Da længere dage og kortere nætter indtog Europa, bad vi jer vise os jeres bedste billeder, der indkapslede essensen af sommer. Vi blev som sædvanlig ikke skuffet over de tusindvis af bidrag, der kom ind fra alle hjørner af Europa. Men ét billede skilte sig ud hos vores dommere.
Vinderbilledet er taget af den spanske fotograf Pedro Grimaldi.
Det blev taget i Uluwatu, Bali. Og idéen var at skabe noget anderledes med dagens sidste stråler, mens de stille og roligt blandede sig med havet. Jeg brugte mit Sony Alpha 7 III og et 50mm f/1.8-objektiv med maksimum blænde, og så havde jeg selvfølgelig kameraet i et vandtæt hus!"
Billedet er perfekt udført og er et fantastisk eksempel på, hvordan simple elementer kan skabe et fantastisk billede. Til trods for enkeltheden har billedet rumsteret længe i Pedros tanker.
Det var fuldstændigt planlagt. Men det var langt fra nemt, fordi det lys, som jeg havde brug for, kun varede i meget kort tid. Jeg forsøger altid at arbejde med naturligt lys, og da sommeren giver os det bedste lys på året, så kan jeg lide at udnytte det. Resultatet var noget smukt."
"Du kan næsten mærke den varme sommerbrise fra havet, når du ser billedet. Det er så enkelt, og alligevel indfanger det følelsen af sommer og frihed", fortæller en repræsentant fra Sony.
Som vinder af konkurrencen er Pedro nu den stolte ejer af et Sony Alpha 7R IV, som han planlægger at bruge sammen med sit Alpha7 III.
"For mig er Sony Alpha7 III det perfekte, "terrængående" kamera. Selvom det ikke er den nyeste model, så giver det mig mulighed for at arbejde både med video og fotografering med en fantastisk kvalitet. Jeg ser frem til at bruge mit Alpha 7R IV i studiet og til projekter, der kræver høj opløsning. Jeg glæder mig helt enormt til at se, hvordan det performer!"
Med i opløbet
Pedros vinderbillede blev tæt efterfulgt af Cuneyt Gumushanelis (@cuneytgumushaneli) perfekt timede billede af en luftballon, der flyver mellem to stenede havklipper, og Benjamin Riquelmes (@benjaminriquelme_) smukke undervandsbillede af to fridykkere, der kysser.
Sørg for at følge alphauniversebysony.eu på Instagram for at deltage i vores næste konkurrence, og lad dig inspirere af de bedste billeder fra Sony-fotografer overalt i Europa.