mange mennesker, der krydser gade i tokyo

Ro i en travl by

Matija Vincek

”Første gang jeg besøgte Tokyo, blev jeg virkelig overrasket,” fortæller byfotografen Matija Vincek. Det er faktisk en meget almindelig reaktion hos alle, der ikke før har været i Japans metropol. Hovedstaden er et virvar af konstante synsindtryk, lyde og lugte, der nærmest overfalder alle, der besøger den.

”Den er et sted, der nærmest virker, som om den ikke er ægte,” siger han og er enig, ”og så ligner den ikke noget andet sted i verden. Byen er en myriade af liv med masser af aktiviteter over det hele, der alt sammen er en del af den her utrolige blanding af moderne teknologi og gamle traditioner. Der er ufatteligt travlt, men også en stærk følelse af orden og høflighed. Jeg har længe gerne villet tage dertil, fordi begge dele fascinerer mig.”

bil, der kører under bro i tokyo

© Matija Vincek | Sony α7R V + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/10s @ f/2.8, ISO 200

Ved at bruge et Sony Alpha 7R V på sin tur bragte det nærmest Matija tilbage til begyndelsen, da hans store interesse for Japan og dets teknologiske kultur for længe siden har haft betydning for hans valg af mærke. ”En del af min interesse for Japan bundede i min fascination med teknologi,” forklarer han, ”og den var kraftigt medvirkende til min beslutning om at bruge Sony-kameraer for 20 år siden. Følelsen af at bruge noget, der er på forkant med udviklingen, har jeg stadig, og det Alpha 7R V-kamera og objektivet FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II, som jeg tog med til Tokyo, er begge virkelig gode eksempler på det.”

Hvad enten han er hjemme eller i udlandet, forfølger Matija altid den samme stil, hvor han ønsker at understrege de enkelte historier, der tilsammen udgør en kultur - det kan være i Sri Lanka eller her i Tokyo. ”Lige meget hvor jeg er, så sætter jeg pris på det levede liv og kulturen,” siger han, ”jeg vil gerne vise, at grundlæggende set er vi alle sammen ens.”

Om det at indfange det hektiske tempo i byen har Matija følgende forklaring: ”Det kan være svært for rejsefotografer virkelig at fokusere og trænge ind på de enkelte historier og ansigter,” siger han og fortsætter, ”Man ønsker ikke nødvendigvis at blive grebet af stedets kaos, og man vil gerne sikre sig, at det står klart, hvad man gør. Man er derfor nødt til at fokusere, og det er dét, jeg prøver at gøre med mine byfotos.”

man i røde bukser, der krydser gaden

© Matija Vincek | Sony α7R V + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/1250s @ f/2.8, ISO 100

Og det er, hvad han gør: ”Jeg tager mig tid til at gøre nogle observationer,” fortsætter han, ”med det formål at trække nogle af disse små øjeblikke frem, der har en vis realitet over sig, en dybere mening. Jeg vil gerne have, at folk stopper op og ser på personen på billedet, og at de spørger sig selv, hvilken historie kan vedkommende fortælle? Hvad tænker personen, og hvor skal vedkommende hen? På den måde kan byfotos forhåbentlig blive en modvægt til det modernes livs tempo.”

”Alpha 7R V”, fortsætter han, ”er et meget effektivt, men også ekstremt praktisk kamera. Autofokus i realtid (Real Time AF) er utroligt godt til at trække ansigter og øjne frem på gaden, og det betyder, at jeg kan nøjes med at koncentrere mig om menneskene og deres omgivelser. Kameraets skærm er også en fordel for den stil, jeg går efter i mine fotos, hvor jeg godt kan lide at vente og lave en komposition på skærmen, fordi jeg så kan holde kameraet i forskellige vinkler.”

medarbejder bag disk på fast food-restaurant

© Matija Vincek | Sony α7R V + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/250s @ f/2.8, ISO 500

Matijas fotos fra Tokyo viser enkeltpersoner, der er omhyggeligt udvalgt og isoleret på byens gader, nogle gange med øjenkontakt og andre gange uden. Hvordan beslutter han sig? ”Det varierer,” svarer han, ”Nogle gange går jeg efter, hvad der ligger bag personen på billedet, fordi det kan give dig en kobling direkte til vedkommendes sjæl. Så vil jeg holde fokus på personen og vente, til vedkommende lægger mærke til mig. Andre gange er det mere subtilt og kreativt, mens personen ser et andet sted hen, og så er det op til beskueren at gætte vedkommendes stemning.”

Spurgt ind til hans valg af objektiv til turen, et FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II, kommer Matija med følgende forklaring: ”Mange bruger et objektiv på 35mm eller 50mm, hvor jeg bruger det sidste, når jeg gerne vil tæt på mine motiver, men jeg bruger også ofte et 135mm på gaden, hvor komprimeringen fra de længere brændvidder er med til at understrege motivet. Et 70-200mm giver utroligt skarpe billeder med en smuk bokeh, men det er også fleksibelt. Med den længere brændvidde kan jeg også fortsat være usynlig, når jeg gerne vil være det og går efter at indfange et mere ærligt øjeblik.”

kvinde i butik, der ser på kameraet

© Matija Vincek | Sony α7R V + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II | 1/125s @ f/2.8, ISO 125

”Med et objektiv af denne kvalitet,” fortsætter han, ”er det som at bruge en hel række prismer, alle i én. Og det er helt klart med til at holde vægten nede. Sammen med et lille letvægtshus som Alpha 7R V skal man kun bære rundt på lidt over et kilo. Når jeg går gaderne tynde, gør jeg det 10-12 timer om dagen, og så er det vigtigt, at udstyret er nemt at have med rundt. Dette Sony-sæt har kvaliteten og en beskeden størrelse. Og når det så kombineres med markedets bedste autofokus, kan man ikke gå helt galt i byen.”

”Vigtigst af alt,” afslutter han, ”er det en kombination, der gør det muligt for fotografen at overskue det kaos, der er ved at være et nyt sted, og kun koncentrere sig om at være kreativ i sine billeder. Det er i realiteten, det eneste jeg ønsker. Et redskab, der hjælper mig med at dyrke min store interesse, og det har jeg virkelig fundet i Alpha 7R V. Få det rigtige udstyr, og så har du ikke flere undskyldninger for ikke at gøre, som du har lyst til.”

Udvalgte produkter

Tilhørende historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt