"Jeg er ikke sportsmand", fortæller Tolis Fragoudis, "og jeg er helt sikkert ikke så talentfuld som Pamela, men på mange områder i dette projekt følte jeg alligevel, at jeg pressede mig selv og mit Sony Alpha 7S III til grænsen."
Tolis og Pamela fotograferede midt i Wien og havde egentlig en plan, men forskellige optagelsesbegrænsninger gjorde, at parret måtte droppe planen og improvisere. "Hele projektet endte med at blive meget spontant", fotæller han os, "og til sidst følte jeg også, at jeg var til parkour – mine forhindringer var bare ikke mure og bænke, men filmrelaterede".
Behovet for hurtig tilpasning hjalp dog med at definere filmens åbningssekvens og førte til nogle af Tolis' yndlingsbilleder og en tidlig udfordring for Alpha 7S III. "Vi kunne ikke komme til at filme på nogle af de steder, som Pamela kendte, så hun foreslog, at vi tog til hendes træningscenter. Oprindeligt var planen, at vi ville skyde udenfor, men jeg tænkte "ok, det gør vi". Det viste sig at være en rigtig god beslutning, og det gav en fantastisk kontrast til de senere udendørsscener."
Tolis fotograferede alle indendørssekvenserne håndholdt og brugte Alpha 7S III's indbyggede billedstabilisering til at opnå et blødere look. "Jeg fulgte hendes bevægelser med en blanding af manuelt fokus og autofokus", fortæller han, "og den nye motivsporings-AF er ekstrem imponerende, og samtidig enkel at bruge".
"Det faktum, at du faktisk bare skal trykke på det, som du vil spore, på berøringsskærmen", fortsætter han, "det er helt fantastisk. På et tidspunkt springer Pamela op for at gribe kanten af en træplatform, og jeg indstillede AF til at følge hendes hånd, og det var lige nøjagtigt det, funktionen gjorde. Når du tænker på kompleksiteten, så er det ganske enkelt imponerende. Det er ikke kun at holde fokus på en kraftig farve eller tone, men et objekt, der ændrer form og vinkel, mens det bevæger sig gennem billedet. Jeg aner ikke, hvordan det fungerer. Jeg er bare lykkelig over, at det kan lade sig gøre".
Tolis skiftede af og til mellem håndholdt til at montere kameraet på en gimbal; særligt når Pamela skulle følges fra en bil, eller når der skulle løbes efter hende.
"En gimbal har selvfølgelig en belastningsgrænse", fortæller han, "men Alpha 7S III er så let, og dét er en stor hjælp. Jeg brugte også kompakte vidvinkelobjektiver til meget af projektet – f.eks. FE 35mm f/1.4 ZA med FE 24mm f/1.4 GM-objektivet – delvist, fordi de arbejder godt sammen til nærbilleder af sportsmotiver, men også fordi objektiver med større vidde har tendens til at vise objektivrystelser og giver et mere blødt billede. Dette var vigtigt, da vi gerne skulle undgå, at rystelserne tog opmærksomheden fra Pamelas bevægelse".
Bevægelsen blev vist helt perfekt, da Tolis skiftede til kameraets slowmotion. "Da kameraet blev lanceret, var jeg – som mange andre – overrasket", afslører han, "jeg forventede, at der ville være 4K ved 60 b/sek., men Sony gav os 120 b/sek., hvilket ganske enkelt er utroligt. Du kan reducere hastigheden ca. fem gange, og det er virkeligt nyttigt i efterproduktionen. Men hovedattraktionen i min film var den måde, som kompleksiteten og det graciøse i Pamelas bevægelser blev gengivet på", fortsætter han. "Atleter som hende er så hurtige, at du kun kan se deres fantastiske bevægelser, hvis du sætter farten ned".
Et af de billeder, som Tolis nød mest, var en scene på et tag ved solnedgang. "Vi ankom lige efter, at solen var gået ned", fortæller han, "men der var stadig den her flotte himmel fyldt med røde, gule og orange nuancer. Pamela blev oplyst bagfra af det naturlige lys, men med Alpha 7S III's nye S Log 3-profil kunne jeg eksponere hende uden at få en silhuet. Profilen gav os alle de data, som vi havde brug for i efterbehandlingen uden at gå på kompromis med detaljer ved hende eller himlen. Dette kunne jeg ikke have opnået før".
Med et projekt, der skulle realiseres i en halsbrækkende fart, hvad tog Tolis så med fra disse energiske sessioner? "Næsten hele kameraet var en ny oplevelse, og det fungerede fantastisk", fortæller han, "fra den nye knapplacering til de justerbare indgange. Og med alle dets tekniske egenskaber som ISO'en og autofokus – jo mere jeg bruger det, jo mindre behov har jeg for et decideret videokamera". Men selvom Tolis er imponeret over udstyret, så slår det ikke hans beundring for Pamela. "Til trods for, at kameraet klarede alle de tekniske udfordringer, så sker det vigtigste foran kameraet. Jeg var så heldig at arbejde sammen med denne fantastiske atlet. Og lige som mit kamera så taklede hun enhver hindring uden at miste fodfæste, og det var fantastisk at opleve."