Jeg hedder Olivier Schmitt, og jeg er professionel fotograf og filminstruktør. Jeg går til mit arbejde ud fra den enkle filosofi at prioritere kreativitet frem for ren teknik. Og når jeg vælger udstyr fra Sony, får jeg den fleksibilitet, der skal til, for at jeg kan gøre lige netop det.
Jeg var så heldig, at Sony spurgte, om jeg ville afprøve de nye Sony bredvinkel APS-C objektiver – 11mm f/1.8, 15mm f/1.4 G og PZ 10-20mm f/4 G. Jeg tog derfor forskellige kameraer med for at være så fleksibel som muligt, når jeg skulle skyde: Alpha 6600, ZV-E10 vlog-kameraet og endda mit nye Alpha 7 IV. Umiddelbart kan de tre objektiver stort set det samme. Men jeg tænkte, at de, når det kom til stykket, ville have hver deres karakteristika, så jeg var ivrig efter at afprøve det. Jeg valgt at gå rundt i Paris bare for at nyde det og genopleve min tid som studerende der: Her startede min passion for fotografering og filmproduktion.
Eftersom jeg er vild med at lave film, var det spændende at afprøve objektiverne i forskellige situationer. I og med de er utroligt lette og kompakte, er de helt perfekte til vlogging og optagelse af actionfilm. Jeg har altid ment, at det bedste udstyr er det, du gerne propper i rygsækken, som ikke vejer alverden og ganske enkelt er en fornøjelse at bruge.
Jeg lagde ud med PZ 10-20mm f/4 G og satte det sammen med mit ZV-E10. Som objektiv til vlogging har det den perfekte brændvidde. Jeg er allerede vild med E 10-18mm f/4, men det nye objektiv var endnu mindre og lettere. Når det bruges på en gimbal, kan man med kameraets indbyggede stabiliseringsfunktion sammen med objektivets power zoom stille og rolige styre bevægelsen og alligevel meget nemt ændre synsvinkel. Hastigheden for fokuseringen var helt perfekt, og jeg kunne koncentrere mig om motivet i stedet for at tænke på fokusere.
Med 11mm f/1.8 ville jeg prøve noget andet. Jeg valgte at forsøge mig med lang eksponering til et nattebillede fra en bro over floden med mit Alpha 7 IV i APS-C-beskæringsmode. Med den ultra brede synsvinkel kunne jeg indfange den dramatiske himmel og for at få en god forgrund ventede jeg, til der sejlede en båd under broen.
Jeg var virkelig imponeret over, hvor lidt forvrængning der var, og hvor skarpt hele billedet stod – selv ved f/16 – det var fantastisk. Et objektiv som det her er helt perfekt til natbilleder. Især hvis man helst vil have ISO på et minimum og ellers helt åbent blænde.
Jeg gemte 15mm f/1.4 G til sidst. Det giver en synsvinkel a la FE 24mm f/1.4 G master – nok et af mine yndlingsobjektiver. Bokeh'en var bare så smuk, da billedet blev taget med helt åbent blænde og stort set uden forvrængning. Den manuelle åbningsring er et stort plus, når der skal skydes video. Det er ofte mere praktisk at ændre blændet på den måde. Jeg skød med både ZV-E10 og Alpha 7 IV og var vildt imponeret over de resultater, jeg fik med begge huse.
Som konklusion kan jeg sige, at de her objektiver er helt perfekte, når man rejser let. Efter at have tilbage hele dagen og det meste af natten med at vandre rundt i gaderne, var det bare så godt ikke at have ondt i ryggen, da jeg var færdig med at fotografere! Det kan virke mærkeligt, at jeg brugte Alpha 7 IV med objektiverne, eftersom de egentlig er beregnet til et APS-C-hus, men jeg skyder jo mest film, og efter min mening fungerede de uden problemer i Super 35-beskæringsmode. Jeg har allerede været ved at overveje situationer, hvor jeg ville være mere fleksibel med de kompakte objektiver sammen med et lille hus, og så ville jeg også kunne bruge dem i mange flere sammenhænge.
"Jeg går til mit arbejde ud fra den enkle filosofi at prioritere kreativitet frem for ren teknik. Og når jeg vælger udstyr fra Sony, får jeg den fleksibilitet, der skal til, for at jeg kan gøre lige netop det."