Folk spørger mig ofte, hvilket vidvinkelobjektiv jeg foretrækker, og jeg svarer altid, at det er FE 16-35mm f/2.8 GM II. I årenes løb har jeg brugt næsten alle Sonys vidvinkelobjektiver, men for tiden bruger jeg mest det "enkle" 16-35 mm GM II, for det opfylder de fleste af mine vidvinkel-krav. Det originale 16-35mm f/2.8 GM var allerede fantastisk, men version 2 er endnu bedre: mindre, lettere, endnu skarpere og med en tættere fokusafstand, som er vigtig for min form for vidvinkel-fotografering. Jeg vil gerne understrege, at ikke alle mine vidvinkel-billeder er taget med 16-35 mm GM II. Jeg elsker også mit FE 12-24mm f/2.8 GM og tager det ofte med, når jeg har brug for en endnu bredere synsvinkel, især i forbindelse med vidvinkel-bybilleder. Og FE 14mm f/1.8 GM har jeg tit med i min taske, når jeg skal lave en masse astro-fotografering. Men hvis jeg kun kunne vælge ét vidvinkelobjektiv, ville det helt sikkert være 16-35mm GM II, for det skaber den perfekte balance i forhold til fleksibilitet, vægt og kvalitet.
Jeg har ofte dette objektiv med på mine rejser, og jeg har taget nogle af mine yndlingsbilleder med det i de seneste par år. Lad mig forklare nogle af de specifikke funktioner, som jeg virkelig godt kan lide ved dette objektiv:Tæt fokusafstand og en lav forvrængningsgradLigesom FE 24-70mm f/2.8 GM II har 16-35mm GM II også en meget lav forvrængningsgrad. Faktisk har det næsten ingen. Dette er meget unikt for et vidvinkelobjektiv, og intet andet objektiv i mit udvalg har denne specifikke funktion. I forbindelse med min type af fotografering befinder jeg mig ofte meget tæt på jorden og tæt på mine motiver i forgrunden. Jeg indbefatter ofte blomster i min forgrund, som nogle gange er meget små, og det kræver, at jeg skal meget tæt på dem for at bruge dem korrekt som en god forgrund. 16-35mm GM II kan altid få mig tæt nok på og giver mig mulighed for at bruge blomster i kreative kompositioner.
Jeg bruger derefter ofte fokus-bracketing-teknikken, hvor jeg med et Sony-kamera tager flere billeder med forskellige brændvidder, som jeg senere kan kombinere for at skabe et billede, der er skarpt både forrest og bagest.
Mine svampebilleder er lavet med lignende teknikker. Min svampeserie "Mushrooms in their Natural World" (Svampe i deres naturlige omgivelser), hvor jeg portrætterer svampe i kombination med deres naturlige miljø, har lige vundet flere priser. I denne serie er der ikke kun fokus på selve svampene, men også på træerne omkring dem. Jeg bruger kreative, lave vinkler til at opnå dette resultat. 16-35mm GM II er altid mit foretrukne objektiv til disse billeder.
Fantastiske solstjernerJeg bruger ofte solstjerner i mine fotos, når et objektiv skaber en flot "stjerne" omkring solen. Og 16-35 mm GM II er fantastisk til det. Det har en flot "ren" solstjerne, der ikke distraherer fra resten af billedet, hvis det er fotograferet godt. For at få det perfekte resultat rammer jeg solen ind mod kanten af et træ, en bygning eller blot horisonten. Tricket er at indramme den, når den lige netop rører kanten, og bruge en indsnævret blænde som f/14 eller endda f/22. På den måde bliver "stjernen" omkring solen meget tydelig.
Kreativ bokehSelvfølgelig har dette objektiv stor skarphed på alle blændeåbninger, selv i hjørnerne. Og selvom man måske ikke bruger objektivets bokeh så tit, er den faktisk meget ren og blød. Jeg bruger nogle gange objektivet helt åbent for at skabe en drømmende bokeh i forgrunden.
Og du kan endda tage nærbilleder med det. Det er noget, man ikke rigtig ville forvente, men som fungerer overraskende godt.
Perfekt fleksibilitetSom jeg nævnte i begyndelsen tilbyder dette objektiv den perfekte fleksibilitet som vidvinkelobjektiv. Det er relativt let og meget skarpt, og de ovennævnte funktioner skiller sig virkelig ud for mig. Men har man virkelig brug for f/2.8? Svaret er ja. For jeg bruger ofte f/2.8 til at fotografere stjerner om natten. Når jeg fotograferer stjerner eller bruger hurtigere lukkertider til nordlys, tøver jeg ikke med at bruge dette objektiv helt åbent. Stjernerne bliver meget skarpe med en lav grad af koma og kromatiske afvigelser.
Så ja, hvis jeg kun måtte vælge ét vidvinkelobjektiv til en tur, ville jeg altid vælge FE 16-35mm f/2.8 GM II. Det er ingen overraskelse, at jeg har taget nogle af mine absolutte yndlingsfotos med dette objektiv i de seneste år."
"Jeg er besat af at tage det perfekte billede"