I forbindelse med disse optagelser rejste vi til Saltee Islands, som ligger lige ud for Irlands sydkyst. Juni er en særlig tid på disse øer, da søpapegøjerne vender tilbage fra havet med fisk til deres unger. Sammen med alkefugle og lomvier skabte disse hurtige, adrætte fugle den perfekte udfordring til testning af det nye RX10 V.
Hvad var dit første indtryk, da du brugte RX10 V som professionel dyrelivsfotograf og mangeårig bruger af Alpha i fuldformat? Var der nogle funktioner, der straks overraskede dig?Det første indtryk af ethvert kamera kommer altid fra den måde, det ser ud og føles på, selv før man tænder det. RX10 V føles meget professionelt, næsten som et kabinet i Alpha-stil.Da jeg tændte det og begyndte at fotografere, lagde jeg straks mærke til, hvor meget bedre autofokusset var sammenlignet med den tidligere version. Det AI-drevne autofokus giver mig nu mulighed for at vælge dyr og fugle som hovedmotiv, hvilket er en stor fordel ved dyrelivsfotografering.
Jeg kan også rigtig godt lide, at Sony har bevaret samme brændvidde som hos forgængeren, for dermed er jeg fleksibel i forhold til at tage både landskabsbilleder og nærbilleder med et og samme kamera. Når jeg fotograferer fugle, der flyver, kan jeg godt lide at bruge 30 fps, og optagelserne uden blackout giver mig meget mere kontrol, når jeg skal spore motiver i hurtig bevægelse.Speed Boost-funktionen er også meget nyttig, fordi den giver mig mere kontrol over antallet af billeder, jeg tager. Jeg har også bemærket, at batteritiden er blevet forbedret, så jeg har nok strøm til næsten en hel dags fotografering.
Hvordan vil disse funktioner påvirke eller hjælpe den type fotografering og indholdsskabelse, som du og andre inden for samme felt udfører?Ved fotografering af fugle – og især når man fotograferer fugle, der flyver – opstår et særligt øjeblik ofte kun én gang. Det betyder, at god autofokus og pålidelig sporing er utroligt vigtige funktioner, fordi de øger antallet af billeder, jeg kan beholde.
Når man fotograferer fugle, der flyver, er det også vigtigt at bruge en hurtig lukkerhastighed for at sikre, at alt er skarpt. Ved lukkerhastigheder såsom 1/2500 gør et lysstærkt objektiv en stor forskel. 24-600 mm-objektivet tilbyder f/4 ved 600 mm, hvilket betyder, at jeg kan bruge en lavere ISO, mens jeg stadig opnår en lav dybdeskarphed.Jeg har også bemærket, at ydelsen ved svagt lys er blevet forbedret, hvilket giver mig mere tillid til at kunne bruge højere ISO-indstillinger ved behov.
RX10 V introducerer AI-dreven motivgenkendelse til dyr sammen med fotografering uden blackout ved op til 30 fps. Hvordan klarede disse teknologier sig i virkelige situationer med dyr?Jeg nyder virkelig at fotografere uden blackout, fordi jeg kan blive ved med at fokusere på fuglen i stedet for at blive distraheret af kameraet. Når jeg kan fotografere fugle med op til 30 fps, er der meget mindre sandsynlighed for, at jeg går glip af præcis det øjeblik, jeg ønsker at fastholde.Sporingen er også blevet meget bedre. Det lagde jeg især mærke til, da jeg fokuserede på en fugl med sort hoved, og kameraet stadig kunne genkende øjet. Det øgede min tillid til udstyret, når jeg fotograferede dyr i virkelige situationer.
På hvilke områder overgik RX10 V dine forventninger, og i hvilke situationer ville du vælge det frem for et traditionelt system med udskifteligt objektiv?Jeg ville vælge dette kamera frem for mit professionelle udstyr til at fotografere flere forskellige motiver. Nogle gange vil jeg også gerne tage makrobilleder, og med dette kamera har jeg alle muligheder i ét system.Det, jeg virkelig godt kan lide, er, at RX10 V føles så fuldstændigt, men at det samtidig er let nok til, at jeg kan tage det med mig hele tiden – selv i situationer, hvor jeg normalt ville lade mit kamera blive hjemme. Det bedste kamera er det kamera, du rent faktisk tager med.
Jeg mener, at dette er et fantastisk kamera til dem, der ikke har lyst til at slæbe rundt på tungt udstyr hele tiden, men stadig gerne vil kunne nyde at fotografere og komme hjem med billeder i høj kvalitet fra deres rejser. Det er også et godt valg for entusiaster, der ønsker at komme tættere på et slutresultat, der ser professionelt ud, uden at det kræver en komplet opsætning med udskifteligt objektiv.
Dyrelivsfotografering kræver ofte en god balance mellem billedkvalitet, rækkevidde og bærbarhed. Hvor godt tror du, at RX10 V er til at opnå den balance, og hvem ville have størst gavn af dette kamera?Når det gælder dyrelivsfotografering, synes jeg, at RX10 V har en god balance mellem billedkvalitet, rækkevidde og bærbarhed. Carl Zeiss® Vario-Sonnar T* 24-600mm F2.4-4-objektivet giver fotograferne en større fleksibilitet i forhold til at fotografere alt fra småfugle i det fjerne til større dyr uden at skulle medbringe flere objektiver eller en tung kamerataske.Dermed er det et fremragende valg for fuglekiggere, naturentusiaster og folk, der skal på safari, og som ønsker en alt-i-en-løsning. Det hurtige autofokus og det lange zoomområde hjælper fotografen med at indfange de øjeblikke, som man ellers ville gå glip af, mens det kompakte design gør det nemt at have kameraet med hele dagen.
Efter at du har brugt RX10 V, hvilket råd vil du så give fotografer, der overvejer at bruge RX10 V til dyrelivsfotografering, og hvilket var dit yndlingsbillede eller yndlingsøjeblik fra oplevelsen?Jeg mener, at det er vigtigt at lære RX10 V at kende, før man går ud og fotograferer. Der er så mange fantastiske funktioner, der kan hjælpe med at skabe det billede, man altid har ønsket at tage, men man skal være klar, når øjeblikket indtræffer.
Mit yndlingsbillede fra Irland var af en søpapegøje, der flyver med en fisk i næbbet. Jeg har rejst til Saltee Islands mange gange, men jeg bliver aldrig træt af at fotografere disse små, farverige fugle. Det øjeblik er altid specielt.
"Dårligt vejr er farvevejr"