Jeg hedder Thomas Kakareko. Jeg bor i Berlin og har specialiseret mig i by- og gadefotografering. Jeg begyndte at fotografere og særligt gadefotografering tilbage i 2010. Til at begynde med delte jeg mine billeder på Instagram, og lidt efter lidt begyndte andre at lægge mærke til mit arbejde. Min konto, @thomas_k, har efterhånden fået mange følgere og er blevet meget populær i Tyskland. Derfor har jeg fået mulighed for at udstille rundt om i verden og har optrådt i forskellige medier.
For at teste Sony Alpha 7CR tog jeg fra Valencia til Barcelona – en del af Spanien, som jeg kender godt og elsker pga. den unikke arkitektur og enestående gader.
Du var en af de første til at teste Alpha 7CR – hvad var dit første indtryk, og hvad lagde du først mærke til?
Det var spændende at teste kameraet på den type billeder, jeg tager. Det første, jeg lagde mærke til, var, hvor lille det er, og hvor nemt det er at have med rundt. Kameraet fylder nærmest ikke noget, hvilket er virkelig vigtigt, når der diskret skal fotograferes på gaden og generelt ved gadefotografering. Samlet set er kameraet enkelt og brugervenligt. Kombinationen af det nye AI-baserede autofokus og billedstabiliseringsfunktionen viser, hvad så lille et kamera virkelig kan. Det gør mit arbejde så meget nemmere, når billederne skal tages hurtigt. Jeg optager også oftere og oftere video. Der kunne jeg virkelig godt lide den lille funktion, der er tilføjet bag på kameraet. Det er den drejeknap, der bruges til at gå fra foto til video og tilbage igen. Den er en stor hjælp for kreative fotografer som mig, så vi hurtigt kan skifte imellem funktionerne og få indfanget øjeblikket.
På min tur fik jeg taget nogle billeder fra mit yndlingssted, Muralla Roja. Med den høje opløsning med dette kamera, fik jeg øje på detaljer, jeg ikke har lagt mærke til før. Det er helt utroligt, hvor langt teknologien er kommet i Sonys Alpha-system. I og med at kameraet både var nemt at have med rundt og var utroligt effektivt, kunne jeg bruge energien på det kunstneriske udtryk, og det gav mig lyst til at tage endnu flere billeder.
Hvilken betydning kan de funktioner have for, eller hvordan kan de bidrage til den måde, hvorpå du og andre med samme interesser som dig fotograferer eller skaber indhold?
De to ting, der betyder mest for mig, er størrelse og brugervenlighed i forhold til gadefotografering. Det er altafgørende. Kameraet er så lille, at det ikke betød noget at skulle have det med rundt hele dagen, og det er lille nok til, at jeg kan tage billeder meget diskret og indfange øjeblikke uden at trænge mig på. Med det kunne jeg falde i med omgivelserne og tage billeder af det, der virkelig skete – ikke noget opstillet.
Jeg prioriterer også øjeblikket frem for den perfekte komposition. Til det skal man have noget, der kan bruges kreativt, også selvom man under redigeringen kan finde elementer i billedet, som man egentlig ikke er interesseret i. Tilsammen sikrede en opløsning på 61MP og en god stabiliseringsfunktion, at mine billeder nemt blev skarpe, men også at jeg efterfølgende kunne beskære billedet, så indramningen blev optimal, og fokus var på det motiv, jeg tog et billede af. De to elementer var afgørende for, at jeg kunne være lidt mere fri i min fotografering, samtidigt med at jeg fik masser af detaljer og hovedessensen i motivet med.
Hensigten med Alpha 7CR er at give den professionelle og entusiastiske fotograf den billedkvalitet, funktionsduelighed og det autofokus, vedkommende har brug for for at kunne udføre sine projekter. Opnås det efter din mening med dette kamera?
For den måde jeg arbejder på, bidrager det virkelig til kreativiteten. Hvad enten man fotograferer stille og roligt eller tager hurtige, dristige billeder i en travl by som Barcelona, får man med kameraet den opløsning og det autofokus, der svarer til ens arbejdsmåde. Alpha 7CR er så nemt at bruge, at man kan tilpasse det til alle situationer og få hverdagens detaljer med. Kameraet her er ikke bare et redskab, det er en samarbejdspartner, man kan stole på i sit kreative arbejde.
Objektiver og tilbehør er andre vigtige elementer, når skal kreeres billeder. Hvilke objektiver og andet tilbehør fra Sony brugte du i din indledende test og hvorfor?
Til testen havde jeg en række objektiver, der kunne opfylde forskellige behov. Når jeg gik rundt, foretrak jeg et FE 24-70mm f/2.8 GM II, fordi det er så alsidigt og har en helt utrolig billedkvalitet. Til motiver med ringe belysning og ”klassiske” gadefotos kunne jeg også bruge to andre objektiver: FE 35mm f/1.4 GM og FE 50mm f/1.4 GM. Begge gav en utrolig skarphed og var et godt supplement til kompaktheden ved Alpha 7CR. Når jeg ville fotografere noget helt bestemt på lang afstand, eller når jeg gerne ville trække baggrunden frem i et billede, kunne jeg godt lide at bruge et FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II. Det enkelte objektiv har sine egne kvaliteter og egenskaber, der hver især giver mig et nyt syn på, hvordan jeg indfanger gaderne i en by.
Hvilke råd kan du give andre indholdsskabere, der ser op til dig og dit arbejde?
Bliv ved med at være engageret og nysgerrig. I dag har alle et kamera, så det, der adskiller dig, er dit unikke perspektiv og øje for tingene. Vær ikke bange for at gøre noget forkert – det er bare en mulighed for at lære og blive bedre. Giv dig selv udfordringer, og bliv ved med at udvikle dig.
Noget du har lyst til at tilføje?
En hjertelig tak til alle, der har været en del af min udvikling som fotograf. Til dig, der først lige er begyndt at fotografere: Husk at være tro mod dine egne idéer, og nyd processen.
"Som fotograf forsøger jeg at være usynlig – jeg fanger situationer og øjeblikke og jo mindre, folk bemærker mig, jo bedre bliver resultatet."