Som landskabsfotograf med fokus på astrofotografi foretrækker jeg objektiver med store blændeåbninger, der kan fange så meget lys som muligt om natten. Det betyder ofte store og tunge objektiver, som ikke er særlig praktiske, når man rejser.

Så jeg var meget intereseret, da jeg hørte om det nye FE 16mm f/1.8 G – et ekstremt hurtigt vidvinkelobjektiv med en vægt på lige over 300 g. For at illustrere dette placerede jeg mine eksisterende astroobjektiver, FE 14mm f/1.8 GM og FE 24mm f/1.4 GM, ved siden af det. De to objektiver er allerede meget små og lette, men ser kæmpestore ud i sammenligning og er omkring 50 % tungere. Det gør FE 16mm f/1.8 G til det letteste og mindste objektiv på det nuværende marked for astrofotografi.

Jeg ville teste dette objektiv ordentligt, og der er ingen bedre måde at gøre det på end ved at jage det magiske nordlys om vinteren. Så jeg tog en hurtig tur til Island i en uge. Da jeg landede på Island, blev jeg mødt af stormvejr – helt typisk for den arktiske vinter. Den første destination, uafhængigt af vejret, var vandfald. Der var let slud ved Brúarfoss-vandfaldet, hvilket ikke var noget problem for det fugtbeskyttede objektiv. Den ultrabrede vinkel på 16 mm gjorde det let at indfange vandfaldet sammen med dets azurblå flodleje. Interessante flow-effekter kan opnås med længere eksponeringstider mellem 0,1 og 1 sekund. Ideelt set bruges ND-filtre til at opnå disse eksponeringstider i løbet af dagen. Sammenlignet med FE 14mm f/1.8 GM kan skruefiltre let fastgøres via det integrerede 67 mm filtergevind på objektivets front. Min tur til Island var meget spontan, og jeg havde ikke nogen 67 mm-filtre med mig, så jeg var nødt til at improvisere. Med den mindste blænde på f/22 og ISO 50 kunne jeg opnå den ønskede eksponeringstid på 1/5 sekund selv uden et filter. Selvom brydningseffekter kan have en negativ indvirkning på skarpheden ved f/22, var jeg virkelig tilfreds med skarpheden i hele billedet, og jeg kunne også på imponerende vis fange flowet. Det er præcis sådan, et objektiv burde fungere, for som landskabsfotograf skal man ofte improvisere.

Næste stop var det berømte Skógafoss-vandfald. Ethvert håb om at fange nordlyset dér blev hurtigt ødelagt af uvejret. Jeg besluttede at tilbringe natten nær vandfaldet, så jeg kunne fotografere scenen om morgenen. Det sneede i løbet af natten, og jeg kunne fotografere scenen med et lag frisk sne. Jeg blev overrasket over den minimale geometriske forvrængning, som ikke er typisk for ultra-vidvinkelobjektiver. På grund af den korte fokuseringsafstand på 13 cm legede jeg lidt med fokus og kunne nærmest ikke opdage noget fokusånding (ændring af synsfeltet, når fokus justeres). Dette gør det ideelt til fokusstabling i landskabsfotografi. Det gjorde jeg her med Alpha 7R V, som understøtter automatisk fokusstabling som en billedtilstand. Isstrukturer i forgrunden og det snedækkede vandfald i baggrunden.

Vejrudsigten for den næste nat var lovende for den sydøstlige del af landet. Min destination var Vestrahorn, et utroligt smukt bjerg i det sydlige Island. Jeg ankom til området om aftenen og undersøgte stedet. Forholdene var perfekte: frisk sne på et smukt bjerg, der kan blive fotograferet fra nord med en strand foran. Efter solnedgang klarede himlen op, og vinden, som normalt er meget stærk i denne region, lagde sig overraskende. Efter middagen i camperen begyndte det store show på himlen. Der er normalt kun nordlys i en begrænset periode, så jeg måtte skynde mig. Jeg tog min rygsæk og gik mod stranden. På vej dertil gjorde jeg et kort stop midt i det sneklædte landskab. Nordlyset var overalt på himlen, så jeg besluttede at tage et panoramabillede. Da nordlyset bevæger sig dynamisk, skal de enkelte fotos tages meget hurtigt. Jo kortere brændvidde, desto færre enkeltbilleder er nødvendige, og jo større blændeåbningen er, desto kortere bliver eksponeringstiden – det er ideelle betingelser for objektivet. Jeg placerede mig selv i et enkelt foto med en pandelampe, hvilket gjorde det nemt at tage billedet med den integrerede 10-sekunders selvudløser på mit kamera.

Jeg havde ingen tid at spilde, så jeg fortsatte ned til stranden. Og det var her, objektivets sande potentiale kom frem. Jeg forsøgte at fotografere nordlyset over Vestrahorn, som blev reflekteret i det tynde vandlag fra de tilbageløbende bølger – alt sammen under meget mørke forhold. Det lyder svært, og det er det også! Korte eksponeringstider var nu virkelig vigtige, så jeg ikke blev ramt af den næste bølge. Med f/1.8 og ISO 4000 lykkedes det mig at tage et velbelyst foto på fire sekunder. Og wow, det virkede! Nordlyset blev reflekteret sammen med Vestrahorn. Sikke et betagende øjeblik.

Nu prøvede jeg at tage det til et ekstremt niveau. Jeg tog komplette panoramabilleder under en tilbageløbende bølge. Det var vildt sjovt at løbe fra bølge til bølge ved minus 10 °C og gøre det hurtigere og hurtigere. Der var næsten garanti for våde og frosne fødder. Derfor er det endnu mere vigtigt, at objektivet er småt og kompakt, da man skal handle hurtigt, når man løber væk. Intet probem med dette objektiv. Takket være den brede vinkel på 16 mm og den vidtåbne blænde på f/1.8 lykkedes det mig at tage panoramabilleder med refleksioner på stranden. For at være ærlig er jeg vildt begejstret for resultatet. Ved f/1.8 er skarpheden rigtig god, og koma samt vignettering i hjørnerne er meget lav. Men tag selv et kig på billederne!

Da jeg havde mistet følelsen i mine fingre og trængte til en kort pause, pegede jeg bare kameraet mod himlen og tog så mange enkelte fotos som muligt ved hjælp af intervaloptagelsesfunktionen. Du kan lave en timelapse af dette i efterbehandlingen. Kameraet var også i stand til at fange en smuk nordlys-substorm. Eksponeringstiden blev sat til kun 2 sekunder for at forhindre, at nordlysene, som bevæger sig hurtigt, blev slørede. Store blændeåbninger (F/1.8) er essentielt til dette, ellers bliver du nødt til at fotografere med meget høje ISO-værdier.

Så snart mine fingre var varme igen, fortsatte jeg med panoramaerne! Efter cirka to timer var magien desværre forbi. Ved solopgang fotograferede jeg Vestrahorn igen med det første lys. Igen præsterede objektivet rigtig godt, nu ved f/13.

På vejen tilbage stoppede jeg ved den verdenskendte diamantstrand for at fotografere "isbjerge" fra Vatnajökull-gletsjeren i det smukke lys. Det hele virkede med enkelte fotografier. Igen var jeg meget imponeret over resultaterne.

Efter dette blev Island ramt af voldsomme storme med vindhastigheder på over 200 km/t, og det blev umuligt at fotografere, så jeg var glad for at have haft disse øjeblikke med klar himmel. På den sidste nat på vej til lufthavnen kiggede jeg ud ad bilvinduet og så nordlyset mellem skyerne. Jeg fandt et godt fotosted nær Reykjavík og opdagede et hus med en dam foran. Her var jeg også heldig nok til at fotografere det smukke reflekterende nordlys med objektivet. Som allerede forventet var billedkvaliteten fremragende, selv ved f/1.8.

Alt i alt nød jeg virkelig at bruge FE 16mm f/1.8 G. Jeg synes, det er et fantastisk objektiv – ultralet og kompakt, og den meget brede blænde samt filtergevind gør det til et suverænt objektiv til astrofotografi og klassiske landskaber. Det vil altid have en plads i min kamerataske.