Jeg kan vælge at præsentere et køretøj på utallige måder; måske en romantisk, stemningsfylds scene med en bil, der kører mod solnedgangen med taget slået ned? Måske skal den samme bil stå på lur i skyggerne med minimalt lys? Eller måske et vildt skud af bilen i høj fart på en bane? Jeg starter med et tomt lærred og bruger mine værktøjer, mit Sony Alpha A7 III og min fantasi til at male det rigtige billede.
Det vigtigste er altid at forsøge at fortælle en historie, at fremprovokere reaktioner og sætte gang i følelser. Jeg ønsker, at folk skal smile, begejstres og føle stemningen i billedet.
Planlægning af et billede
Generelt set ønsker mine kunder rene, polerede billeder af deres produkter, men det afhænger af kunden og det projekt, vi arbejder på. Uanset bilen og projektet, så er scenen og valg af baggrund ofte nøglen til hele billedet. Baggrunden placerer bilen i en situation og handling, så det er altafgørende at vælge den rigtige til slutproduktet og til den følelse, der skal afspejles i billedet.
Jeg laver en masse rekognoscering. Jeg rejser meget og stopper nogle gange på tilfældige steder, tager et billede, føjer dem til en Google Maps-liste og kører videre. Jeg genbruger også mange af mine lokaliteter – vælger forskellige vinkler, lys og indramning kan ændre en lokalitet, så den ser helt ny ud.
Få billedet i kassen
Jeg holder mit kameraudstyr rimeligt enkelt. Jeg bruger Alpha 7 III og kombinerer det med FE 24-70mm f/4 ZA OSS, FE 16-35mm f/4 ZA OSS, 55mm f/1.8 ZA og et Sony FE 85mm f/1.8. De er måske ikke de åbenlyse valg for en professionel; jeg har trods alt valgt f/4-versionerne af zoomobjektiverne frem for f/2.8 G Master-versionerne. Men for at få de skarpeste billeder og den ønskede dybdeskarphed, så fotograferer jeg som regel ved f/8 eller f/11, så jeg har ikke brug for de store blænder, som andre fotografer måske har, og hvis jeg får brug for dem, så kommer FE 85mm f/1.8 i spil.
Der er mange forskellige funktioner på Alpha 7 III, der gør det muligt at tage utrolige billeder af biler. Først og fremmest er der det dynamiske frekvensområde med sensoren på 24,2 megapixel, der giver mig masser af plads til at lege med eksponeringen i efterbehandlingen..
Jo mere jeg fotograferer, jo færre regler følger jeg. Da jeg startede med at fotografere biler, fik jeg flere gange at vide, at jeg ikke skulle fotografere biler med vidvinkel, eller at jeg ikke skulle beskære en bil sådan eller, at jeg havde brugt for lidt lys. Jeg kom derefter til den erkendelse, at selvom disse helt sikkert var gode råd, så var de ikke endegyldige sandheder, der skulle følges blindt. Der er visse situationer, hvor alle disse scenarier fungerer helt perfekt; du skal bare lære, hvordan og hvornår de skal bruges.
Typen af bil og den måde, som jeg vil præsentere den på, udgør de største overvejelser i forbindelse med valg af den rigtige belysning. Nogle gange fotograferer jeg kun med det lys, der er tilgængeligt, men til de fleste billeder bruger jeg strobelys eller andre kunstige lyskilder. Jeg bruger også forskellige modifiers – strip-bokse, soft-bokse, strobelys, reflektorer eller en kombination af alle.
Et billede, som jeg virkelig elsker lyset på, er et detaljeret billede af en såkaldt "Spirit of Ecstasy"-hjelmpynt. Dette billede blev taget i en dårligt oplyst garage med kun 15 minutter tilgængelig, da vi skød en masse biler den dag. Jeg brugte et enkelt strobelys, der blev skudt af i en stor 2x1 m-reflektor. På den måde opnåede jeg den bløde lyseffekt på den meget skinnende og reflektive overflade.
Når du begynder at tage automatiske billeder, er mit råd altid, at du skal "blive ved med at fotografere og eksperimentere – du har det bedste til gode. Tag dit kamera, gå ud og skab. Du har et meget kompetent værktøj i hænderne, så det eneste, der begrænser dig, er din fantasi.
