Varmen er vendt tilbage til kontinentet, og vi glæder os til nogle skønne måneder med masser af is og strandture. Samtidig er det blevet tid til at se tilbage på Forår 2025-udgaven af vores Alpha Instagram-konkurrence. Flere tusinde bidrag til fejring af foråret med alt lige fra farverige blomster og vilde dyr til den friske energi, som foråret giver os i hele Europa.
Det er med stor glæde, at vi kan afsløre, at førstepladsen går til Francesca Sironi (@frap.si_wildlife) og hendes fortryllende billede af en Alexanderparakit, som stolt holder en kirsebærblomst i næbet.
"Foråret inspirerer mig til at gå ud og fotografere al dens skønhed såsom lyset og blomsterne. Den dag ville jeg egentlig på udflugt, men planerne gik i vasken, så i stedet for gik jeg en tur i byens park, og sikken et held!", fortæller Francesca. "Jeg vidste, at der var mange parakitter i den park. På det tidspunkt var der også mange træer, der blomstrede, så jeg gik rundt og ledte efter fuglene i de træer."
Alt gik op i en højere enhed, da Francesca fik øje på sit motiv i den helt perfekte situation. "Jeg lagde mærke til en fugl, som var gemt bag et blad med hovedet op mod lyset. Lige inden jeg tog billedet, tog fuglen en blomst i sit næb og poserede et øjeblik. Da jeg så billedet på kameraet, mindede den stolte parakit med blomsten i næbet og bladene bagved mig om en majestætisk dronning."
Francesca tog dette billede med sit Sony Alpha 7 IV med Sony FE 200-600mm f/5.6-6.3 G OSS-objektivet. "Jeg elsker, at autofokusset fungerer så hurtigt, selv når jeg tager billeder af fugle, der flyver", forklarer hun. "Kameraets opløsning giver mig mulighed for at indfange nogle helt fantastiske detaljer, selv når små dyr befinder sig langt fra mig. Farvegengivelsen og det dynamiske frekvensområde er også helt enestående."
Som vinder af vores konkurrence får Francesca et Sony Alpha 7CR. Hun planlægger at tage ud at rejse snart, så hun er meget glad for at have to kamerahuse. "Jeg vil gerne fotografere både dyr og landskaber under mine rejser, og tit på ét og samme sted, og i den situation er det vigtigt at have to kamerahuse, så jeg ikke går glip af noget. Jeg planlægger en rejse til Japan til efteråret, hvor jeg gerne vil fotografere løv. Jeg håber at kunne tage nogle gode billeder af dyr sammen med de farverige blade på de japanske ahorntræer."
Kirsebærblomsten var også hovedmotivet på det billede, der kom ind på en flot andenplads: et dynamisk billede af en flyvende bi, som blev taget af Kristīne Zāle (@macro.viewpoint) i Riga i Letland.
"Foråret fylder mig altid med masser af energi. Det er min yndlingsårstid i forhold til naturfotografering, for der er så mange ting, der vågner op på én gang," siger Kristīne. "Jeg tog dette billede i en have fyldt med kirsebærtræer. Det var begyndt at blive varmt, og alle blomsterne åbnede sig samtidig og skabte et helt fortryllende øjeblik med masser af summende bier," forklarer Kristīne. "Jeg brugte mit Sony FE 90mm f/2.8 Macro-objektiv og fulgte efter bierne, der fløj frem og tilbage mellem blomsterne. Det var en sjov, men udfordrende opgave at tage billeder af dem, imens de fløj, eller når de var dybt inde i blomsterne, for de bevæger sig jo konstant."
Kristīne var meget tilfreds med resultatet. "Da jeg så billedet, blev jeg virkelig glad. Bien poserede perfekt midt i billedet på vej hen til blomsten. Billedet var skarpt, og kompositionen virkede helt perfekt. Det var sådan et øjeblik, hvor alt går op i en højere enhed."
Kristīne blev nummer to og får derfor et FE 135mm f/1.8 GM-objektiv. "Jeg glæder mig til at bruge det længere 135mm-objektiv til at fotografere insekter, som er mere tilbageholdende, og blomster, som er svære at nå hen til. Objektivet giver mig mulighed for at indfange flere detaljer på længere afstand uden at forstyrre scenen."
Arvie Tong (@arvietongphotography) kom ind på en fin tredjeplads med sit magiske portræt, der blev taget under den korte blomstringsperiode i Regent's Park i London.
Arvie brugte sit Sony Alpha 7 IV med Sony FE 85mm f/1.4 GM-objektivet, og han var meget imponeret over resultatet. "De farver, som kombinationen af Alpha 7 IV og 85mm f/1.4 G Master-objektivet skabte, var helt utrolige og gjorde billedet så magisk."
Arvie har vundet et Sony FE 16-25mm f/2.8 G Lens, og han ser frem til at få flere kreative muligheder. "Jeg har altid gerne villet prøve at tage portrætter med et vidvinkelobjektiv såsom 16-25mm-objektivet, og denne præmie giver mig mulighed for at være endnu mere kreativ."
Tillykke til alle vinderne, og tak til alle, som har været med til at fejre foråret med deres billeder. Hvis du gerne vil have en chance for at vinde vores næste konkurrence, så følg @alphauniversebysony.eu på Instagram.