarer, at denne brud havde gemt to fotos af sine bedsteforældre i bunden af sin brudebuket – han havde taget nogle billeder, men syntes ikke de var tilstrækkeligt overbevisende. Efter at have snakket med parret vidste han, hvor vigtigt det var, at han gjorde dette billede fuldkomment, så han tilpassede retningen.

“Da vi nærmede os, kunne jeg tydeligt se de to billeder og hende i baggrunden, så jeg besluttede at lave dette billede, som ikke viste bruden helt. Jeg ønskede at afspejle tidens gang, generationer og respekt for de ældre. Det blev det sidste fotografi, der blev taget af den ældre dame, som døde et par dage senere”.

jorge miguel sony alpha 7RIII tårevædede brudepiger til et bryllup

 © Jorge Miguel Jaime Báez | Sony α7R II + 25mm f/2 Zeiss| 1/500s @ f/4.5, ISO 1250

Noget, som Jorge elsker ved bryllupsfotografering, er den adrenalinrus, han får, når han ved, at han har indfanget et særlig oprigtigt og specielt øjeblik, især når billedet er et, han har været på udkig efter og tegnet inden i hovedet. “I dette billede”, forklarer han, “havde Veronica forberedt en særlig erindring til sin mor, men moderen havde ikke sine briller til at læse den, så derfor læste hun den højt for hende. Sindsbevægelsen voksede langsomt, og jeg var nødt til at beslutte, hvilket billede jeg skulle tage, så jeg fokuserede på omfavnelsen, men satte den sammen med pigerne til højre”.

jorge-miguel-sony-alpha-7RII-bride-and-friend-embracing

 © Jorge Miguel Jaime Báez | Sony α7R II + 24 mm f/2 Zeiss| 1/160s @ f/2.8, ISO 3200

 “Hvor der er kaos, vil du finde mig! Jeg var i gang med at bruge bagskærmen på mit kamera, da jeg så et barn komme løbende hen mod mig fra højre. Jeg sagde ikke noget til barnet, men holdt fingeren på udløserknappen. Jeg var så heldig at få barnets ben som en vignet, der definerede fokuspunktet. Det er instinkt - hvis noget fortæller dig, at du skal knipse, så gør det – det er det, der adskiller dig fra andre mennesker: din nysgerrighed, dine forkærligheder og svagheder”.

For Jorge handler det perfekte billede ikke om at holde trit med stereotyper eller moder, eller om at tænke på prisbelønninger - det handler om at indfange øjeblikke, som afspejler den kæmpemæssige vrimmel af følelser, som man kan indfange.

jorge miguel sony alpha 7RII brudgom, der ser eftertænksom ud før bryllup

© Jorge Miguel Jaime Báez | Sony α7R II + 55 mm f/1.8| 1/125s @ f/2.8, ISO 3200

Dette billede af brudgommen Juan Carlos er et af Jorges yndlingsbilleder. Han forklarer, at Juan Carlos følte sig nervøs før ceremonien og havde brug for at være alene. Da Jorge fandt ham, beskriver han, hvor rastløs han var, og hvordan han vidste, at det var vigtigt at indfange dette øjeblik: “Han rejste sig og begyndte at vandre rundt om spisebordet. Så jeg gjorde mig klar til at skyde. Han lagde hænderne på bordet og udstødte et dybt suk. Så tilføjede han: “Jorge, hvor er vi kommet langt”. 

For Jorge opsummerer dette øjeblik, hvorfor han føler så stærkt for fotografering: “Det siger det hele; hvor vigtig dagen i dag er for dem, alt, hvad han har været igennem, og den fremtid, der ligger og venter. Det er derfor, det er afgørende at indfange sådanne øjeblikke og behandle dem med oprigtighed og i overensstemmelse med mine overbevisninger”.

jorge miguel sony alpha 9 brud og brudgom afspejlet i bilspejl

© Jorge Miguel Jaime Báez | Sony α9 + 35 mm f/1.4| 1/8000s @ f/1.6, ISO 2000

ILCE-7RM2

α7R II med bagbelyst fuldformatbilledsensor

ILCE-7RM3

α7R III 35 mm fuldformatkamera med autofokus

ILCE-9

α9 spejlløst fuldformatkamera med stablet CMOS-sensor

TEST
SEL35F14Z

Distagon T* FE 35 mm F1,4 ZA

SEL24F18Z

Sonnar T* E 24 mm F1.8 ZA

SEL55F18Z

Sonnar T* FE 55 mm F1,8 ZA

Alejandro Ceresuela
Alpha Universe

Jorge Miguel Jaime Báez

Spanien

"Historie skabes af mennesker, deres passion og deres følelser."


x